Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
TRANSPORTVANER
Gribskov Kommune har fem folkeskoler med i alt ca. 3.500 elever og ca. 300 lærere, samt fem kommunale fritidsordninger (FO), der passer ca. 1.900 børn. Hertil kommer 8 private skoler og efterskoler.

I forbindelse med kortlægningen af utryghed omkring skoler er alle skoler også blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af, hvilken transportform eleverne anvender til skole.

Undersøgelsen er gennemført ved simpel håndsoprækning i klassen på den samme dag i starten af juni 2013. Undersøgelsens resultater kan både anvendes af kommunen og af skolerne til at vurdere, hvor der især kan gøres en indsats for at få flere til at cykle og gå til skole.

Det er tanken af undersøgelsen kan gentages årligt for at vurdere om de tiltag der gennemføres i trafiksikkerhedsplanen faktisk er med til at øge lysten til og muligheden for at færdes på cykel eller til fods til skole.

Det var oprindelig meningen at transportvaneundersøgelserne skulle have været en del af grundlaget for dialogerne med skolerne. Lock-outen i foråret 2013 betød imidlertid dels, at resultaterne først blev indsamlet senere dels, at ikke alle skoler har fået gennemført undersøgelsen.

De nu indsamlede resultater kan anvendes i den videre dialog med skolerne om trafikpolitik og lokale trafiksikkerhedsplaner.

Resultaterne tyder umiddelbart på, at der flere steder burde være et potentiale for at flytte en del af skoletransporten fra bil til andre transportmidler, især i de mindre klasser, hvor der i nogle af klasserne er over 80 %, der ankommer i bil, men også på de større klassetrin, hvor der i nogle klasser er over 30 %, der ankommer i bil. Formålet med at flytte transporten fra bil til andre transportmidler er især at forbedre trygheden for de lette trafikanter omkring skolerne om morgenen.

Resultaterne viser også, at brugen af cykelhjelm, blandt de der cykler, flere steder er meget fin, men at der også her stadig er mulighed for at gøre en indsats, f.eks. i forbindelse med den generelle færdselsundervisning og i forbindelse med en ny trafipolitik på skolerne.

Nordstjerneskolen, Helsinge
Nordstjerneskolen, Ramløse
Gribskolen, Esrum
Skt. Helene Skole, Vejby
Gilbjergskolen, Blistrup
Bjørnehøjskolen
Søborg Privatskole