Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
RÆKKEFØLGE FOR PLANENS GENNEMFØRSEL



Principper for rækkefølgeplanen
Rækkefølge indenfor de enkelte plandistrikter

Angivelse af rækkefølgen for gennemførsel af denne kommuneplan omfatter alene rækkefølge for bebyggelse i byudlæg samt for enkelte byomdannelsområder. Der er ikke fastsat en egentlig rækkefølge for gennemførsel af øvrige dele af kommuneplanen.

I Gribskov Kommune er det vigtigt med et rimeligt tempo i boligbyggeri for at kunne understøtte Byrådets vision og målsætninger for kommunens udvikling ikke mindst i forhold til befolkningssammensætning. Det er Byrådets målsætning at sikre grundlag for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau mht skole, institutioner, vejnet, kollektiv trafikbetjening, forsyningsanlæg mm. Desuden er det Byrådets målsætning, at der sikres en optimal udnyttelse af offentlige og private investeringer i denne service.

Befolkningsfremskrivninger viser, at der skal bygges ca. 90 boliger pr år for blot at fastholde det nuværende indbyggertal. Den eksisterende befolkningsudvikling med tendens til flere ældre borgere færre borgere i alderen 20-64 år. Således vil antallet af borgere falde med mindre det lykkedes at fortsætte tilvæksten af nye boliger. Byrådet vil derfor sikre gode planlægningsmæssige rammer, så der kan bygges de rette boligtyper de rigtige steder på det rette tidspunkt i forhold til efterspørgslen. Ligeledes ønsker Byrådet at sikre gode udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder og etablering af nye.

Det er markedet, der i samspil med planlægningen bestemmer omfang, beliggenhed og kvalitet af nyt byggeri. Med rækkefølgebestemmelserne vil kommunen til en vis grad kunne styre, at udbygningen af nye områder, omdannelsen af eksisterende byområder og prioriteringen mellem nye og eksisterende områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling og tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder.

Byrådet ønsker med kommuneplanen at sikre, at der er et godt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder til forskellige formål i kommunens forskellige områder, der understøtter bymønster og byernes profiler. Samtidig skal der sikres en god koordinering mellem byudvikling og tidsfølge for investering i offentlig og privat service og infrastruktur.

Gribskov Kommune vil derfor tilrettelægge en velstyret byudvikling med afbalancering og fordeling af væksten, så der sker en afbalanceret vækst i forhold til nuværende byer og lokalsamfund og den private og offentlige service. Som led i den styrede byudvikling vil kommunen opmærksomt følge op på den overordnede planlægning og vurdere køb af mulige jordarealer for at sikre den rette byudvikling.

I overensstemmelse med Fingerplan 2013 bidrager rækkefølgeangivelserne for ny byudvikling til at sikre, at byudviklingen i kommunen alene har lokal karakter, at der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at byudviklingen bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land.


PRINCIPPER FOR RÆKKEFØLGEPLANEN
Følgende principper ligger til baggrund for rækkefølgeplanen:
  • det skal sikres, at der til en hver tid er et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder ved de bysamfund, hvor der er behov for at styrke grundlaget for at kunne fastholde det eksisterende serviceniveau.
  • bymønster og byprofiler skal understøttes. Blandt andet betyder dette at de største byggemuligheder skal være placeret ved de tre kommunecentre.
  • byudvikling skal ske inde fra og ud.
  • den samlede rummelighed og tempoet for muligt nybyggeri for kommunen som helhed skal være uændret i forhold til tidligere planlægning.
  • behovet for nyudlæg skal samtænkes med endnu ubebyggede arealer og igangværende fortætnings- og omdannelsesprojekter.

Med ordet "rækkefølge" angives alene, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske, dvs. hvad der kommer før hvad. For enkelte af områderne er der tillige krav om en egentlig tidsfølgeplan, dvs. med angivelse af, hvornår udbygningen tidligst kan påbegyndes.

Byudviklingsområderne for boliger er inddelt i 2 typer:
1. prioritetsområder er de områder der først kan realiseres
2. prioritetsområder kan realiseres efter 1. prioritetsområderne

Indenfor hvert plandistrikt gælder, at ny boligbebyggelse i områder der har 2. prioritet ikke kan udstykkes og bebygges før 65% af boligbebyggelsen indenfor 1. prioritetsområderne er gjort klar til indflytning.

Ud over arealudlæg til byformål er der udpeget perspektivområder. Det er områder Byrådet planlægger udlagt til byformål i forbindelse med fremtidige kommuneplanrevisioner efter planperiodens udløb - det vil sige efter 2025. Disse arealer indgår i Fingerplan 2013. Arealerne kan eventuelt flyttes fremad i rækkefølgen ved kommuneplanrevision, hvis der er lokalt behov herfor og ud fra en samlet vurdering af rækkefølgeplanen.

Desuden har Byrådet peget på arealer, som ønskes udlagt til byformål på lang sigt, forudsat at dette ud fra en helhedsvurdering er hensigtsmæssigt og at det er i overensstemmelse med den overordnede planlægning, f.eks. Fingerplanen. Disse fremtidige byudviklingsønsker fremgår ikke af rækkefølgeplanen, men kan ses under afsnit 1.1 Byområder.

Der angives ikke rækkefølge for byvækstområder til erhvervsformål, da disse kan udbygges uafhængigt af områderne til boligformål og der ikke planlægges for mere end ét erhvervsområde per plandistrikt.


RÆKKEFØLGE INDENFOR DE ENKELTE PLANDISTRIKTER
Nedenfor beskrives rækkefølgen indenfor de enkelte plandistrikter. Arealudlæggene kan ses på kort 1.1 Byområder. En oversigt over samtlige arealudlæg samt konkrete retningslinjer for arealerne, herunder rækkefølge kan ses i retningslinjetabel 1.1.
  • Plandistrikt Helsinge
Ved Helsinge er der et byvækstområde nord for byen til boliger og offentlige formål. 18,9 ha af området er 2. prioritetsområde. Resten er 1. prioritetsområde. Den konkrete opdeling af de to områder vil ske på baggrund af en samlet plan for området. Planlægning af byggeri og anlæg til offentlige formål kan dog ske uden at indgå i den samlede plan for området.

Byrådet ønsker at fremme byfortætning på de arealer i Helsinge, der er udpeget til byomdannelsesområder samt endnu ubebyggede arealer der er overført til byzone. Realisering af disse har derfor meget høj prioritet. Realisering af byvækstområdet nord for Helsinge - eller dele heraf - afhænger derfor af Byrådets overvejelser i forhold til status for de konkrete forventninger til udbygning af de enkelte byomdannelsesprojekter samt Ammendrup.

Syd for Helsinge er der udpeget areal til offentlige formål så som tekniske anlæg og i sammenhæng med dette ca. 10 Ha til erhvervsformål. Arealudlægget til offentlige formål skal sikre rammer for forsyning og andre tekniske anlæg, der modsvarer den kommende byudvikling i og omkring Helsinge, mens arealudlægget til erhvervsformål skal imødekomme den generelle efterspørgsel på erhvervsgrunde i kommunen og samtidig støtte op om Helsinges profil som hovedby for erhverv.
  • Plandistrikt Gilleleje
I dette plandistrikt er der to byvækstområder til boligformål med delt 1/2. prioritet - Gilleleje Syd 1 og 2. Områderne må kun realiseres et ad gangen.

Til udvidelse af erhvervsområdet Stæremosen ved Gilleleje er der udpeget et byvækstområde til erhvervsformål.

Herudover er der udpeget et perspektivområde til boligformål, Gilleleje Syd 3, der tidligst kan realiseres efter planperiodens udløb - dvs efter 2025.
  • Plandistrikt Græsted
I dette plandistrikt er der tre byvækstområder til boligformål - alle ved Græsted. Breddam Syd har 1. prioritet. Planlægningen for området er igangsat, men det er endnu ikke overført til byzone. Græsted syd 1 samt Græsted Vest 1 har 2. prioritet.

Til udvidelse af det blandede bolig- og erhvervsområde ved Mestervangen i Græsted er der udpeget et byvækstområde til erhvervsformål.

Herudover er der udpeget et perspektivområde til boligformål, Græsted Syd 2, der tidligst kan realiseres efter planperiodens udløb - dvs efter 2025.
  • Plandistrikt Blistrup
I dette plandistrikt er der to byvækstområder til boligformål - begge ved Blistrup. Blistrup Nord har 1. prioritet. Den vestlige del af området på 5,8 ha, kan som fastlagt i Regionplan 2005 samt Visionsnotat for Blistrup Nord først udbygges efter 2011. Blistrup Midt har 2. prioritet.

Til udvidelse af erhvervsområdet ved Blistrup er udpeget et byvækstområde til erhvervsformål.
  • Plandistrikt Kr. Esbønderup
I dette plandistrikt er der ét byvækstområde til boligformål, Kr. Esbønderup, samt ét byvækstområde til erhvervsformål. Der fastlægges ikke rækkefølgebestemmelse.
  • Plandistrikt Ramløse
I dette plandistrikt er der to byvækstområder til boligformål - begge ved Ramløse. Ramløse Øst 1 har 1. prioritet, Ramløse Øst 2 har 2. prioritet. Arealerne kan dog udvikles samlet, hvis Byrådet vurderer at det lokale behov er tilstede, når planlægningen af arealerne igangsættes.
  • Plandistrikt Vejby
I dette plandistrikt er der to byvækstområde til boligformål, Vejby Nordvest og Vejby Vest. Der er ikke rækkefølge for arealerne.

Kommuneplan 2013-25