Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
KLIMATILPASNING 2.6
BYRÅDETS MÅL - KLIMATILPASNING
Skader på mennesker, ejendomme og miljø som følge af øget regn og hævet havspejl skal minimeres.

Regnvand skal så vidt muligt nedsives eller tilbageholdes og anvendes hvor det falder.

Ved tiltag for klimatilpasning skal der tænkes helhed og synergi, så tekniske løsninger tænkes sammen med byudvikling, friluftsliv og natur.

Kort 2.6 Klimatilpasning (herunder a: Indsatsområder, b: Oversvømmelseskort, c: Risikokort, d: Værdikort, e: Lokale værdier)


RETNINGSLINJER - KLIMATILPASNING
Indsatsområder
2.51-13T
Klimatilpasning i planperioden prioriteres højt indenfor de udpegede indsatsområder, jævnfør kort 2.6 a Klimatilpasning, indsatsområder.

Nyt byggeri og anlæg
2.52-13T
Indenfor områder, hvor der i henhold til kort 2.6 b Klimatilpasning, oversvømmelseskort er risiko for oversvømmelse bør placering af nyt byggeri og anlæg så vidt muligt udgås.
Såfremt der placeres nyt byggeri og anlæg indenfor områder, hvor der i henhold til kort 2.6 b Klimatilpasning, oversvømmelseskort er risiko for oversvømmelse, skal placering og udformning af byggeri og anlæg samt landskabelig indretning fastsættes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse på både eget og tilstødende arealer.

2.53-13T
Indenfor de områder, hvor der i henhold til kort 2.6 b Klimatilpasning, oversvømmelseskort er risiko for oversvømmelse, kan der stilles krav om beplantning, der kan tåle periodevise oversvømmelser.

Nedsivning og forsinkelse af regnvand
2.54-13T
Befæstelse af ubebyggede arealer skal holdes på et minimum, med henblik på at reducere behovet for organiseret afledning af overfladevand. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og som vilkår i tilladelser kan der indskrives krav om maksimalt befæstet areal eller krav om brug af permeabel belægning.

2.55-13T
Overfladevand fra tage og befæstede arealer skal i videst muligt omfang nedsives, idet der dog skal tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser samt bestemmelser i spildevandsplanen.
Hvor nedsivning ikke er muligt kan som udgangspunkt etableres anlæg til forsinkelse af regnvand. Anlægget skal tilpasses områdets karakter og anvendelse.

2.56-13T
I forbindelse med nye planer, projekter og anlæg skal det sikres, at overfladisk opstuvning og afstrømning ved ekstreme regnhændelser kan ske med mindst mulig skade på mennesker, ejendomme og miljø, herunder i relation til kort 2.6 d Klimatilpasning, værdikort og kort 2.6 e Klimatilpasning, lokale værdier.

2.57-13T
I forbindelse med klimatilpasning skal mulige synergieffekter som øget kvalitet i byrum, rekreative formål, biodiversitet og bedre vandkvalitet, vurderes og tænkes ind i relevante konkrete løsninger.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - KLIMATILPASNING
Klimaet er i forandring. Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er; mildere vintre med mere regn, somre med både tørkeperioder og kraftigere regnskyl, generelt kraftigere storme og vandstandsstigning i havene.

Dette afsnit omhandler risikokortlægning og udpegning af indsatsområder i forhold til oversvømmelser i kommunen. Afsnittet indeholder også en handleplan for klimatilpasning som omfatter en række strategiske indsatser og indsatser for de geografisk afgrænsede indsatsområder.

Byrådet har valgt i første omgang at kortlægge og indarbejde tiltag i forhold til klimaforandringer i form af øget regn og stigning i havspejlet. Se dog også afsnittene 'Fremtidig planlægning' og 'Handleplan, strategisk indsatser' nedenfor i forhold til andre typer klimaforandringer.

Sandsynlighed for oversvømmelser
Klimaforandringerne har visse steder skabt trængsel i kloakker og vandløb, hvilket har resulteret i oversvømmelser. Vi har i kommunen også oplevet oversvømmelser på grund af havspejlsstigning som følge af stormflod. Der er usikkerhed om, hvor store klimaforandringerne vil blive på længere sigt. Gribskov Kommune har, i overensstemmelse med Statens anbefalinger, valgt at tage udgangspunkt i et middelscenarie, det såkaldte A1B-scenarie.

Med udgangspunkt i dette scenarie er sandsynligheden for oversvømmelse beregnet for hele kommunen, jævnfør Kort 2.6 b Klimatilpasning, oversvømmelseskort. En beskrivelse af kortlægningen og forudsætningerne herfor findes i notatet: 'Kortlægning for klimatilpasning. Redegørelse til forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25'.

Eftersom der er tale om statistiske beregninger på baggrund af udvalgte forudsætninger er der usikkerhed i kortlægningen. Det gælder særligt udenfor de regnvandskloakerede områder, hvor der er brugt en mere simpel model for at vise, hvor der vil samles regnvand i terræn. Kortlægningen er sammenholdt med kommunens og forsyningens erfaringer fra tidligere hændelser.

Kortlægningen viser, at Gribskov Kommune samlet set ikke er voldsomt udsat for oversvømmelser set i forhold til andre steder i landet. Den lave risiko skyldes blandt andet at der generelt er store landområder i kommunen, at bebyggelsestætheden i byerne er relativt lav og at kysten mange steder er naturligt beskyttet mod oversvømmelse af høje skrænter.

I de områder, der er kloakeret for regnvand, er der et lille efterslæb i forhold til spildevandsplanens service mål. GribVand er godt i gang med at få udbygget kloaknettet, så det opfylder kravene i spildevandsplanen. Senest har GribVand etableret den store tunnel fra VP-torvet og ud til rensningsanlægget på Skovgårdsvej.

En udfordring i Gribskov Kommune er, at flere sommerhusområder ligger i lave områder og meget tæt på vandløb, søer eller moser. Her er det som udgangspunkt lodsejerne, der selv har et ansvar for klimasikring af deres sommerhus.

Den forventede havspejlsstigning på 30-50 cm, vil ikke give problemer med oversvømmelser langs kysten eller ved tilbageløb i vandløbene i Gribskov Kommune. Men ved ekstreme stormflodshændelser vil der opstå problemer, når vandet kommer over 180 cm fra det niveau vi kender i dag. Netop dette oplevede vi i december 2013 med stormen "Bodil", hvor havnen i Gilleleje var oversvømmet og havet stuvede vandet tilbage i flere vandløb, hvilket betød, at flere områder inde i landet blev oversvømmet.

Spildevandsplanlægning, klimatilpasning eller beredskab
Byrådet ønsker at minimere skader på mennesker, ejendomme og miljø som følge af oversvømmelser. Kloaksystemet har traditionelt været det vigtigste system til afledning af regnvand i byerne. Med de øgede regnmængder og mere ekstreme regnhændelser, hvor der på kort tid kommer meget regn, er det nødvendigt at supplere kloaksystemet med andre løsninger til at håndtere vandet. Samfundsøkonomisk er det ikke realistisk at udbygge kapaciteten i kloakkerne til alene at kunne aflede alt regnvand.

Byrådet har valgt et serviceniveau, som kloaksystemet skal kunne håndtere i almindelighed. Dette serviceniveau er fastlagt i kommunens spildevandsplan og er i overensstemmelse med anbefalinger fra Spildevandskomiteens skrift 27. I landområder og sommerhusområder ledes vandet som oftest bort via private vandløb og dræn samt offentlige vandløb eller nedsives i jorden.

Når der sker regnhændelser ud over det fastlagte serviceniveau vil de almindelige kanaler til vandafledning, som for eksempel kloakker og vandløb, ofte ikke kunne klare at lede vandet hurtigt nok væk, og der kan ske oversvømmelser. Klimatilpasning af sådanne udsatte områder kan være en løsning, hvor man vælger et højere services niveau end der er andre steder, da der er værdier man vil beskytte.

Samtidig kan der opstå meget ekstreme situationer, som man ikke kan sikre sig imod. Her vil et beredskab kunne træde til. GribVand har et beredskab i forhold til deres kloaknet. Der er i dag ikke et beredskab til håndterning af ekstreme hændelser uden for de kloakeret områder, jf. spildevandsplanen.

Indsatsområder for klimatilpasning
Kommuneplanen udpeger indsatsområder for klimatilpasning, jævnfør retningslinje 2.51-13T og kort 2.6 a Klimatilpasning, indsatsområder. Indsatsområder er de områder, hvor Byrådet vil prioritere klimatilpasningen i planperioden. Der er udpeget 7 indsatsområder i byerne Helsinge, Gilleleje og Blistrup samt 11 områder i sommerhusområder. I landområder er der angivet ét samlet indsatsområde som dækker over en række enkeltstående erhvervsvirksomheder, herunder landbrug.

Risikokortlægningen er hjørnestenen i udpegningen af indsatsområderne. Det er en kortlægning af værdier sammenlagt med sandsynligheden for oversvømmelse. Som udgangspunkt er indsatsområderne udpeget der hvor værdien af skaden ligger over 250.000 kr./pr. år/ ha. Risikokortlægningen er desuden sammenholdt med
    • særlige, lokale værdier,
    • kommunens og forsyningsselskabets erfaringer fra tidligere oversvømmelser,
    • sammenhæng med planlagte eller igangværende planer og projekter samt
    • mulighed for synergi i forhold til målsætninger indenfor vandkvalitet, natur, rekreative formål og attraktive byer.

En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget og den bagvedliggende kortlægning findes i notatet: 'Kortlægning for Klimatilpasning. Redegørelse til forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25'.

I handlingsplanen fremgår udfordringer, mulige initiativer og initiativtager for hvert indsatsområde - se dem her. Indsatserne følger den overordnede prioritering Byrådet har besluttet i forbindelse med Planstrategi 2012, nemlig at den kommunale klimatilpasningsindsats fokuseres i byer, der er kloakeret for regnvand. Derudover skal der arbejdes for at fremme privat regnhåndtering i hele kommunen gennem information og rådgivning.

Nyt byggeri og anlæg
For at minimere fremtidige skader, og dermed reducere gener for borgere og virksomheder samt samfundets udgifter til reetablering, ønsker Byrådet fremadrettet at nyt byggeri og anlæg placeres og udformes under hensyn til risiko for oversvømmelse, jævnfør retningslinje 2.52-13T.

Nyt byggeri og anlæg skal som udgangspunkt helt undgås i områder med risiko for oversvømmelse. Fremtidige udlæg af arealer til byudvikling vil ske under hensyn hertil. Allerede udlagte arealer er ligeledes vurderet i forhold til kort 2.6 b 'Klimatilpasning, oversvømmelseskort', se afsnittet Rammer for lokalplanlægning nedenfor.

Såfremt nyt byggeri og anlæg planlægges eller etableres indenfor områder, hvor der i henhold til Kort 2.6 b 'Klimatilpasning, oversvømmelseskort' er risiko for oversvømmelse, skal placering og udformning af byggeri og anlæg samt landskabelig indretning fastsættes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse på både eget og tilstødende arealer.
I dette hensyn skal indgå:
    • at risiko for oversvømmelse vurderes nærmere tidligt i forløbet, herunder at den lokale hydrologi og jordbundsforhold undersøges,
    • at bygninger og anlæg placeres på højere beliggende arealer, på forhøjninger, på pæle, med høje sokler eller lignende,
    • at der reserveres tilstrækkelige arealer til opmagasinering af regnvand ved ekstremhændelser, for eksempel grønne fællesarealer, boldbaner, regnvandsbassiner, parkeringspladser, naturområder eller lignende,
    • at afledning af regnvand indtænkes i udformningen af veje, stier og grøfter,
    • at andre relevante LAR-løsninger indarbejdes.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at stille krav om typer af beplantning, der kan tåle periodiske oversvømmelser, jævnfør retningslinje 2.53-13T.

Lokal afledningen eller anvendelse af regnvand (LAR)
Der kan skabes mere kapacitet i kloaksystemet ved at udbygge systemet under jorden. I mange tilfælde kan lokal afledning eller anvendelse af regnvand (LAR) være et billigt og miljørigtigt alternativ hertil. Byrådet ønsker, jævnfør retningslinje 2.54-13T og 2.55-13T, at fremme brugen af LAR.

LAR er en metode, hvor overskydende regnvand håndteres tæt ved kilden i stedet for at ledes i kloak eller vandløb. Derved reduceres behovet for at udbygge kloaksystemet.

Der findes mange forskellige LAR-løsninger, som kan tilpasses det enkelte projekt og den givne lokalitet. Det kan for eksempel være forsinkelse og/eller nedsivning gennem faskine, regnbed, græsplæne eller permeabel belægning eller forsinkelse og fordampning ved grønne tage. Der kan læses mere om de forskellige muligheder på www.klimatilpasning.dk.

Plads til vandet ved ekstremregn
Ved ekstreme regnhændelser eller havsspejlsstigninger kan være behov for midlertidigt at kunne styre vandet derhen hvor det skader mindst. Det skal derfor over tid sikres, at der er ubebyggede arealer, der kan modtage vandet og at vandet kan ledes hen til de arealer.

Dette er en udfordring i eksisterende byområder. Byrådet vil derfor arbejde ud fra forskellige tilgange for at skabe plads til vandet; dels se fokuseret på de områder der er i størst risiko, se 'indsatsområder' ovenfor; dels opfordre private lodsejere til at etablere LAR-løsninger og dels løbende vurdere nye planer, projekter og anlæg, herunder byudvikling og -omdannelse, byggeri, udvikling i infrastruktur m.v., i forhold til om der er potentiale for at skabe 'vandveje' og 'bufferzoner', det vil sige plads til kortvarige oversvømmelser på ubebyggede arealer, jævnfør retningslinje 2.56-13T.

Med sådanne 'vandveje' og 'bufferzoner' i byerne er det muligt på sigt at minimere ukontrollerede oversvømmelser ved ekstremregn. Ved lejlighedsvis oversvømmelse af eksempelvis grønne arealer, parkeringspladser, vendepladser eller stier er ødelæggelserne og dermed omkostningerne for samfundet mindre end ved lejlighedsvise oversvømmelser af bygninger. Bufferzonerne kan også være med til at mindske spidsbelastningen i afløbssystemer og renseanlæg.

Klimatilpasning med merværdi
Ved en helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning skal der skabes løsninger, hvor anvendelse af vandet lokalt bidrager til mere attraktive bymiljøer, hvor grønne og blå elementer giver nye oplevelser, øger biodiversiteten og skaber rekreative kvaliteter, jævnfør retningslinje 2.57-13T. Også kvaliteten af vandmiljøet bør indgå i en helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning.

I det lys skal mere vand på terræn ses som en ressource, der kan bidrage til at skabe merværdi i stedet for et problem.

Hvem gør hvad
Kloakforsyningen GribVand Spildevand A/S er ansvarlig for at det fastsatte serviceniveau for kloaksystemet , herunder regnvandsafledning, overholdes.
Gribskov Kommune er ansvarlig for at vandløbsregulativerne overholdes i de offentlige vandløb.

I forbindelse med økonomiaftalen mellem stat og kommuner for 2013 er det aftalt, at kommunerne skal indarbejde en klimatilpasningsplan i kommuneplanen. Som udgangspunkt er klimatilpasningsplanen bestemmende for kommunens arbejde; herunder planlægning og myndighedsudøvelse. Derudover kan der være indsatser, også udover det generelt fastsatte serviceniveau, som skal sikres af kloakforsyningen Gribvand Spildevand A/S.

Derudover er det den enkelte borger eller virksomhed der har ansvar for at sikre sin ejendom mod oversvømmelser. Der kan læses mere om borgere og virksomheders egne muligheder for klimatilpasning på www.klimatilpasning.dk.

Fremtidig planlægning
Klimaforandringerne omhandler ikke kun øgede regnmængder og havspejlsstigninger. I den fremtidige planlægning vil vi også skulle forholde os til for eksempel heftigere storme, højere grundvandsstand og temperaturstigninger.

Særligt heftigere storme er en udfordring i Gribskov Kommune, og i det hele taget langs Nordkysten. Klimaforandringer giver øget erosion af kysten, hvor storme og højvandshændelser vil optræde hyppigere og med større intensitet i fremtiden. Den Nordsjællandske kyst er næst efter den jyske vestkyst den mest erosionsplagede kyst i Danmark. Kysten ligger ud til Kattegat, hvor de fremherskende vindretninger driver vand og bølger langs kysten, hvorved sand og sediment løbende eroderes væk fra kysten både over og under havoverfladen. Hvis man ønsker at bevare og udvikle kysten, er der behov for en indsats.

Ved kommende kommuneplanrevisioner vil afsnittet om klimatilpasning blive kvalificeret og målrettet, efterhånden som viden og datagrundlag udbygges.

Kommuneplan 2013-25