Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
VVM-PLIGTIGE ANLÆG 4.12
BYRÅDETS MÅL - VVM-PLIGTIGE ANLÆG
Det skal sikres, at der ved planlægning af nye større byggerier og anlæg tages hensyn til miljøpåvirkninger af omgivelserne gennem udarbejdelse af en vurdering af virkninger på miljøet for VVM-pligtige anlæg.


RETNINGSLINJER - VVM-PLIGTIGE ANLÆG
4.48-13
Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt, samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - VVM-PLIGTIGE ANLÆG
Byggerier og anlægsarbejder der skal Vurderes for Virkninger i forhold til Miljøet
VVM-redegørelser udarbejdes for anlæg og projekter, der er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 744 af 28/06/2012). VVM-screeninger udarbejdes for anlæg og projekter på bilag 2 for at afdække, om der sker en væsentlig miljøpåvirkning. Hvis det er tilfældet, udløser det en VVM-redegørelse også for disse anlæg.

VVM udarbejdes således, hvis anlægstypen eller projektet kræver det, og der skal altid udarbejdes kommuneplantillæg i forbindelse med planlægningen.

VVM-pligtige anlæg i Gribskov Kommune:
Der er udarbejdet VVM-redegørelse for vejanlæg imellem Helsinge og Gilleleje som tillæg til Regionplan 2005, og efterfølgende er delstrækningen Græsted Omfartsvej etableret. Såfremt de øvrige strækninger skal etableres kræves en opdateret/ny VVM-screening og eventuelt redegørelse.

Kommunen udarbejder løbende screeninger af nye projekter.

Hvem gør hvad
Det er kommunen, som har ansvar for de fleste screeninger og vurderinger af VVM-pligtige anlæg i forbindelse med planlægningen, jævnfør planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013) og VVM-bekendtgørelsen. For særlige, større anlæg og projekter, herunder projekter, som omfatter flere kommuner, ligger ansvaret hos staten via Naturstyrelsen.

Kommuneplan 2013-25