Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
SKOVREJSNING 3.2
BYRÅDETS MÅL - SKOVREJSNING
Områder til skovrejsning skal prioriteres som middel til at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversitet og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv samt til at øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byområderne.

Områder, der på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, ikke er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for skovtilplantning.

Kort 3.2 Skovrejsning


Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - SKOVREJSNING
3.03-13
De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov, se Kort 3.2 Skovrejsning.

3.04-13
Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne), må der ikke plantes skov.

3.05-13
Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov.

3.06-13
I forbindelse med skovrejsning på kommunalt ejede jorde vil der blive stillet krav om, at der ikke bruges pesticider og gødskes på arealerne. Dette gælder også ved videresalg af sådanne arealer. Byrådet ønsker via dialog at sikre, at brugen af pesticider og gødskning begrænses betydeligt i forbindelse med nye skovrejsninger.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - SKOVREJSNING
Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsageligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtet og for frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, eksempelvis understregning af terrænet, flotte udsigter mv. En ny skov skal være på minimum 2 hektar, men bør være større for at sikre en rentabel træproduktion. De nærmere regler for rejsning af ny skov findes i "Vejledning om tilskud til privat skovrejsning" udgivet af Skov- og Naturstyrelsen.

Enkelte steder er der udpeget områder til skovrejsning, som samtidig er lavbundsarealer, der skal kunne genoprettes til vådområder. Det betyder, at skovplantninger i disse områder på sigt vil kunne udsættes for forsumpning, såfremt der senere iværksættes genopretningsprojekter.

Udpegning af skovrejsningsområder
Staten ønskede i 1990, at skovarealet i Danmark skulle fordobles inden for en trægeneration - det ville sige i løbet af de følgende ca. 80-100 år. I dag dækker skovene ca. 13 % af Danmarks areal, og målet er fremover at plante 4.000- 5.000 hektar ny skov om året, hvoraf halvdelen skal være statsskov og halvdelen private skove. Inden udløbet af dette århundrede vil vi så have godt 20-25 % skov i Danmark. Skovrejsningsindsatsen målrettes blandt andet mod de områder af landet, hvor der mangler skov, og mod bynære områder. Udover at forøge træproduktionen skal skovrejsningen fremme friluftslivet, det vilde plante- og dyreliv og beskyttelse af drikkevands- og grundvandsressourcerne.

Udpegning af områder hvor skovrejsning er uønsket
Baggrunden for at udpege negativ-områder er at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorde af høj kvalitet samt områder, hvor der for eksempel skal ske byudvikling. Endelig skal vindmølleområder af hensyn til optimal udnyttelse af vindenergien friholdes for skovtilplantning, og der bør etableres en friholdelseszone for skovrejsning på 2 km fra vindmølleområder.

Udpegning af områdetyper
Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper:
● Skovrejsningsområder (positivområderne),
● Områder hvor skovrejsning er mulig (neutralområderne) og
● Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne).
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan gives dispensation.

Udpegningsgrundlaget
Udpegningen af skovrejsningsområder er sket med henblik på at
  • beskytte grund- og drikkevandsressourcer,
  • forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder,
  • øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne.

Skovene bør være varierede, tilpas store og tilgængelige, således at de kan udgøre gode friluftsområder for befolkningen og samtidig være levesteder for planter og dyr. De nye skove bør have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer. Endelig bør driften af skovene tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning samt ved primært at bestå af løvskov. Det sidste skyldes, at specielt nåleskov kan medføre forsuring af jorden, hvilket er et problem i forhold til frigivelse af metaller til grundvandet. Desuden er grundvandsdannelsen mindre under skove end under agerjord. Dette gælder specielt for nåleskov, idet fordampningen fra de stedsegrønne nåleskove er større end fordampningen fra de løvfældende løvskove. Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder det, at naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder med mere samt eventuelle fredninger skal overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.

Tilskud til skovrejsning
Der ydes tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjorde i henhold til skovloven. Der gives størst tilskud til løvskov. Til plantning af nåleskov gives et mindre tilskud. Inden for skovrejsningsområderne kan private ejere af landbrugspligtige arealer få højeste tilskud til skovtilplantning bl.a. under forudsætning af, at skoven tinglyses som fredskov. Det er frivilligt, om man vil plante skov, og om man vil benytte muligheden for at få offentligt tilskud. Det er påbudt at plante løvskovbryn, når der gives tilskud til skovrejsning. Tilskud gives også til nye løvskovbryn omkring eksisterende nåletræsbeplantninger.

Flysikkerhed
De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartradionavigationsanlæg skal respekteres, og der bør ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan forringe luftfartens sikkerhed, uden at sådanne projekter har været forelagt Trafikstyrelsen til udtalelse, jævnfør Luftfartslovens kap. 6 (LBK 959 af 12/09/2011).

Hvem gør hvad
Gribskov Kommune skal i kommuneplanen udpege skovrejsningsområder og områder, hvor skovplantning er uønsket, jævnfør Planlovens §11a, stk.1, nr 12 (LBK nr. 587 af 27/05/2013).
Naturstyrelsen vurderer ansøgninger om og tildeler tilskud til privat skovrejsning.

Fremtidig planlægning
Byrådet vil i den kommende planperiode udarbejde et nyt grundlag for planlægning af skovrejsningsområder i Gribskov Kommune. Byrådet vurderer på baggrund af de opsatte mål, at der skal foretages en revision af de udpegede områder og retningslinjer for at tilpasse udpegningerne til de fysiske forhold, der gør sig gældende i kommunen. Nedenstående er kriterier, der er relevante at forholde sig til i forbindelse med en revurdering af udpegninger og retningslinjer.
  • Grundvandsbeskyttelse
Undersøgelser af skoves effekter i forhold til grundvandsbeskyttelse har vist, at der er randeffekter i forbindelse med skovbryn beliggende i vindretningen af kilder til luftbårent kvælstof. Derfor vil Byrådet i den kommende periode undersøge hvilke konsekvenser skovrejsning kan have for grundvandsbeskyttelsen i kommunen på baggrund af jordbundsforhold, klimatiske forhold og landbrugsstrukturen.
  • Rekreative formål
Gribskov Kommune ønsker at være en grøn kommune, hvor offentligheden skal have let adgang til og oplevelse af kommunens rige natur, rekreative arealer og kulturhistoriske værdier. Sammen med strandene er skovene de mest besøgte landskabs- og naturelementer i Danmark. Skovrejsning i det bynære landområde vil udbygge de muligheder for adgang og ophold, som kan øge befolkningens velfærd.
  • Landskabelige kvaliteter
De store vidder og udsynet i det åbne land er en vigtig landskabelig kvalitet i Gribskov Kommune. De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) vil blive vurderet i forhold til påvirkningen af åbenheden i landskabet.
  • Biodiversitet
Det vil være ønskeligt at prioritere brugen af forskellige træ- og buskarter, særligt de hjemmehørende. Ved at plante de hjemmehørende træer gavnes samtidigt de mange arter af insekter, planter, dyr og fugle, som har tilpasset sig netop disse arter af træer. Når skovrejsningen kombineres med etablering af nye søer, vandløb, vådområder, skovenge og mange meter bryn, har skovrejsningen en overordentlig positiv indflydelse på det naturlige plante- og dyreliv. Skovrejsningsområder kan fungere som spredningskorridorer, hvis man etablerer skov i sammenhæng med andre naturtyper.
  • Afgrænsning af byområder
Skovrejsning kan være et middel til at styre byudvikling, særligt med fokus på byudvikling i forbindelse med det åbne land. Med skov kan man afgrænse nye byområder og formidle en mere glidende overgang til det åbne land. Skov kan eksempelvis bruges som bindeled mellem flere eksisterende såvel som planlagte bydele.
  • Skovrejsning som forberedende tiltag på udlagte erhvervsområder
Skovrejsning kan med fordel bruges i forbindelse med planlægning af nye industri- og erhvervsområder. Områderne kan ved udpegning tilplantes med skov, som løbende fældes når en virksomhed ønsker at etablere sig i området. Fordelen er, at det givne område fra start vil have en karakter, der kan være medvirkende til, at de ofte store bygningskomplekser optages bedre i området / landskabet. Samtidig kan området fremstå som en helhed, idet man kan forstille sig, at en hel del af træerne får lov at blive stående.

Kommuneplan 2013-25