Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
9. KONKLUSION
Den kollektive varmeforsyning i Gribskov Kommune er i den østlige del baseret på fjernvarme produceret på flisfyrede kedler, mens den vestlige del af kommunen dels har naturgas, dels naturgasbaseret fjernvarme som fornylig er suppleret med kollektiv solvarme og elkedler.

Fjernvarmedækningen i Gribskov Kommune er kun 23 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet i 2012 på 63 %. Dette er til trods for lavere varmeregninger for fjernvarmeboliger i forhold til boliger opvarmning med el, olie og naturgas. Den væsentligste årsag til den lave fjernvarmedækning er den store andel af boligerne i kommunen, der ligger uden for byområderne og de mange boliger i sommerhusområderne. Fjernvarmen i Gribskov Kommune er miljøvenlig, da den dels er baseret på vedvarende energi som træflis og solvarme, dels er produceret på kraftvarmeanlæg som har en høj brændselsudnyttelse. Fjernvarmen er desuden med til at øge fleksibiliteten i energisystemet, idet fjernvarmen kan benytte mange forskellige brændsler og endda være med til at udnytte evt. overskudsproduktion af el, når elpriserne er meget lave fx pga. megen vind.

I de fire fjernvarmeforsynede byer i Gribskov Kommune - Græsted, Gilleleje, Vejby-Tisvilde og Helsinge - er der stadig muligheder for at få flere forbrugere med. Især i Gilleleje og Græsted er der fortsat en del husstande, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet. Med energiaftalen fra marts 2012 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013 og fra 2016 vil det ikke længere være muligt at installere oliefyr i kollektivt forsynede områder, dvs. hverken i områder udlagt til naturgas eller fjernvarme. Det betyder, at en stor del af oliefyrene i byerne forsvinder ”af sig selv” inden for en årrække.

Jo, flere der er tilsluttet fjernvarmen, jo flere er der til at betale for de faste omkostninger i fjernvarmesystemet. Der ligger en opgave ia t få de sidste forbrugere med i de byområder, hvor fjernvarmen allerede er etableret eller hvor afstandene til nettet er små. Dette er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk meget attraktivt, da det giver en bedre udnyttelse af den investering, der allerede er foretaget i fjernvarmeproduktion og etablering af hovednet. For at få de sidste forbrugere med er det dog ofte ikke nok, at den årlige fjernvarmeudgift er lavere end omkostningerne ved opvarmning med olie eller el. En væsentlig barriere for mange boligejere er tilslutningsomkostningerne til fjernvarmen, især hvis der først skal installeres et vandbårent system i boligen, hvilket er tilfældet i boliger med elvarme eller brændeovn. Det vil ofte kunne betale sig også for de eksisterende forbrugere, at der gives endog meget favorable vilkår til nye forbrugere.

En anden måde at øge tilslutningen til fjernvarmen på er at indføre tilslutningsspligt. Tilslutningspligt betyder, at forbrugere inden for en periode på op til 9 år skal betale for at blive tilsluttet fjernvarmen. Skiftet kan også kræves tidligere, hvis borgeren fx skal have udskiftet sit fyr. Kommunen kan kun beslutte at indføre tilslutningspligt i forbindelse med behandling af projektforslag eller ved vedtagelse af lokalplaner for nybyggeri. Ændring i tilslutningspriser og fjernvarmetariffer kræver ikke godkendelse af kommunen.

Økonomien i at udbygge med fjernvarme til nye områder afhænger i høj grad af afstanden til produktionssted og hvor mange der tilslutter sig fra start. Tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder kan være en måde at sikre en høj tilslutning fra start og dermed fremme udbygningen.

Gribskov Kommune har en række mindre bysamfund som er individuelt forsynede. Flere af småbyerne i den vestlige del af kommunen har individuel naturgas, mens byerne i den østlige del beror på oliefyr, elvarme og biomassefyr. I varmeforsyningsplanen er mulighederne for fjernvarmeforsyning i en række af byerne vurderet. Der er set på muligheden for etablering af eget værk eller forsyning via transmissionsledning fra en af de fire nuværende fjernvarmebyer. I de fleste af småbyerne er fjernvarmen ikke økonomisk rentabel, da varmetætheden er lille og især i de nordlige byer er investeringen i vandbårne varmesystemer meget høj, pga den høje andel af elopvarmede boliger. Med den nyligt vedtagne sænkning af elvarmeafgiften vil det ikke være attraktivt for elopvarmede boligområdet at skifte til fjernvarme.

Varmeforsyningen i Esrum og Esbønderup bør dog undersøges nærmere for en evt. fjernvarmeudbygning. Andelen af oliefyr er relativt høj og byerne ligger inden for en rimelig afstand af Græsted Fjernvarmeværk, der synes at have produktionskapacitet til at forsyne begge byer. Et samlet investeringsoverslag lyder på 107 millioner kr til etablering af transmissionsledning, distirbutionsnet og brugerinstallationer. Investeringen er ikke umiddelbart samfundsøkonomisk rentabel med de nuværende rammebetingelser, men vil vise positiv samfundsøkonomisk rentabilitet ved en ændring af fx kalkulationsrenten fra 5 % til 3,5 %. En alternativ mulighed er at etablere et nyt fjernvarmeværk til forsyning af de to byer. Det anbefales, at der gennemføres mere detaljerede undersøgelser for etablering af en fjernvarmeløsning i de to byer, herunder hvordan en sådan løsning skal organiseres.

Varmeforsyningsplan