Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
FRILUFTSANLÆG 3.4
BYRÅDETS MÅL - FRILUFTSANLÆG
Det er Byrådets mål, at der findes en bred vifte af friluftsanlæg i det åbne land og ved/på vandet, som kan tilfredsstille behovet for fritidsaktiviteter og oplevelser, både for det almene og det organiserede friluftsliv. Friluftsanlæggene skal placeres, så de er let tilgængelige for borgerne. Anlæg af støjende friluftsanlæg kan dog begrænses og vil blive vurderet med særlig hensyntagen til, at kommunen er tæt befolket såvel som rig på beskyttelsesinteresser.

Kort 3.4 Friluftsanlæg (herunder a: Friluftsanlæg zoner, b: Friluftsanlæg støjzoner)


Hent kort 3.4a Friluftsanlæg zoner som pdf i A3
Hent kort 3.4b Friluftsanlæg støjzoner som pdf i A3

RETNINGSLINJER - FRILUFTSANLÆG
Friluftsanlæg på land
3.13-13
Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de rekreative kiler og zoner, jævnfør afsnit 3.3 Friluftsområder, under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier.

3.14-13
Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.

3.15-13
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de rekreative kiler og zoner, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

3.16-13
Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3, se Kort 3.4a Friluftsanlæg zoner. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.

3.17-13
I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides. Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at de er efterbehandlet.

3.18-13
I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til kommuneplanens øvrige retningslinjer.

3.19-13
I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening.

3.20-13
Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand.

Friluftsanlæg ved kyst og søer
3.21-13
Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med blandt andet primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, ved søer og fjorde, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Etablering af støttepunkter ved kyster og søer skal afstemmes med eventuelle krav i Natura 2000-planer.

3.22-13
Der kan generelt etableres nye badestrande langs kommunens kyster, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre kommuneplanmæssige interesser. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne.

3.23-13
Nye lystbådehavne kan etableres ved udpegninger hertil, se Kort 3.4 Friluftsanlæg. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg, at der foreligger konkrete projekter, og at udpegningen baseres på overordnede turistpolitiske overvejelser ved placering indenfor kystnærhedszonen.

Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning
3.24-13
Overflødiggjorte landbrugsbygninger, herunder også stuehuse, der ikke ligger i kystkiler, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 100 m2.

3.25-13
Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingpladser kan etableres eller udvides på de steder, der er vist på Kort 3.4 Friluftsanlæg, samt i lokaliseringsområderne til friluftsanlæg ved Gilleleje.

3.26-13
Nye vandrerhjem kan etableres i de fastlagte lokaliseringsområder, der er vist på Kort 3.4 Friluftsanlæg samt indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne.

3.27-13
Feriecentre kan i landområdet etableres inden for de to lokaliseringsområder Passebækgård og Kongens Ø Arresøhøj som vist på Kort 3.4 Friluftsanlæg. Feriecentre kan kræve, at der udarbejdes kommuneplanplantillæg med VVM-redegørelse. Indretning af feriecenter ved Kongens Ø Arresøhøj må kun ske i eksisterende byggeri. Der må kun etableres ét center hvert sted. Feriecentre skal drives i henhold til hotellovgivningen.

3.28-13
Kulturelle anlæg som museer med tilknytning til det åbne land, forlystelser, sommerlande, dyreparker og lignende, der er arealkrævende og forudsætter nye bygningsanlæg, kan placeres i de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg, når det sker efter en samlet plan. Mindre anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger.

Støjende friluftsanlæg
3.29-13
Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A. Zonerne A, A/B, og C fremgår af Kort 3.4b Friluftanlæg støjzoner.

3.30-13
Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I kystkiler kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes.

3.31-13
Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jævnfør afsnit 4.11 Støj.

3.32-13
Placering af nye anlæg og udvidelse af eksisterende anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner kan kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM-vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg.

REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - FRILUFTSANLÆG
Det er vigtigt for befolkningens sundhed, at kommunen giver plads til et aktivt friluftsliv. En tur i skoven eller til stranden, en kanotur med børnene, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelsen af stilheden, naturen og landskabet. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til befolkningens livskvalitet.

Men der er også en anden sportsbetonet side af friluftslivet, som beslaglægger store arealer og forudsætter anlæg i det åbne land. Der er mange forskellige typer sports- og friluftsanlæg: Golfbaner, støjende motor- eller flysport, rideanlæg med lugtgener, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde, middelalderlandsbyer, sommerlande og meget mere. Der skal i størst muligt omfang være plads til det hele på de begrænsede arealer i landområdet for at lokke så mange som muligt ud i den friske luft og motionere og for at give et bredt udbud af rekreative muligheder.

Friluftsanlæg i byområdet
Kommuneplanens retningslinjer om friluftsanlæg i landområdet beskæftiger sig ikke med fritidsanlæg, kulturelle anlæg og overnatningsanlæg, som hører hjemme i byområdet.

Ifølge Fingerplan 2013 skal bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone. Kommuneplanens retningslinjer om byorienterede større og mindre idrætsanlæg, dækker klubhuse, stadions og svømmehaller, skøjtehaller, indendørs anlæg til motorsport, skydning eller paintball, museer, vandlande og hoteller, camping og i nogle tilfælde vandrerhjem.
Retningslinjerne er formuleret med nødvendig hensyntagen til det åbne lands særlige landskabs-, natur og kulturværdier, som har stor betydning for det almene friluftsliv. Samtidig sikrer retningslinjerne, at konkrete muligheder for større anlæg videreføres.

Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser. Retningslinierne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan og lignende.

Flersidig anvendelse
For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber er det fremover et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land.

Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, der skal tages hensyn til naturen, så anlæggene også bliver udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre natur- og landskabsområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til for eksempel golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes, så naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener.

Støttepunkter
Kommuneplanen giver mulighed for at realisere fremtidige rekreative støttepunkter i kommunen. Det skal overvejes, om en hensigtsmæssig placering af støttepunkterne vil kunne give mulighed for benyttelse fra såvel land- som vandsiden. Støttepunkterne skal fremme det almene friluftsliv både til lands, til vands og langs kommunens kyster. Områder, der byder på landskabs-, kultur- og naturoplevelser, åer, søer, kyst og fjord, er steder, hvor støttepunkter kan blive attraktive og gavne friluftslivet.

Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg: lidt parkering, primitiv teltplads, shelters, anløbsbro, kiosk, mindre udlejnings- eller udskænkningssteder og naturformidling. Støttepunkter kan også omfatte tilknyttede ophold for heste. De kan ofte etableres uden at genere de landskabs- og naturværdier, som de besøgende kommer for at nyde.

Støttepunkter skal have god stiadgang, og kan de nås med offentlig transport, er det en fordel. De kan med fordel indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i det åbne land, som har en form for betjening. Men der skal også være fokus på mulighederne for støttepunkter i byområder, hvor muligheder for at etablere serviceanlæg og bygninger til forskellige former for idræt samt for spisesteder og overnatningsanlæg er meget bedre end i det åbne land.

Lokaliseringsområder til friluftsanlæg
I lokaliseringsområderne ved Passebækgård og Kongens Ø Arresøhøj kan der indpasses feriecentre.

Friluftsanlæg på land
Retningslinjerne om friluftsanlæg på land handler primært om placering generelt i landområdet af de areal- eller bygningskrævende anlæg, som er særligt indgribende landskabeligt set, f.eks. golfbaner og rideanlæg. Store rideanlæg omfatter ridehaller, stalde til 40-50 heste, ridebaner og græsningsarealer med lukkede folde. Alt i alt betyder det, at store rideanlæg fylder meget. Formålet med retningslinjerne er, at de store anlæg både placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til for eksempel beskyttelsesinteresser og flersidig anvendelse.

Arealkrævende anlæg
Kommuneplanen indeholder en zoneinddeling (1, 2, 3) af landområdet, afhængig af om store friluftsanlæg kan sameksistere med andre interesser og aktiviteter uden for byområdet,se Kort 3.4a Friluftsanlæg zoner. Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg. Kommuneplanen respekterer allerede fastlagte anlæg, som er muliggjort gennem en fredning, lokalplan og lignende.

Zone 1 er en forbudszone, hvor nye arealkrævende friluftsanlæg ikke kan placeres, fordi de er uforenelige med andre interesser såsom internationale naturbeskyttelsesområder for dyr og planter, eksisterende skov, råstofområder, der ikke er udgravet, og arealer til transportkorridorformål. Kommunens allerede eksisterende grønne kystkiler, hvor der ikke er plads til flere store anlæg, hvis behovet for alment friluftsliv skal tilgodeses, hører også hjemme i zone 1.

Råstofområder, der ikke er udgravet, omfatter både arealer, hvor indvinding ikke er begyndt, og arealer, hvor indvinding er i gang. Disse råstofområder overgår fra zone 1 til zone 3 i takt med, at arealerne er efterbehandlet.

Zone 2 er en zone med blandt andet beskyttelsesinteresser. Her åbner kommuneplanen mulighed for at indpasse arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages særlige hensyn til beskyttelsesinteresser, landbrug, skovrejsning, lavbundsarealer og andre kommuneplaninteresser, herunder de værdier, der er årsagen til udpegningen af beskyttelsesområdet.
Det er en klar forudsætning, at der foretages en konkret vurdering, således at beskyttelsesområdernes landskabs-, natur- og kulturværdier ikke forringes. Det forudsættes endvidere, at eventuelle friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i beskyttede områder såsom § 3-naturområder, potentielle vådområder og fredede områder med videre.

Golfbaner og store rideanlæg medfører intensiv brug af arealer, der ændrer land skabets karakter og oplevelsen. Derfor skal anlæggene tilpasses stedets terræn og beplantning, og naturtyper og beskyttelsesområder med unikke landskabs-, natur- og kulturværdier må ikke tilsidesættes.

I naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser skal der tages særligt hensyn til dyrs og planters levesteder, og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering af våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlægget omfatte genopretning af vådområder eller andre naturområder.

I kulturhistoriske og geologiske interesseområder skal anlæggene kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende kulturmiljøer og dannelsesformer, der er årsag til udpegningen.

På arealer med grundvandsressourcer eller vandløb må store friluftsanlæg indrettes på vilkår, der tager hensyn hertil.
Store græsningsarealer til rideanlæg skal tage hensyn til § 3-naturområder, f.eks. ved græsning og gødningshåndtering. Nye golfbaner, som i gennemsnit bruger 5-10.000 m3 vand om året, skal ved tilladelse til vandindvinding tilgodese hensyn til nærliggende vådområder. I områder med drikkevandsinteresser skal der spares på vandet, f.eks. ved at vande med genbrugsvand eller overfladevand. Ved vandingstilladelser til golfbaner og andre større friluftsanlæg i grusgrave, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar, skal der stilles krav, som sikrer, at der ikke kan ske nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.

I områder med kildepladszoner og nitratfølsomme indvindingsområder skal golfbaner etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider, dvs. at der anvendes robuste græstyper, og at der udføres den pleje af golfbanerne, der kræver mindst forbrug af gødning og pesticider.

I særligt værdifulde landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget. Zone 3 er områder, hvor der kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til § 3-naturområder, grundvandets særlige sårbarhed i tidligere grusgrave og eventuelt andre regionplanmæssige interesser i området.

Zone 3 er områder, hvor der kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til § 3-naturområder, grundvandets særlige sårbarhed
i tidligere grusgrave og eventuelt andre kommuneplanmæssige interesser i området.

Friluftsanlæg ved kyst og sø
Eventuelle nye anlæg forudsætter, at der foreligger et konkret projekt med oplysninger om placering, omfang, miljøpåvirkninger mv., og at der udarbejdes kommuneplantillæg.

Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning
De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, forlystelsesparker, teatre, hoteller, vandrerhjem, campingpladser og autocamping skal normalt ikke placeres uden for byen. Dog er der tradition for, at museer og udstillinger, der har en speciel lokal tilknytning, sommerlande, historiske forsøgscentre, besøgsgårde med dyr, vandrerhjem og campingpladser også kan indpasses i landområdet i det åbne land. Retningslinjerne om kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg sikrer, at konkrete muligheder for større anlæg kan videreføres. Anlæg som sommerlande og feriecentre er så store, at de normalt forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse.

Støjende friluftsanlæg
Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de placeres i landområdet eller i byområdet, kunne overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jævnfør afsnit 4.11 Støj.

Med henblik på lokalisering af støjende friluftsanlæg i landområdet definerer kommuneplanen zonerne A, A/B, og C med forskellig følsomhed for støjens påvirkning af oplevelsesværdier og forstyrrelse af dyre- og fuglelivet, se Kort 3.4b Friluftsanlæg støjzoner. Derfor er også vandområder omfattet af retningslinjerne for støjende friluftsanlæg.

Det anbefales, at eksisterende støjende friluftsanlæg beliggende inden for beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven afvikles.

Zone A er de områder, der er mest sårbare for støj, og hvor støjende friluftsanlæg derfor ikke kan placeres.
Zone A omfatter:
• Kysten og kystkiler, hvor der ikke er plads, og hvor støj generer den almene benyttelse.
• Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), hvor dyre- og fuglelivet forstyrres, og hvor støj vil ødelægge naturoplevelsen,
samt et afstandsbælte på 500 m udenom.
• Beskyttelsesområder i øvrigt samt skov, hvor støj vil virke forstyrrende.

Zone A/B er enkelte områder hvor der må foretages en nærmere konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre om, der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. Det er ikke muligt at opdele disse områder kortmæssigt i zone A eller B, da støjbelastningen ikke er kortlagt, men der kan foretages en konkret vurdering i forhold til det aktuelle anlæg og dets lokalisering.
Er der tale om et område, der ikke er støjbelastet (zone A), skal området fortsat friholdes for støjende anlæg.

Zone C er områder i landområdet uden beskyttelsesinteresser eller andre kommuneplaninteresser, der kolliderer med støjende anlæg. Støjende friluftsanlæg kan placeres i zone C, hvis de kan overholde Miljøstyrelsens gældende vejledninger om skydebaner, støj fra motorsportsbaner og støj fra flyvepladser, jævnfør afsnit 4.11 Støj.

Allerede støjbelastede arealer bør indgå i overvejelserne for støjende anlæg.

Skydebaner
Skydebaner kræver ikke VVM–screening, men de kan medføre store gener for de omkringboende.

Motorsportsbaner
Motorsportsbaner er omfattet af VVM-reglernes bilag 2 og skal screenes, inden konkrete projekter kan realiseres. Projekter kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering.

Støjende vandsport
Der kan etableres vandskibaner i forbindelse med retablering af tidligere graveområder efter konkret vurdering.

Flyvepladser
Fritidsaktiviteter som privat- og skoleflyvning, flyvning med svævefly og ultraletfly samt flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring foregår fra flyvepladser, som også kan benyttes til forretnings- og taxaflyvning. Anlæg af flyvepladser er omfattet af VVM-reglerne. Projekter skal screenes, før de kan realiseres, og de kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering.

Privatflyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom reguleres alene via planlovens landzonebestemmelser §35-38 (LBK nr. 587 af 27/05/2013) og miljøbeskyttelseslovens § 33 (LBK nr. 0878 af 26/06/2010).

Hvem gør hvad
Kommunen fastlægger i kommuneplanen retningslinjer for større friluftsanlæg af regional og kommunal betydning for at sikre så hensigtsmæssig placering som muligt i forhold til bystruktur, trafikbetjening og natur- og friluftsinteresserne. Men kommuneplanens retningslinjer skal også udgøre et grundlag for administration, som sikrer, at mindre anlæg placeres under hensyntagen til overordnede og tværgående kommuneplaninteresser i det åbne land.

Friluftslivets anlæg i landområdet gennemføres af enten private investorer, foreninger eller af det offentlige.

Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres med zonetilladelse, som indhentes hos kommunen. Større anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter, at kommunen udarbejder en lokalplan.

Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i kommuneplanmæssige interesser, at de forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen.

Støjende friluftsanlæg til motorsport og flyvning er omfattet af VVM-regler og skal screenes af kommunen. Screeningen kan resultere i, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-vurdering. Til både større og mindre støjende anlæg skal der gives miljøgodkendelse af kommunen.

Fremtidig planlægning
Med vedtagelsen af Planstrategi 2012 har byrådet besluttet, at der skal udarbejdes en kommunal friluftsstrategi. Arbejdet med friluftsstrategien skal blandt andet være med til at kortlægge eksisterende brug af det åbne land og kystkilerne som rekreativt område. Der vil blive arbejdet med en plan for placering af friluftsanlæg, samt en strategi for støjende friluftsanlæg, herunder skydebaner. Der vil i den kommende planperiode blive arbejdet med at kortlægge, hvilke og hvor store dele af kommunen, der kan anvendes til drageflyvning og andre særlige fritidsaktiviteter samt hvor dette bør undgås. Kortlægningen skal være med til at pege på hvor kommunens styrker er - og hvor den fremtidige udvikling af området kan forbedres. Retningslinjer for dette vil kunne indgå i kommuneplanen på et senere tidspunkt for eksempel i form af tillæg.

Der planlægges desuden også på at igangsætte en planlægning for den rekreative del af kystområdet - gerne i samarbejde med nabokommunerne på Nordkysten og den lokale enhed af Naturstyrelsen. Planlægningen skal blandt andet biddrage til en formidling af kyst og strand og en differentieret anvendelse af områderne under hensyn til blandt andet de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier.

Kommunens deltagelse i VisitNordsjællands projekt om Den Danske Riviera, hvor Tisvildeleje og Gilleleje er udpeget som badebyer, samt kommunens samarbejde med Videncenter for Kystturisme, der har fokus på Gilleleje, forventes også at komme med input til den fremtidige friluftsstrategi og arbejdet med den rekreative del af kystområdet og arealudlæg i kystnærhedszonen.

Der vil på baggrund af konkrete projekter blive vurderet muligheder for udvidelse af lystbådhavnen og etablering af nye turist- og fritidsaktiviteter ved Gilleleje Havn, ligesom der på baggrund af et evt. konkret projekt med tilhørende undersøgelser skal vurderes om der kan etableres lystbådhavn ved Rågeleje.

Kommunen vil arbejde for at muliggøre etablering af formidlingscenter med udstillinger, events, overnatningsfaciliteter med videre ved Esrum Kloster & Møllegård. Dette vil ske i samarbejde med Esrum Kloster & Møllegård samt andre relevante myndigheder.

Miljøministeriet er i gang med at udarbejde den første nationale friluftspolitik.

Kommuneplan 2013-25