Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
NATUR 2.1
BYRÅDETS MÅL - NATUR
Det er Byrådets mål at bevare og forbedre områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Gennem udpegning af naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser er det også målet at sikre stor artsrigdom (biodiversitet) og at bevare truede og sårbare arter.

Planlægningen skal sikre, at værdifulde og særligt beskyttede naturområder bevares og udvikles, samt at der kan skabes sammenhængende strøg og spredningsveje mellem naturområderne.

Byrådet vil i planperioden arbejde for en samlet naturplan for Gribskov Kommune.

Kort 2.1 Natur


Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - NATUR
Naturbeskyttelsesområder
2.01-13
Inden for de udpegede naturbeskyttelsesområder, se Kort 2.1 Natur, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende områder eller mindre arealer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

2.02-13
Tilstanden og arealanvendelsen i naturbeskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det skaber en forbedring i tilstanden, eller såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og da uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende områder eller mindre arealer.

2.03-13
Inden for naturbeskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående hensyn til områdets beskyttelseshensyn.

2.04-13
Inden for naturbeskyttelsesområder, der samtidigt er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete naturværdier i området.

2.05-13
Inden for naturbeskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

2.06-13
Der må ikke etableres større rekreative anlæg og aktiviteter. Eksisterende aktiviteter kan ikke udvides, medmindre det kan ske med vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Mindre støttepunkter for det almene friluftsliv kan tillades, forudsat at det kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet.

2.07-13
Naturindholdet i de særlige naturbeskyttelsesområder skal forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning for at øge biodiversiteten i Gribskov Kommune. Ved administration af Naturbeskyttelsesloven og Biodiversitetskonventionen skal det tilstræbes at opretholde og fremme en stor biologisk mangfoldighed - specielt for at bevare truede og sårbare arter.

Økologiske forbindelser
2.08-13
I de økologiske forbindelser, se Kort 2.1 Natur, skal tekniske anlæg, byvækst med videre undgås eller placeres, så spredningsmulighederne ikke forringes.

Der må ikke foretages ændringer, som overskærer økologiske forbindelser, reducerer eller i øvrigt forringer de økologiske forbindelsers biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger.

2.09-13
Kvaliteten af de økologiske forbindelser skal søges forbedret gennem privat og offentlig naturpleje og naturgenopretning.

2.10-13
Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.

Øvrige naturområder og småbiotoper
2.11-13
I det øvrige landområde uden for de udpegede naturbeskyttelsesområder skal øvrige naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares. Naturindholdet skal søges forbedret gennem naturpleje og naturgenopretning.

2.12-13
Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper beskyttes i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 3 (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med museumsloven.

2.13-13
Biodiversiteten i småbiotoper som vejrabatter, grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede arealer skal bevares i videst mulig omfang og biodiversiteten bør fremmes ved plejeforanstaltninger. Sprøjte- og gødskningsfri bræmmer bør udlægges omkring småbiotoper.

Internationale Naturbeskyttelsesområder.
2.14-13
Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, se Kort 2.1 Natur må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg samt tekniske anlæg og lignende eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
Natura 2000 planer er bindende for den øvrige kommunale planlægning, hvad angår forhold der kan påvirke de internationale beskyttelsesområder.

2.15-13
I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis dette medfører en påvirkning som kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, som områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for dem.

2.16-13
I de internationale naturbeskyttelsesområder kan der planlægges for tiltag, der vil medføre forbedringer af naturforholdene i området, så områdets naturtyper og levesteder for de arter, der er på udpegningsgrundlaget forbedres.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - NATUR
Temaet beskriver naturnetværket i det åbne land med forskellige udpegninger og biologiske interesser. Det gælder for eksempel beliggenheden af naturbeskyttelsesområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser.

Naturbeskyttelse er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større, sammenhængende naturarealer. De rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt.

Beskyttelsesområderne i Gribskov Kommune udgøres dels af de udpegede naturbeskyttelsesområder, der i dag fungerer som gode levesteder for vilde planter og dyr, samt af de arealer, som forbinder kommunens naturbeskyttelsesområder, de såkaldte økologiske forbindelser. Udover disse større sammenhænge findes øvrige naturområder som småbiotoper og naturområder beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3. Udover levesteder for dyr og planter er der i international og national lovgivning udpeget arter af dyr og planter, der er fredede og skal beskyttes. Af disse findes i Gribskov Kommune eksempelvis løgfrø og stor vandsalamander.

Se en liste med definitioner for de begreber indenfor naturbeskyttelse der anvendes i afsnittet her.

Naturbeskyttelsesområder
Kommuneplanens udpegede naturbeskyttelsesområder omfatter større, sammenhængende områder med skove, søer samt eng, mose, hede og overdrev (§ 3 beskyttet natur). Inden for naturbeskyttelsesområderne er en 25 meter bred bufferzone, udlagt omkring skove og beskyttede naturtyper med det formål at hindre eller minimere en uhensigtsmæssig påvirkning af naturen i naturbeskyttelsesområderne.

Kort beskrivelse af områderne:
Flere af naturbeskyttelsesområderne ligger i Natura 2000 områder. Nærmere beskrivelse af naturværdier i Natura 2000 områder findes her.
  • Gribskov
    Gribskov Skov er Danmarks fjerde største skov og er statsejet. Skoven vokser på en stærkt kuperet højderyg, der løber i nord-sydgående retning. Bakkeformationerne når 89 meters højde ved Multeberg. Imellem de langstrakte grusede bakker ligger dybe lavninger med moser og søer. Der er mange forskellige lysåbne naturtyper og skov-naturtyper på både næringsrig, næringsfattig, våd og tør bund. Flere af naturtyperne er beskyttede og har en høj naturkvalitet og rummer beskyttede arter. Gribskov er en del af Natura 2000 område nr. 133, som også rummer Esrum Sø og Snævret Skov.
  • Esrum Sø
    Esrum Sø er med sine 1729 hektar Danmarks næststørste sø, men har den største vandmængde i Danmark. Tilløbene til søen er små. Udløbet, Esrum Å, er i søens nordende. Esrum Sø ligger i Hillerød, Fredensborg, Helsingør og Gribskov Kommune. Esrum Sø's opland er mod vest Gribskov og mod øst dyrkede landbrugsarealer. I den sydlige ende findes der i oplandet flere større bysamfund blandt andet Fredensborg og Nødebo. Søen har en karakteristisk form med relativt stejle skrænter. Søen ligger i Natura 2000 område nr. 133.
  • Arresø
    Arresø er Danmarks største sø med et areal på 3987 hektar. Søen har afløb til Roskilde Fjord gennem Arresø Kanal i Frederiksværk. Der er en lang række tilløb til Arresø, hvoraf Pøleå er det mest betydende. Arrresø ligger i Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommune. Arresøs opland består primært af dyrkede landbrugsarealer, men derudover findes der i oplandet flere større bysamfund og skovarealer. Søen er lavvandet med store arealer rørskov i bredzonen. Flere beskyttede moser ligger nær søen. Søen ligger i Natura 2000 område nr. 134.
  • Tisvilde Hegn
    Tisvilde Hegn er det mest betydelige flyvesandslandskab på Sjælland. Størstedelen af skovområdet er statsejet. Beplantningen er domineret af skovfyr, men der indgår også løvskov i form af bøg, eg og birk, samt lysåbne områder med ene. En særlig lokalitet i Tisvilde Hegn er Troldeskoven, der ligger ud til Kattegat. Dette er den ældste del af skoven fra begyndelsen af 1800-tallet. Her står skovfyr, der er 100-200 år gamle. Udover skov findes flere beskyttede vandløb i området og der forekommer også spredte, lysåbne naturtyper, såsom kystklitter, klitheder, overdrev og kilder/væld. Tisvilde Hegn ligger i Natura 2000 område nr. 135.
  • Rusland og Pandehave Å
    Kystkile med særligt naturområde med vandløbsnære arealer, væld, ferske enge og elle- og askeskov i Pandehave Ådal. Desuden er der hede, enebærkrat og overdrevsarealer på Rusland, samt naturskov på de tidligere kystskrænter i ådalen. Rusland og Pandehave Å ligger i Natura 2000 område nr. 132.
  • Heatherhill
    Kystnært hede- og overdrevsareal med flere sjældne arter. Aktiv kystklint. Området har stærkt kuperet terræn.
  • Gilbjerg Hoved
    Kystnært overdrevsareal med sjældne arter, samt kystklinter. Natura 2000 område nr. 129.
  • Kattegat
    Marint naturbeskyttelsesområde langs hele nordkysten.

Økologiske forbindelser
Kommuneplanen udpeger økologiske forbindelser, som forbinder naturbeskyttelsesområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle økologiske forbindelser indeholder allerede væsentlige naturværdier, blandt andet beskyttede § 3-naturtyper. De økologiske forbindelser rummer både eksisterende naturarealer og potentiel natur. Økologiske forbindelser vil typisk være områder, der rummer muligheder for gennem ektensivering af landbrugsdriften at udvikle sig til områder, med mange tætliggende småbiotoper med høj biodiversitet, der vil fungere som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Andre steder har korridorerne begrænset naturindhold, og deres værdi er derfor her at reservere mulighed for fremtidig naturopretning og nye levesteder. Indenfor de økologiske forbindelser gælder generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

Baggrunden for at udpege økologiske forbindelser er ønsket om at skabe et naturnetværk, der giver dyr og planter mulighed for spredning i landskabet. Større sammenhængende naturarealer er en forudsætning for at bevare naturværdierne og sikre stabile bestande af dyr og planter.
De økologiske forbindelser tager udgangspunkt i forskellige typer natur som vandløbssystemer, våde naturtyper som enge og moser, tørre naturtyper som heder og overdrev, træbevoksede som skovbryn, løvskov og strandskove.

De økologiske forbindelser er angivet på kort, men det skal i den enkelte sag vurderes, hvor bred en korridor der skal udpeges, for at indfri formålet med udpegningen. Der er forskel på hvor stor buffer, der er brug for omkring de enkelte områder. Korridorernes bredde er f.eks. afhængig af landskabet og spredningskravene fra forskellige dyr- og planterarter. I de økologiske forbindelser er det særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af mindre vandløb, levende hegn og diger bevares og udbygges. Tilsvarende har udlæg af ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer med videre positiv betydning. I forbindelse med næste kommuneplan vil Byrådet revidere udpegningen af de økologiske forbindelser. Revisionen vil blandt andet ske på baggrund af registrering og værdisætning af natur i Gribskov Kommune.
Alle de særlige forbindelser rummer enten potentielle våde naturområder på eksempelvis vandløbsnære lavbundsarealer og tørvebund og/eller indeholder potentielle tørre lysåbne naturområder på skrånende arealer (hældning på 6-12 grader) samt på og omkring gravhøje.

Kort beskrivelse af områder med særlige økologiske forbindelser:
  • Snævret Skov langs Esrum Å
    Den økologiske forbindelse strækker sig fra de særlige naturområder Esrum Sø og Gribskov over Snævret Skov og langs Esrum Å, og til Øresund ved Hulerød. Forbindelsen indeholder vådområderne Birket og Bøged med mose og fersk eng, og højområder ved Brunbjerg og Sulehøj med overdrev, samt strækninger af vandløbene Esrum Å og Esrum Kanal, vandløbsnære arealer og vandhuller.
  • Holløselund.
    Økologisk forbindelse langs den vestlige kyst mellem Tisvilde Hegn og til Heatherhill. Kystnære skrænter med spredt overdrevsvegetation.
  • Kystskrænter Nakkehoved - Smidstrup Sand
    Økologisk forbindelse langs den nordlige og østlige kyst mellem Nakkehoved Fyr og Smidstrup. Kystnære skræntarealer med hede- og overdrevsvegetation og skov. Formålet med spredningskorridoren er at etablere et sammenhængende kystnært naturområde med hede- og overdrevsvegetation samt at sikre den gamle kystskov.
  • Højbro Å
    Økologisk forbindelse mellem skovene Harager Hegn og Valby Hegn, samt strækningen langs Sigers Å/Tobro Å og Højbro Å til nordkysten. Den østligste del forbinder Harager Hegn og Valby Hegn. Området mellem Harager Hegn og Valby Hegn er karakteriseret af småbakkede landbrugsarealer, hvor hovedparten af markerne er i omdrift og har intensiv drift. Naturområderne omfatter, foruden Valby Hegn, småbiotoper og beskyttede naturtyper. Ved Højbro Å og Sigers Å/Tobro Å med omgivende arealer er der spredt forekomst af eng, mose og overdrev, desuden vandløb og vandhuller. Den centrale del af forbindelsen rummer Unnerup Mose, Hanebjerg Mose, vandløbene Unneruprenden og Højbro Å samt vandhuller og ferske enge.
  • Pøle Å - Solbjerg Engsø
    Økologisk forbindelse med Pøle Å, vandløbsnære arealer og Solbjerg Engsø. Forløber mellem de særlige naturområder Gribskov, Nejede Vesterskov, Alsønderup Enge og Arresø. Indeholder eksisterende naturområder med vandløb, vandhuller, moser, ferske enge, overdrev og gravhøje.

Øvrige naturområder, småbiotoper
Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord- og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter. De mindre naturområder i agerlandet uden for de udpegede naturbeskyttelsesområder, småbiotoperne, er nødvendige for at bevare et alsidigt plante- og dyreliv, blandt andet fordi de udgør trædesten, hvorfra planter og dyr kan sprede sig. En stor del af områderne har et væsentligt naturindhold også selvom de er beliggende udenfor de udpegede beskyttelsesområder. Af disse er en del beskyttet med tilstandsændringer jævnfør af naturbeskyttelseslovens §3 (LBK nr. 933 af 24/09/2009), en del af museumsloven og en del af habitatdirektivet. Det sidste gælder arealer, der udgør levesteder for særligt beskyttede arter, som er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, der beskytter både arterne og deres levesteder, samt habitatnaturtyper beliggende i Natura 2000-områder.

Retningslinjerne skal sikre, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje og andre tekniske anlæg, der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter.

Natura 2000 områder
Natura 2000 områder er en fællesbetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder i EU. I områderne skal forholdene for en række særlige planter, dyr og naturtyper bevares og om muligt genoprettes. Områderne indgår i et europæisk, økologisk netværk af beskyttede naturområder med levesteder og arter, der skal bidrage til at øge biodiversiteten i EU. Der er 5 Natura 2000 områder i Gribskov Kommune på i alt 700 hektar.

Naturstyrelsen samt kommuner er som planlæggende og administrerende myndigheder forpligtet af EF-direktiverne til at sikre, at der ikke sker forringelse eller forstyrrelse af de levesteder og arter af planter og dyr, som er omfattet af direktiverne, jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (BEK nr. 408 af 01/05/2007 med senere ændringer, jævnfør LBK nr. 933 af 24/09/2009).

Staten har i december 2011 vedtaget Natura 2000-planer med indsatsprogram.
Kommunen er forpligtet til at implementere indsatsen og udarbejde handleplaner herfor. De kommunale handleplaner er endeligt vedtaget i december 2012. Disse handleplaner er direkte bindende i forhold til den øvrige kommunale planlægning.

Natura 2000 områderne i Gribskov Kommune omfatter:
Gilbjerg Hoved (habitatområde)
Gribskov (habitat- og fuglebeskyttelsesområde)
Esrum sø, Esrum å, Snævret skov (habitatområde)
Arresø og Ellemosen (habitat- og fuglebeskyttelsesområde)
Rusland (habitatområde)
Tisvilde Hegn (habitatområde)

Nærmere beskrivelse af Natura 2000 områder findes på her.

Hvad er områderne sårbare overfor?
Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg med videre har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og det er stadig nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker det åbne land og naturen i Hovedstadsregionen. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand.
Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper. Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder.
En række fremmede invasive arter, såsom kæmpebjørneklo og rynket rose, har indfundet sig i mange naturområder. Det er nødvendigt at sætte ind med effektiv fjernelse af de fremmede arter, idet de ellers hastigt vil sprede sig. Rynket rose har især i kommunens sommerhusområder og på de kystnære overdrev på skrænterne udkonkurreret den oprindelige hjemmehørende flora og fauna.
Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (for eksempel visse typer kær, mose og kildevæld samt heder). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden.
De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.

Hvordan tages der hensyn?
Inden for de udpegede beskyttelsesområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablere nye levesteder i områder, som er egnede hertil og som mangler naturindhold. Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem naturbeskyttelsesområderne og de økologiske forbindelser, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, for eksempel faunapassager og erstatningsbiotoper.
Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.
I forbindelse med indgreb i naturbeskyttelsesområder forudsættes det, at der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedrørende naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, om nødvendigt også af deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper.

Biodiversitet
Byrådet ønsker at bevare og fremme biodiversiteten. Danmark har tilsluttet sig Countdown 2010, der er EU’s mål om, at tilbagegangen af naturens biologiske mangfoldighed (biodiversitet) stoppes i 2010. Retningslinjerne i denne kommuneplan understøtter dette mål.

Potentielle naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser
Der vil i planperioden blive arbejdet med udpegning af potentielle naturbeskyttelsesområder og potentielle økologiske forbindelser, der vurderes at kunne forbedre naturindholdet i kommunen ved ændrede dyrkningsforhold, naturgenopretning eller lignende, inden for de områder, der er angivet på Kort 2.1. Det er områder, der rummer rige muligheder for genskabelse af væsentlige naturværdier og skabe et større sammenhængende naturnetværk i kommunen.
Der er i de foreslåede områder særligt fokus på muligheden for tør lysåben natur, der er i stærk tilbagegang i Gribskov Kommune. Derudover er medtaget arealer allerede udpegede som lavbundsarealer med mulighed for genopretning til vådområde eller eng.

Potentielle naturbeskyttelsesområder

  • Lavbundsarealer ved Keldsø
    Området Keldsø er på stor skala beliggende mellem Rusland, Snævret skov, Klosterris Hegn og Esrum sø. På lille skala ligger Keldsø mellem Keldsø Å og Gurre Å. Området ligger i tilknytning til et naturområde i Helsingør Kommune. En stor del af området er beskyttet eng og mose og naturområderne er omgivet af arealer med jordbundstypen ferskvandstørv. Ved naturgenopretning på arealer med ferskvandstørv vil man kunne opnå et sammenhængende vådområde med en mosaik af permanent og tidvis vanddækkede arealer.
  • Maglemosen nord for Græsted
    Området omkring Maglemosen ligger i et lavbundsområde, hvor store dele i dag består af mose og fersk eng der allerede er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Der er potentiale for nye fugtige-våde lysåbne naturområder på lavbundsarealer og tørvebund. Derudover er der mulighed for tør lysåben natur på skrånende arealer (hældning 6-12 grader) ned mod Maglemosen. Det kommunale vandløb Maglemose Å løber igennem området. Maglemose Å har i dag hydrauliske problemer. Vandløbet er omgivet af jordtypen ferskvandstørv, hvilket indikerer et potentiale for etablering af vådbundsområder langs vandløbet.
  • Overdrev og moser syd for Græsted
    Området er karakteriseret ved åbent, småkuperet agerlandskab med flere beskyttede søer og moser, særligt kan her nævnes Faksemosen og Ryttermosen. Moserne er omgivet af arealer med ferskvandstørv og her er der potentiale for etablering af vådområder. Spidssnudet Frø og Brun Frø findes i området. Der er desuden potentiale for tør lysåben natur omkring Græsted Overdrev og Fredebo Overdrev. Her har tidligere været fælles græsningsområder for landsbyernes husdyr. Området kan sikre sammenhæng mellem eksisterende og potentiel natur i området. Området skaber desuden forbindelse mellem de små løvskove Græsted Hegn/Aggebo Hegn og Harager Hegn.
  • Overdrev øst for Esbønderup.
    I dette åbne bakkede landskab findes lyngklædte overdrev. Fra de højeste bakker, eksempelvis Lodsbakken findes en vid udsigt over skoven, Esrum Sø, bakkelandet i nord og havet længst ude. Der er potentiale for flere områder med tør lysåben natur på disse bakker.
  • Søborg Sø
    Søborg Sø er drænet ad flere omgange. I 1870'erne blev søen helt tørlagt. Den drænede søbund er et sammenhængende lavbundsområde med blandt andet moser og enge, som er gennemskåret af retlinede dræningsgrøfter og Søborg kanal mod nord. En tidligere fjordarm strækker sig ind til Maglemosen mod vest. Søen rummer et stort biologisk potentiale for at genskabe ferske enge og/eller søarealer.
  • Nakkehoved Fyr til Snævret skov omkring Firhøj og Ferle
    Et storbakket åbent agerlandskab med forbindelse ud til kysten og kystskrænterne ved Nakkehoved Fyr. Flere gravhøje ved Firhøj og Hesbjerg ligger på bakkedrag mellem Søborg Sø og Esrum Å. Hessbjerg udgør morænebakkens højdepunkt med sine 50 meter over havet. Ved Firhøj ligger moseområdet Hulsø, med fattigkærvegetation. Indeholder eksisterende tørre lysåbne naturområder med overdrev og gravhøje. Der er potentiale for nye tørre lysåbne naturområder på skrånende arealer (hældning 6-12 grader) og på og omkring gravhøje.

Potentielle økologiske forbindelser
  • Lavbundsarealer ved Keldsø
    Se under Potentielle naturbeskyttelsesområder ovenfor.
  • Langs Arresø's bred fra Ramløse til Pøleåforbindelsen
    Potentiel økologisk forbindelse mellem Arresøens nordøstlige bredder og Pøleå-forbindelsen. Der er flere fredede områder og beskyttede småsøer og gravhøje. Flere af søerne er levested for den meget sjældne løgfrø. Forbindelsen har derfor også stor betydning for Løgfrø og arbejdet med økologisk forbindelse særligt for løgfrø foregår i samarbejde med Hillerød Kommune. Langs Arresø's nordøstlige bred er terrænnet karakteriseret af moderat kuperet bakkelandskab. Der er flere skrånende arealer, hvor der er potentiale for tør lysåben natur (hældning på 6-12 grader), samt på og omkring gravhøje. Ved overgang til ekstensiv drift vil mange skrænter vokse til med spændende overdrevsvegetation.
  • Fra Holløse Bredning til Højbro Å forbindelsen mellem Ørby og Laugø
    Potentiel økologisk forbindelse mellem naturbeskyttelsesområdet Ellemosen/Tisvilde Hegn og Sigers Å/Højbro Å forbindelsen, der fortsætter op til Rågeleje. Den nordlige del af forbindelsen er et relikt kystområde fra Littorinahavet og tidligere kystskrænter er bevaret visse steder. Det betyder, at der er mange skrånende arealer (hældning på 6-12 grader), hvor der er potentiale for tør lysåben natur. Den sydlige del af forbindelsen består af lavereliggende områder, med mange vandløb og småsøer. I historisk tid har området været karakteriseret af mange småsøer, hvoraf en stor del nu er bortdrænede. Der er potentiale for at genskabe et landskab, hvor småsøer, moser og enge kan fungere som trædesten for spredning af flora og fauna i det dyrkede landskab mellem større vådområder og vandløb.

Hvem gør hvad
I Danmark er det kommunerne, der er hovedansvarlige for naturbeskyttelse og naturpleje. Som hovedansvarlig herfor er det derfor Kommunen, der varetager administrationen af Naturbeskyttelsesloven, herunder offentlighedens adgang til naturen og kortlægning og registrering af beskyttede naturtyper omfattet af lovens § 3.

Efter planloven er kommunen forpligtet til at udpege områder som rummer særlige naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land. Disse udpegninger skal følges af et sæt retningslinier, der skal sikre naturværdierne. Der skal ligeledes laves udpegninger og retningslinier for potentielle naturområder samt potentielle og eksisterende økologiske forbindelser.

En anden stor naturrelateret opgave for kommunen er udarbejdelse af en samlet naturplan, hvori overvågning, naturgenopretning, naturformidling for ikke statslige arealer samt naturpleje beskrives for de enkelte naturområder.

Fremtidig planlægning
Kommunen arbejder frem mod 2015 med implementering af de kommunale handleplaner for Natura 2000-områderne. Parallelt hermed forbereder staten næste planperiode fra 2016 - 2021.

I den statslige vejledning til kommuneplanlægning er der krav om, at kommuner skal værdisætte og prioritere naturgenopretningen. I planperioden skal der vedtages en kommunal naturkvalitetsplan på baggrund af værdisætning af naturen. Naturkvalitetsplanlægningen kan danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats, for eksempel naturgenopretning, naturpleje og forvaltning af forskellige tilskudsordninger til varetagelse af naturhensyn.

I overensstemmelse med Planstrategi 08 vil byrådet i planperioden udarbejde en samlet naturplan for Gribskov kommune. Planen bliver baseret på den kommunale naturkvalitetsplan og vil blandt andet indeholde plan for registrering og overvågning, plejeplan for naturområder/ fredede områder og fortidsminder, planer for overvågning af flora og fauna og prioritering af naturgenopretningsprojekter. I forbindelse med dette arbejde vil de potentielle naturbeskyttelsesområder og potentielle økologiske forbindelser blive taget op til nærmere vurdering.

Kommuneplan 2013-25