Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
LANDSKAB 2.2
BYRÅDETS MÅL - LANDSKAB
Den skarpe grænse mellem by og land skal fastholdes, og den offentlige adgang til det åbne land skal forbedres. Områder med væsentlige landskabelige værdier skal bevares, så der er mulighed for at opleve smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb.

Væsentlige landskabelige værdier skal beskyttes, således at tiltag som hegn, jordvolde, ridehaller og vindmøller ikke bliver ødelæggende for helhedsindtrykket af udsynet ud i det åbne landskab.

Kort 2.2 Landskab
>
Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - LANDSKAB
Områder med bevaringsværdigt landskab
2.17-13
Inden for de udpegede områder med bevaringsværdigt landskab, se Kort 2.2 Landskab, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabsværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

2.18-13
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

2.19-13
Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområderne skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabsværdierne.

2.20-13
Inden for beskyttelsesområder, der samtidig er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete landskabsværdier i området.

2.21-13
Inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særlig sårbare.

2.22-13
I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal landskabelige helheder i videst muligt omfang bevares.

Landskab generelt
2.23-13
Ny bebyggelse i det åbne land skal særlig tilpasses terrænforhold og skala i forhold til ejendommens og områdets øvrige bebyggelse. Større bygninger skal placeres lavt i terrænet samt nedtones ved beplantning, enten skærmende beplantning eller som solitærtræer/trægrupper, der visuelt kan få bygningen ned i skala.

2.24-13
Ansøgninger om nye ridehaller skal vurderes ud fra ejendommens størrelse.

2.25-13
På ejendomme i landzone skal ændring af eksisterende bygninger, eller nyopførelse af bygning til andet erhverv end landbrug, ske på baggrund af en samlet vurdering af bygningernes egenart og områdets bevaringsværdier.

2.26-13
Hegning skal så vidt muligt undgås, hvis det skaber et nyt, dominerende element i landskabet, eller der skabes visuelle barrierer som forhindrer det åbne udsyn og de lange kig særligt fra veje og stier.
Samtidig skal beplantning, herunder skærmende trærækker, bruges som virkemiddel til at afskærme eller nedtone markant bebyggelse og andre indgreb i landskabet. Der kan også stilles krav om at friholde arealer for beplantning som vilkår for tilladelse til eksempelvis større byggeri.

2.27-13
Lysbånd i tagflader på ridehaller og øvrige større haller og driftsbygninger skal indtænkes på hensigtsmæssig vis, således at lysforurening undgås.
Belysning af ridebaner skal placeres under hensyntagen til omgivelserne, hvilket ofte betyder placering højst 1 m over terræn.
Lyskilder i landområdet skal placeres og udformes under størst mulig hensyntagen til naboejendomme og landskab.

2.28-13
Der skal være en restriktiv praksis for terrænregulering, særligt opfyldning af lavninger, for at bevare et varieret landskabsbillede der samtidig understøtter de biologiske interesser. Jordvolde tillades som udgangspunkt ikke i det åbne land.

REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - LANDSKAB
Landskabet er et produkt af en geologisk og samfundsmæssig udvikling gennem årtusinder. Landskabet karakteriseres af samspillet mellem naturgrundlaget, de kulturgeografiske mønstre og de rumlige, visuelle forhold, som man oplever, når man færdes i landskabet. Helheden er altid større end de enkelte dele. Et landskab beskrives altid ud fra synsindtrykket. Et landskab defineres af det, vi kan se.

Landskabets delelementer er naturområder (eng, hede, overdrev, å, sø, mose m.v.), skove, kyststrækninger, landbrugsområder, byer, landsbyer, spredt bebyggelse, terrænformer (ådale, bakkelandskaber, moræneflader med videre) og infrastruktur (veje, jernbaner, master, ledningsnet med videre).

Gribskov Kommunes overordnede landskabelige særkende er den lange kyststrækning samt den arealmæssige overvægt af natur- og landbrugsarealer, der tilsammen giver en oplevelse af åbent landskab. De åbne strøg er indrammet af dels store skove, dels af det bebyggede bælte ud mod kysten.

Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, f.eks. et landskab med både skove, søer og bakker. Andre landskaber er enkle med kun ét element, f.eks. en stor flad strandeng. Kysten er et særligt dynamisk landskab. Kommunen består af mange forskellige egne landskabeligt set. De enkelte egne rummer forskellige landskabelige oplevelser og identitet, og derfor har det betydning at sikre mulighed for at opleve netop variationen af forskellige landskaber med tydelige egnskarakteristiske træk.

Landskabelige egne
Kommunen er på baggrund af den visuelle oplevelse opdelt i 10 landskabelige egne, der hver for sig er karakteristiske enheder på grund af et eller flere delelementer, se Kort 2.2 Landskab. De 10 egne er disse:
Hegnet
Kysten
Sommerlandet
Agerlandet
Sølandet
Helsinge
Gilleleje
Søborg Sø
Skovlandet
Ådalen

Beskrivelser af de 10 egne er baseret på eksisterende data fra HURs data i BeskytGIS, Frederiksborg Amts Landskabsbeskrivelse, kommuneplaner 2005-2017 samt med inspiration fra landskabskaraktermetoden hentet fra landskabsanalysen udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i 2005.

Egnsgrænserne er ikke skarpt matrikelbundne, men indikerer hvilke landskabelige værdier og karakteristika, der gør sig gældende i kommunen.

Områder med bevaringsværdigt landskab
Der er tidligere udarbejdet sektorplanmateriale og regionplantillæg, der nærmere uddyber kriterierne for udpegningen af områder med bevaringsværdigt landskab. Også i det åbne land uden for de udpegede beskyttelsesområder findes der enkelte, ofte mindre elementer, som har landskabelig værdi. Typiske eksempler er landsbyer, markant beplantning, diger og levende hegn samt vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer.

De samlede områder med bevaringsværdigt landskab inklusive visse byområde- og sommerhusarealer fremgår af Kort 2.2 Landskab.

Hvad er værdierne sårbare overfor?
Områder med bevaringsværdigt landskab er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes. Kysten er generelt sårbar overfor menneskets indgreb, men genoprettes hurtigt når indgrebene ophører. Den største trussel mod kystlandskabet er tabet af muligheden for at færdes langs kysten.
Placering af ny bebyggelse, åbent beliggende industri, erhvervsbygninger i landzone, ridehaller og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter. Råstofgravning kan helt fjerne markante terrænformer. Tekniske anlæg som for eksempel vindmøller, tele-/mobilmaster, højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m. virker tit visuelt dominerende, selv på lang afstand. Det samme er tilfældet med lysbånd på tagflader. Nye skovplantninger kan visse steder sløre en egns karakteristiske landskabstræk. Hegning, terrænregulering og skiltning kan virke både dominerende og slørende.

Hvordan tages hensyn til værdierne?
En analyse ud fra de særlige og karakteristiske landskabstræk, terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og bebyggelser bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af eventuelle nye bygninger, anlæg med videre, der ikke må virke dominerende eller fremmede i landskabet. En analyse kan også afdække, hvor beplantning kan mindske forringelse af den landskabelige værdi ved placering af nye bygninger eller anlæg.

Bebyggelse, der opføres uden sammenhæng med landskabet og eksisterende bebyggelse, kan ændre oplevelsen af landskabet. Der er forskel på sårbarheden overfor ny bebyggelse i de forskellige landskabelige egne. Strategiske plantninger bør indtænkes i sammenhæng med større byggeri. I den kommende planperiode vil byrådet udarbejde mere konkrete retningslinjer.

Ridehaller
Byrådet ønsker en restriktiv praksis for tilladelse til ridehaller, blandt andet ved en vurdering af hallen i forhold til ejendommens eksisterende bygningsmasse. Der vil generelt ikke kunne gives tilladelse til ridehaller på ejendomme under 5 ha.

Erhverv på ejendomme i landzone
Hvor planloven ikke giver en umiddelbar ret til erhverv på ejendomme i landzone, ønsker byrådet at se positivt på indpasning af de erhverv, der naturligt er relateret til landejendomme, for at fastholde liv på landet. For øvrige erhverv ses der jævnfør praksis restriktivt på nye bygninger såvel som ændret anvendelse af bygninger og arealer, for at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i landskabet.

Hegning
Hegning kan skabe mental såvel som visuel barriere, enten ved at det ikke underordner sig det stedlige landskab, eller ved at hindre udsigter og dermed distancere dem, der færdes på veje og stier, fra det landskab man bevæger sig igennem. Derfor skal der særlig fokus på, at det åbne land ikke bliver "det lukkede land". Hvor hegning tillades eller umiddelbart kan foregå uden tilladelse, og hvor formålet er visuel eller lægivende afskærmning, bør der være fokus på at anvende levende hegn med hjemmehørende arter, der fremmer biodiversiteten.
Der bør tænkes i inddragelse af fora såsom det grønne dialogforum for gennem information og ad frivillighedens vej at få understøttet Byrådets mål. Der vil i planperioden blive udarbejdet mere konkrete retningslinjer om hegning for de enkelte landskabelige egne.

Belysning
Belysning ændrer den visuelle oplevelse af landskabet og slører forskellen mellem by og land. Ved tilladelse til nyt byggeri bør der tages hensyn til landskabsoplevelsen, ligesom det er muligt gennem naturbeskyttelsesloven at hindre skadelig lyspåvirkning af særlige naturområder.

Terræn
Landskabet er resultat af geologiske processer samt menneskets påvirkninger gennem de sidste 3.-4.000 år. Det har i Nordsjælland, herunder Gribskov Kommune, betydet udviklingen af et meget varieret landskab med stor oplevelses- og fortælleværdi både natur- og kulturhistorisk set. Derfor er landskabet i kommunen generelt set sårbart overfor terrænregulering, der udvisker variationen i landskaberne. Byrådet ønsker derfor en restriktiv praksis for terrænregulering, herunder jordvolde.

Skiltning
Landskabet er sårbart overfor skiltning, der kan virke skæmmende og ødelæggende for landskabsoplevelsen. Landskabet opleves i dagligdagen i høj grad fra landevejene og de øvrige færdselsårer. Det er særligt langs disse, at skilte placeres. Byrådet lægger vægt på, at skiltning holder sig indenfor rammerne af bestemmelserne om skiltning i det åbne land. Ifølge Naturbeskyttelsesloven samt BEK nr. 1328 af 20/11/2006 om skiltning i det åbne land (jævnfør LBK nr. 933 af 24/09/2009) er der restriktive bestemmelser for skiltning. Disse bestemmelser vil blive inddraget som vilkår i nye landzonetilladelser og blive håndhævet i lovliggørelsessager.

Hvem gør hvad
Kommunen har efter Planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege områder i det åbne land, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige landskabsværdier, herunder større sammenhængende landskaber. Desuden skal kommunen fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne (Planlovens §11a, stk.1, nr 16 (LBK nr. 587 af 27/05/2013)). Kommunen har således ansvar for i overensstemmelse med kommuneplanen at sikre det åbne lands bevaringsværdier, for eksempel bebyggelse, natur og landskabstræk, gennem landzoneadministration og lokalplanlægning.

Fremtidig planlægning
I løbet af planperioden vil der blive arbejdet på at understøtte Byrådets mål om at beskytte de væsentlige landskabelige værdier, således at nye tiltag i landområdet ikke bliver ødelæggende for helhedsindtrykket af og udsynet ud i det åbne landskab. I overensstemmelse med Planstrategi 2012 vil kommunen i planperioden udarbejde en landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden. Metoden er udarbejdet af Miljøministeriet for at sikre en ensartet vurdering af landskaberne i Danmark.

De udpegede områder med særlige landskabelige værdier samt afgrænsningen og beskrivelserne af de 10 landskabelige egne kan blive revideret på baggrund af resultatet af landskabskarakteranalysen.

Der vil endvidere blive udpeget større, sammenhængende landskaber.

Kommuneplan 2013-25