Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
BYOMRÅDER 1.1
BYRÅDETS MÅL - BYOMRÅDER
Byområder i Gribskov Kommunen skal være levende, trygge og attraktive for alle, med gode rammer for kreativitet, bevægelse og socialt samvær samt anvendelse af vedvarende energi.

Byudviklingen skal primært ske i og omkring de tre kommunecentre Helsinge, Græsted og Gilleleje, og skal i større grad end tidligere foregå i form af omdannelse og fortætning i de eksisterende byområder. Der skal fortsat være en klar afgrænsning mellem by og land, og udviklingen af byområderne skal ske i positivt samspil med kommunens naturmæssige, rekreative og kulturhistoriske kvaliteter og styrke de enkelte byers og byområders særlige identiteter og profiler.

Naturkvaliteten og den biologiske mangfoldighed i og omkring byområder skal styrkes gennem beskyttelse af småbiotoper, hensynsfuld indretning af byområderne, og gennem tiltag for at fremme grønne og blå strukturer og spredningsmuligheder for dyr og planter.

Kort 1.1 Byområder
Hent kort som pdf i A3

RETNINGSLINJER - BYOMRÅDER
Byområder
1.01-13
Byområder omfatter arealer, der allerede anvendes til byformål og arealudlæg til byformål, uanset arealernes aktuelle zonestatus. Byområder fremgår af Kort 1.1 Byområder.

Arealudlæg til byformål
1.02-13
Arealudlæg til byformål fremgår af Kort 1.1 Byområder samt retningslinjetabel 1.1.

1.03-13
For enkelte arealudlæg til byformål er der fastsat rækkefølgebestemmelser, som det fremgår af retningslinjetabel 1.1.

1.04-13
Perspektivområder, det vil sige områder der planlægges udlagt til byformål efter planperiodens udløb, fremgår af Kort 1.1 Byområder samt retningslinjetabel 1.1.

Fortætning og omdannelse
1.05-13
Ved fortætning og omdannelse i centerområderne skal der være blandede byfunktioner. Der skal i Helsinge, Græsted og Gillelejes centerområder hovedsageligt opføres etagebyggeri eller anden tæt bebyggelse.

1.06-13
Nye byområder og byomdannelse skal planlægges med en højere bebyggelsestæthed end traditionelt.

Byrum med kvalitet
1.07-13
Nye byområder og byomdannelse skal indrettes så der skabes gode rammer for udvikling af varierede, attraktive og levende byrum der inviterer til ophold, oplevelse, bevægelse og idræt.

1.08-13
Nye byområder og byomdannelse skal planlægges så der sikres let adgang til rekreative og grønne områder og andre former for offentligt tilgængelige byrum til bevægelse, leg og socialt samvær, og der skal skabes gode stiforbindelser der tænkes sammen med byens øvrige stinet.

1.09-13
Ved planlægning for nye byområder og byomdannelse skal der sikres god tilgængelighed og velfungerende, trygge og sikre forhold for byens brugere.


Energi, miljø og natur
1.10-13
Ved planlægning for nye byområder og byomdannelse skal det indtænkes hvordan eventuelle anlæg til produktion af vedvarende energi skal indpasses, eksempelvis gennem ensartet farvevalg samt placering og mulig integration i bygninger.

1.11-13
Byggeri i nye byområder skal opføres som lavenergibyggeri, mindst svarende til Bygningsreglementets definition af Lavenergibyggeri 2015.

1.12-13
Planlægning for nye byområder samt ændret arealanvendelse indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser forudsætter redegørelse i henhold til trinmodellen i 'Statslig udmelding i forhold til planlægning inden for OSD og indvindingsoplande', jf. Naturstyrelsens notat fra oktober 2012 med tilhørende bilag 1.

1.13-13
Ved planlægning for nye byområder skal eksisterende småbiotoper så vidt muligt bevares, og der skal redegøres for, hvorvidt dette lader sig gøre. Hvis ikke det kan lade sig gøre at bevare eksisterende bevaringsværdig natur i byudlægget, skal der etableres nye naturområder.

1.14-13
Den biologiske mangfoldighed skal understøttes og styrkes i byområderne, eksempelvis gennem krav i lokalplaner om grønne tage, anlæggelse af regnvandsbassiner, og/eller valg af plantetyper i henhold til type af jordbund. Nødvendigt byggeri skal indpasses under videst muligt hensyn til beskyttelsen af vilde dyr og planter. Såfremt væsentlige hensyn kræver fjernelse af småbiotoper, skal der etableres erstatningsbiotoper. Desuden skal der tilstræbes etablering af spredningskorridorer mellem biotoper.

1.15-13
Ubebyggede arealer i nye byområder og byomdannelse skal indrettes, så det efterfølgende behov for miljøskadelige stoffer i forbindelse med drift af arealerne minimeres, eksempelvis gennem valg af type og grad af belægning samt beplantningstyper.

1.16-13
Ved opførelse af nye bygninger skal brugen af miljøskadelige stoffer minimeres.

1.17-13
Grønne tage kan som udgangspunkt etableres på alle bygninger, medmindre særlige forhold og/eller beskyttelsesinteresser er til hinder for dette.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - BYOMRÅDER

Byområder
Byområder omfatter typisk arealer til byformål så som boliger, erhverv, detailhandel, tekniske anlæg, rekreative områder samt områder til offentlige formål som skoler, kirker og idrætsfaciliteter. Byområder her dækker dermed både det nuværende og det planlagte fremtidige byområde uanset arealernes aktuelle zonestatus.

Arealudlæg til byformål
Arealudlæg til byformål er arealer der planlægges byudviklet i planperioden, men endnu ikke er overført til byzone. Den konkrete overførsel af arealerne fra landzone til byzone sker først i forbindelse med lokalplanlægning. Arealudlæggene fremgår af Kort 1.1 Byområder samt retningslinjetabel 1.1.

Der udpeges primært byudviklingsarealer omkring de tre kommunecentre Helsinge, Græsted og Gilleleje. Omkring enkelte af lokalcentrene udpeges der arealer for at sikre et varieret boligudbud og understøtte serviceniveauet. Arealer til erhverv er primært udpeget syd for Helsinge.

I retningslinjetabel 1.1 er de enkelte arealers størrelse, beliggenhed og mulige arealanvendelse beskrevet. Der er desuden beskrevet en rækkefølgeplan eventuelle særlige retningslinjer for de enkelte arealer. Rækkefølgen er fastlagt med henblik på at skabe gode rammer for en balanceret befolknings- og erhvervsudvikling og sammensætning, så der samtidig sikres et godt grundlag for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau mht. service og infrastruktur og sikre en optimal udnyttelse af offentlige og private investeringer i denne service.

Perspektivområder og fremtidige byudviklingsønsker
Ud over arealudlæg til byformål udpeges perspektivområderne Græsted Syd 2 og Gilleleje Syd 3. Det er områder Byrådet planlægger udlagt til byformål i forbindelse med fremtidige kommuneplanrevisioner efter planperiodens udløb - det vil sige efter 2025. Disse arealer indgår i Fingerplan 2013. Arealerne kan eventuelt flyttes fremad i rækkefølgen ved kommuneplanrevision, hvis der er lokalt behov herfor og ud fra en samlet vurdering af rækkefølgeplanen.

Desuden har Byrådet peget på arealer, som ønskes udlagt til byformål på lang sigt, forudsat at dette ud fra en helhedsvurdering er hensigtsmæssigt og at det er i overensstemmelse med den overordnede planlægning, f.eks. Fingerplanen. Disse fremtidige byudviklingsønsker fremgår af nedenstående kort.



Perspektivområderne og de fremtidige byudviklingsønsker er angivet for at synliggøre i hvilken overordnede retning Byrådet ønsker byvæksten skal ske på lang sigt.

Fremtidige udlæg af arealer til byformål eller ændring af eksisterende arealudlæg vil kommunen basere på en helhedsvurdering. På den ene side skal der tages hensyn til en hensigtsmæssig og bæredygtig byudvikling med udgangspunkt i bymønstret, på den anden side skal der tages hensyn til interesser i det åbne land, herunder beskyttelsesinteresserne, rekreative interesser, vandindvindings- og råstofinteresser samt landbrugsinteresser. Nye udlæg skal endvidere følge reglerne i Fingerplanen. Ifølge Fingerplan 2013 skal byudviklingen i Gribskov Kommune, som er en del af det øvrige hovedstadsområde, være af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentrene eller som afrunding af andre bysamfund. Der skal redegøres for de trafikale konsekvenser for den kommunale og statslige infrastruktur og der skal tages hensyn til allerede udlagte arealer til støjende aktiviteter, herunder planlagte udvidelser af de støjende aktiviteter.

Særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for arealudlæg ved Vejby
Arealerne Vejby Nord og Vejby Nordvest er udlagt i forbindelse med Kommuneplan 2013-25. Øvrige byudviklingsarealer er udlagt i tidligere planer. Fordi de to arealer Vejby Nord og Vejby Nordvest er beliggende indenfor kystnærhedszonen, skal der foreligge en særlig planlægningsmæssig begrundelse for arealudlæggene. Den særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse er, at der vurderes at være behov for byudvikling indenfor plandistriktet til opretholdelse af serviceniveauet. Alternativ placering udenfor kystnærhedszonen er ikke mulig indenfor plandistriktet, idet hele plandistriktet er beliggende indenfor kystnærhedszonen.

Arealerne erstatter et tidligere udlæg af samme størrelse, der ligeledes var beliggende indenfor kystnærhedszonen. Det samlede arealudlæg indenfor kystnærhedszonen er således uforandret. Arealudlæggene ligger mod nord og vest, det vil sige på kystsiden af Vejby. Denne placeringen vurderes mest hensigtsmæssig i forhold til beskyttelseshensyn, herunder hensynet til gravhøje omkring Vejby, og vurderes endvidere i højere grad at være en afrunding af eksisterende by og i mindre grad række ud i det åbne land, end ved alternative placeringer. Gribskov Kommune har vurderet, at påvirkningen af kysten ikke vil være væsentlig, eftersom der ikke er visuel sammenhæng med kysten.

Fortætning og omdannelse
Byudvikling skal i Gribskov Kommune i højere grad end tidligere ske i form af fortætning og omdannelse - særligt i de tre største byer hvor der er flest mennesker og virksomheder. Denne bæredygtige strategi tilgodeser muligheden for at mindske transportbehov, optimere energiforsyningen, mindske inddragelse af nuværende landzonearealer og muligheden for at tænke helhedsorienterede løsninger generelt.

Gennem byomdannelse er der mulighed for at revitalisere eksisterende byområder og reducere behovet for at inddrage landzonejord. Omdannelsen kan dels ses som en konkret ændret anvendelse fra eksempelvis erhverv til boliger, og dels som en ændret anvendelse af et erhvervsområde med stor andel af produktionserhverv til et erhvervsområde med andre erhvervsformer, der lettere kan lokaliseres i byen.

Som en del af fortætnings- og omdannelses-strategien ønsker Byrådet på lang sigt at fire sommerhusområder kan overføres til byzone. De fire områder er markeret på kortet nedenfor. Det er ikke muligt, at overføre områderne på nuværende tidspunkt, da det er i strid med gældende landsplanlægning (Fingerplan 2013) og for de to områder ved Gilleleje yderligere er i strid med Planlovens § 5b stk. 3 (LBK nr. 587 af 27/05/2013). En overførelse til byzone forudsætter således en landspolitisk holdningsændring.




Byrum med kvalitet
Kvaliteten af de offentlige byrum er en vigtig faktor for at skabe levende, trygge og attraktive byområder for borgere, virksomheder og gæster, med gode rammer for kreativitet, bevægelse og socialt samvær.

Ved indretning af byrum, kan der eksempelvis inviteres til ophold, oplevelse, bevægelse og idræt ved at indtænke elementer som kunst, særlige møbler, beplantning, aktivitetslegepladser, legeredskaber, sports/motionsudstyr eller åbne scener af permanent eller midlertidig karakter. Sådanne tiltag kan give selv glemte områder ny kreativ karakter, og medvirke til at etablere en ny tilknytning til et byområde.

Det desuden væsentligt, at der ved udformning af byrum arbejdes meget bevidst med at skabe god tilgængelighed og tryghed for alle aldersgrupper og bevægelsesforudsætninger. Dette kan eksempelvis ske gennem valg af materialer, farver og belysning og ved at skabe sammenhængende stiforløb mellem byens grønne rum og øvrige byrum og faciliteter, der stimulerer og danner ramme om fællesskaber og socialt liv i lokalmiljøet.

Byrum indrettet med god tilgængelighed for bløde trafikanter fremmer desuden brug af mere miljøvenlige transportformer end bilen.

Energi, miljø og natur
Vedvarende energi er en vigtig del af fremtidens energisystem. Som hovedregel skal det være muligt at opsætte anlæg til produktion af vedvarende energi, men det er vigtigt at anlæg opsættes under hensyntagen til det enkelte steds karakter og eventuelle beskyttelseshensyn. Ved planlægning for nye byområder og byomdannelse skal det derfor indtænkes hvordan eventuelle anlæg til produktion af vedvarende energi ønskes indpasset, da disse i flere tilfælde opsættes efterfølgende og løbende over tid, og samtidig kan have betydelig påvirkning af stedets samlede visuelle udtryk. Det kan eksempelvis ske gennem ensartet farvevalg samt placering på og mulig integration i bygninger.

For at fremme mere bæredygtigt byggeri i byerne, skal nyt byggeri som minimum opføres som lavenergibyggeri svarende til Bygningsreglementets definition af Lavenergibyggeri 2015.

De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er af staten udpeget som 'Områder med særlige drikkevandsinteresser' (OSD), som skal dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. I disse områder skal der gøres en målrettet, ekstra indsats for at beskytte grundvandet, som giver mulighed for at forebygge forurening og at fjerne allerede eksisterende forurening. Planlægning for nye byområder samt ændret arealanvendelse indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser forudsætter redegørelse i henhold til trinmodellen i 'Statslig udmelding i forhold til planlægning inden for OSD og indvindingsoplande', jf. Naturstyrelsens notat fra oktober 2012 med tilhørende bilag 1. Gribskov Kommune har i henhold til den statslige udmelding udarbejdet en samlet redegørelse for hvordan hensyn til grundvandsressourcen er indarbejdet i planlægningen af kommunens byudviklingsområder og anden ændret arealanvendelse samt hvordan hensynet skal tilgodeses i den videre planlægning. Redegørelsen 'Drikkevandsinteresser' findes her.

Med Kommuneplan 2013-25 planlægges ændret arealanvendelse indenfor OSD i følgende områder: udpegning af pendlerparkering ved Høbjerg Hegn og Helsinge Nord samt et område til solcelle- og solvarmeanlæg syd for Helsinge. Udpegning af disse områder forudsætter redegørelse i henhold til trinmodellen i Statslig udmelding i forhold til planlægning inden for OSD og indvindingsoplande, jf. retningslinje 1.12-13. Redegørelsen indgår i ovenstående samlede redegørelse.

Af redegørelse fremgår at følgende hensyn bør indgå, hvor der er mulighed for nedsivning af overfladevand:
  • Overfladevand fra tage, andre befæstede arealer, mindre veje og mindre parkeringsarealer kan afledes ved diffus nedsivning gennem biologisk aktivt jordlag. Dette kræver ikke tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19.
  • Overfladevand fra tætte belægninger med nedsivning under den biologisk aktive jord kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 (LBK nr. 879 af 26/06/2010). Tilladelsen vil blive givet med vilkår, der sikrer mod forurening af grundvandet.
  • Områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
  • Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplags-plads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

I Gribskov Kommune er der meget attraktiv natur, og det er vigtigt, at denne bevares og tilgodeses i forbindelse med udlæg af nye boligområder. Bevaring af det grønne element er med til at gøre nye boligområder attraktive, selv fra starten, og vil være til gavn for både mennesker og dyr. Ved bibeholdelse af naturlige biotoper indenfor de bebyggede områder kan man styrke den biologiske mangfoldighed også i byer og boligområder; dette vil være med til at give en større oplevelsesværdi i beboelsesområderne og byerne.

Eksisterende værdifuld beplantning skal så vidt muligt respekteres, med særligt fokus på småbiotoper. Småbiotoper defineres som små uopdyrkede og permanent vegetationsbærende eller vanddækkede arealer. Småbiotoper er områder uden for omdrift med et flerårigt og relativt stabilt samfund af dyr og planter. De udgør i kombination med større naturområder og skove en grøn infrastruktur som er med til at sikre indholdet af vilde dyr og planter i landskabet. Et landskab med et godt og veludviklet net af spredningsveje kan indeholde mange flere arter og individer end et mere ensartet landskab. Spredningsvejene nedsætter risikoen for isolation og indavl i små bestande, og arter vil ligeledes hurtigt kunne genindvandre, hvis de udslettes af en lokal katastrofe som afbrænding, sygdom, sprøjtning eller hård frost. Der er derfor også særligt fokus på muligheden for at skabe sammenhængende grønne strukturer, for at sikre spredningsmuligheder.

Grønne tage kan være med til at styrke den biologiske mangfoldighed og har miljømæssigt gode egenskaber i forhold til håndtering af overfladevand, og til temperaturudsving i bygninger. Som udgangspunkt kan grønne tage etableres på bygninger overalt i kommunen, men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, blandt andet i relation til eventelle beskyttelsesinteresser i området, arkitektur og andre særlige forhold.

Hvem gør hvad
Miljøministeren fastlægger via landsplandirektiver den overordende planlægning for arealudlæg til byformål i hovedstadsområdet.

Kommunen har ansvaret for at fastlægge, hvilke arealer der kan inddrages eller omdannes til byformål i den kommende 12-årige planperiode indenfor rammerne af den overordnede landsplanlægning. Byrådet fastlægger i kommuneplanen de nødvendige rammer for arealerne i kommuneplanen og står for nødvendig lokalplanlægning. De konkrete indholdsmæssige krav, der indskrives i plangrundlaget for de enkelte områder afklares og fastsættes gerne i dialog med eventuel bygherre.

Fremtidig planlægning
I den kommende planperiode vil Byrådet fokusere særligt på at fremme bæredygtighed, klimatilpasning, og fortætning, samt skabe gode rammer for varierede, attraktive og levende byrum i forbindelse med planlægning af nye byudviklingsområder og byomdannelse og bebyggelse til byformål generelt.

I de tre kommunecentre vil Byrådet have særligt fokus på nedenstående initiativer til understøttelse af byernes særlige profiler:

Helsinge:
  • Arbejdet med Helsinge Helhedsplan fortsættes med at skabe rammer for en forskønnelse og udvikling af midtbyen med fokus på omdannelse på stationsområdet, omdannelse af NAG-området, omdannelse af centerbebyggelsen syd for gågaden, samt for at Kultursalen og gymnasiet integreres bedre i forhold til resten af byen.
  • Indfaldsvejene Skolegade, Vestergade, Østergade, Frederiksborgvej og Rundinsvej skal trafiksaneres.
  • Der skal etableres et sammenhængende gang- og cykelstinet omkring centerringen, således at fremkommeligheden til stationen øges.
    Byrådet vil desuden arbejde for at Helsinge udpeges til regionalt center i den regionale bystruktur, at Helsinge betjenes med S-tog, og at motortrafikvejen til Helsinge opgraderes til motorvej. Helsinge skal dermed fungere som kommunens trafikale knudepunkt, hvorfra trafikken fordeles ind og ud af den sydlige del af kommunen.

Gilleleje:
  • Indsatsen omkring Planprinciper for Gilleleje fortsættes med at skabe rammer for forskønnelse, omdannelse og udvikling af bymidten med udgangspunkt i særligt udpegede områder som forskønnelse af skiltning, facader, byudstyr og Søborg Kanal. Der skal særligt arbejdes med omdannelse af arealet omkring Kulturhavn Gilleleje, området omkring Torvet, stationsområdet og arealerne ved Gilleleje Hallen.
  • De trafikale forhold i bymidten skal forbedres. På sigt er det planlagt, at der skal anlægges en omfartsvej syd om byen til aflastning af trafikken i midtbyen.
  • Der skal ske en forbedring af kvalitet og adgang til natur- og rekreative oplevelser i og omkring byen, blandt andet omkring stranden og havnen
  • Byrådet vil desuden arbejde for, at havnen kan udvides mod vest og skabe muligheder for nye turist- og fritidsaktiviteter i og omkring havneområdet, og støtte op om de udviklingsmuligheder, der følger af en etablering af Spa & Wellness Resort ved Passebækgaard sydøst for byen..

Græsted:
  • Byrådet vil skabe rammer for en forskønnelse og udvikling af midtbyen med fokus på trafiksanering af Græsted Hovedgade, Stationsvej og Mårumvej; fortætning omkring Græsted Hovedgade, Centervej og området omkring kroen; samt for forskønnelse af området omkring torvet og parkeringsområdet ved kirken.
  • Stinettet skal udbygges for at give bedre adgang til de rekreative arealer i og omkring byen.
  • Byrådet vil desuden støtte op om de udviklingsmuligheder der følger af den mulige etablering af det planlagte butikscenter på Dønnevældevej, herunder skabe rammer for at butikscenteret kobles bedre til bymidten.

Kommuneplan 2013-25