Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
DEPONERING AF JORD 4.8
BYRÅDETS MÅL - DEPONERING AF JORD
Det er Byrådets mål, at bidrage til den overordnede planlægning for deponeringsanlæg ved at bidrage med opgørelser over kommunens forventede deponeringsbehov.

Endvidere er det et mål, via Jordstyringsregulativet, at sikre, at styring af forurenet jord sker efter gældende regler, herunder at tilvejebringe det kortgrundlag for løbende revurdering af områdeklassificeringen, der i udgangspunktet var identisk med byzonen, efterhånden som jordkvaliteten i delområder af byzonen bliver dokumenteret.

I forhold til ren jord har Byrådet følgende overordnede mål:
  • Mængden af ren overskudsjord skal begrænses;
  • ren overskudsjord bør så vidt muligt anvendes tæt på opgravningsstedet ;
  • ren jord må ikke placeres tilfældigt og uhensigtsmæssigt i det åbne land;
  • ren jord bør anvendes til at skabe nye kvaliteter for landskab, friluftsliv og oplevelser eller bygges ind i eksisterende anlæg;
  • arealer, der kan anvendes til forurenet jord, må ikke anvendes til ren jord;
  • ren jord må ikke blandes med forurenet jord.

RETNINGSLINJER - DEPONERING AF JORD
4.26-13
Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke placeres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, herunder i områder med særlige drikkevandsinteresser med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.

4.27-13
Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 meter, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - DEPONERING AF JORD
Deponering af forurenet jord håndteres i affaldsplanlægningen som et behandlings- eller deponeringsanlæg.

Kartering (løbende midlertidig deponering) af forurenet jord er ikke at betragte som deponering. Der er etableret et miljøgodkendt jordkarteringsanlæg på Pårupvejen 185. Deponering af ren overskudsjord håndteres ad hoc, typisk i form af landzonetilladelse til det konkrete projekt.

Der er i Gribskov Kommune ingen aktuelle planer om at etablere anlæg for deponering af forurenet jord indenfor planperioden.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af virksomheder med videre, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, jævnfør planlovens § 6, stk. 3, nr. 3 (LBK nr. 587 af 27/05/2013). Hertil hører deponeringsanlæg for forurenet jord.
I visse tilfælde er placering af deponeringsanlæg for forurenet jord omfattet af VVM-reglerne.

Formålet med planlægningen er at få tilvejebragt placeringsmuligheder for deponeringsanlæg til forurenet jord. I denne sammenhæng menes der forurenet jord, som skal slutdeponeres, idet jorden ikke kan genanvendes eller renses. Jorden skal derfor deponeres på en måde, som er miljømæssigt forsvarlig langt ud i fremtiden.

Gribskov Kommune forventer i den kommende planperiode at få bredere indsigt i ovenstående kapacitet, som en fælleskommunal afklaringsopgave.

Jordklasser
På baggrund af påviste koncentrationer inddeles jord i klasserne 0, 1, 2, 3 og 4, som beskrevet i ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland”, juli 2001, udarbejdet i et samarbejde mellem de 5 amtslige enheder i Hovedstadsregionen, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Klasse 1 jord kan anvendes frit ved bygge- og anlægsarbejder. Klasse 2 jord er lettere forurenet jord, som kun skal deponeres, såfremt den ikke kan genanvendes. Klasse 3 og 4 jord er forurenet og kraftigere forurenet jord. Ca. 90 % af den jord, der skal deponeres, er klasse 2 og 3 jord. Store mængder klasse 2 jord kan ikke genanvendes på grund af mangel på genanvendelsesprojekter.

Genanvendelse
I forbindelse med større bygge og anlægsarbejder bør det overvejes at genanvende lettere forurenet jord, som er opgravet på grunden, som erstatning for råstoffer, som minimum i det omfang, dette kan ske i henhold til reglerne på området.

Forurenet jord skal modtages, behandles, omlastes og deponeres på affaldsanlæg.
Deponering af forurenet jord kan ske i miljøgodkendte specialdepoter med et membransystem, som opsamler nedsivende forurenet regnvand, såkaldt perkolat. Når deponeringen er afsluttet, slutafdækkes med ren jord. Under driften og efterbehandlingen sker der en overvågning og evt. opsamling og rensning af perkolatet på et eksternt renseanlæg. Efterhånden som de forurenende stoffer udvaskes af depotet, bliver perkolatet stadig renere. Når perkolatet har en renhedsgrad, så det ikke mere er en miljøfare for grundvandet og/eller recipienten, overgår depotet til såkaldt passiv drift.

Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse
Ved en eventuel fremtidig planlægning af placering af deponeringsanlæg i Gribskov Kommune, vil dette ske under hensyntagen til eksisterende og planlagt forureningsfølsom arealanvendelse. Etablering af deponeringsanlæg for forurenet jord kan påføre omgivelserne gener i form af lugt, støj, støv og trafikbelastning. Gribskov Kommune vil derfor følge de overordnede retningslinier for fastlæggelse af afstandskrav, som beskrevet i Håndbog om Miljø og Planlægning. Udgangspunktet er, at der foretages en miljømæssig vurdering af hvilken afstandsklasse en given virksomhed skal placeres i for derefter at foretage en afstandszoning for planlægning af et områdes anvendelse. Deponeringsanlæg for forurenet jord er i henhold til ovenstående håndbog placeret i klasse 6-7 med en anbefalet afstand på 300-500 meter til boligområder.

Områdeklassificering
Områdeklassificering er en metode til at sikre kontrol af den jord, der må antages at kunne være lettere forurenet. I Gribskov Kommunes jordstyringsregulativ er al byzonejord områdeklassificeret som lettere forurenet. Dette er relevant, når jorden skal bortskaffes fra ejendommen (matriklen), idet det betyder, at jorden skal analyseres i henhold til retningslinjerne i jordstyringsregulativet. Gribskov Kommune kan senere beslutte at udtage eller inddrage delområder fra den nuværende områdeklassificering = byzonen. Dette kan dog kun ske på baggrund af konkret viden, og efter høring af de relevante grundejere. Generelt kan man sige om forureningskilder til jorden, at diffuse kilder områdeklassificeres af Gribskov Kommune, hvorimod punktkilder på enkeltejendomme kortlægges af Region Hovedstaden.

Ren jord
Det har i de seneste år været et problem at komme af med ren overskudsjord i Hovedstadsregionen. Det skyldes dels en stor byggeaktivitet, dels at en ændring af miljøbeskyttelsesloven har medført, at der ikke længere kan afleveres ren overskudsjord i råstofgravene. Det har givet problemer for vognmændene og medført en række uhensigtsmæssige placeringer af jorden i det åbne land.

For at sikre de overordnede mål for forurenet jord har Gribskov Kommune udarbejdet et jordstyringsregulativ, der beskriver reglerne i forbindelse med håndtering af denne jord. I forbindelse med de enkelte jordsager vil der være fokus på, at ren jord ikke opklassificeres til lettere forurenet jord og dermed belaster anlæggene for forurenet jord unødigt. Endelig skal det nævnes, at disponering af ren jord i det åbne land kræver landzonetilladelse, og at Gribskov Kommune i landzonetilladelserne stiller vilkår vedrørende sikring af jordkvaliteten, svarende til klasse 0, hvorved jorden fastholdes i en kvalitet der er egnet til dyrkningsformål.

Hvem gør hvad
Kommunen har ansvaret for affaldsplanlægning, herunder for planlægning for forurenet overskudsjord. Kommunen har ligeledes ansvaret for anvisning af forurenet jord til behandling og/eller bortskaffelse. Dette er nærmere beskrevet i Gribskov Kommunes jordstyringsregulativ, som findes på kommunens hjemmeside. Det er derfor kommunerne, der har ansvaret for, at de nationale mål og hensigter, som er beskrevet i regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 samt Affaldsstrategi '10.

Naturstyrelsen har ansvaret for miljøgodkendelse af affaldsbehandlingsanlæg, mens tilladelser til genanvendelse af jord efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser §19, (LBK nr. 879 af 26/06/2010) varetages af kommunens jordforureningsmyndighed. Kommunerne i Hovedstadsregionen har etableret fire affaldsselskaber, som driver forbrændings-, behandlings- og/ eller deponeringsanlæg i regionen. Oplandsgrænserne for affaldsselskaberne i Hovedstadsregionen følger grænserne mod de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter, således at regionen kan betragtes som én affaldsregion.

Det kan være hensigtsmæssigt, at der findes en arbejdsdeling mellem selskaber og anlæg i og uden for Hovedstadsregionen, selv om dette kan betyde længere transportafstand. Det er derfor væsentligt, at affaldsselskaberne i Hovedstadsregionen og på det øvrige Sjælland og Lolland/Falster arbejder tæt sammen om førnævnte opgaver.

Den overordnede planlægning af deponeringsbehov og udpegning af arealer til nye deponeringsanlæg er statslig, hvor kommunerne kan bidrage med opgørelser over, hvor meget jord der forventes at blive håndteret i en fremtidig periode.

Region Hovedstaden, Koncern Miljø kortlægger punktkilder, det vil sige enkeltejendomme, hvor der er begrundet mistanke om (V1) eller konstateret (V2) jordforurening. Gribskov Kommune områdeklassificerer områder, hvor der er lettere forurenet. Status for områdeklassificeringen er pr. 01.03.13, er at det der var byzoner pr. 01.01.2008 er områdeklassificeret som lettere forurenet. Dette kan dog i planperioden blive ændret ved at revidere jordstyringsregulativet.

Fremtidig planlægning
Gribskov Kommune forventer i den kommende planperiode at få bredere indsigt i kapacitet til deponering af forurenet jord i Hovedstadsområdet. Kapaciteten er en fælleskommunal afklaringsopgave. Eventuel planlægning af placering af deponeringsanlæg i Gribskov Kommune vil ske efter de fastsatte retningslinjer.

Kommuneplan 2013-25