Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
FRILUFTSOMRÅDER 3.3
BYRÅDETS MÅL - FRILUFTSOMRÅDER
De rekreative kiler og zoner skal friholdes for byfunktioner og indeholde en bred vifte af friluftstilbud, ligesom tilgængelighed for offentligheden skal forbedres.

De rekreative muligheder skal forbedres lokalt, og der skal sikres sammenhæng mellem det daglige friluftslandskab og udflugtslandskabet.

Det åbne land skal tilbyde adgangs- og oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv med vægt på det almene friluftsliv.

Kort 3.3 Friluftsområder


Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - FRILUFTSOMRÅDER
Kystkiler
3.07-13
Kystkilerne, se Kort 3.3 Friluftsområder., er udpeget til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af kommuneplanens retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre kystkilernes rekreative funktion.

I kystkilerne skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne.

Kystkilerne skal friholdes for vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse.

3.08-13
Kystkilerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål.

3.09-13
Befolkningens adgang til kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, for eksempel ved opkøb af arealer, anlæg af stier og etablering af støttepunkter.

3.10-13
Der kan etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med de øvrige kommuneplaninteresser.

Bynære rekreative zoner
3.11-13
Kommunen kan udenfor kystkilerne nærmere afgrænse og planlægge friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i kommunecentre. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet.

Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden, se Kort 3.3 Friluftsområder. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed.

3.12-13
Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Området landzonestatus skal fastholdes.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - FRILUFTSOMRÅDER
Det åbne land i sin helhed har rekreativ værdi for kommunens befolkning såvel som for hele regionen, da de åbne landområder er en værdifuld kontrast til storbyens byområder.

Kystkilerne er af regional betydning på grund af deres beliggenhed. Den rekreative bynære zone har særlig stor rekreativ betydning for kommunens borgere på grund af områdernes beliggenhed.

Kystkiler
Kystkilerne har stor betydning både for kommunes egne borgere og som udflugtsområder for hele regionens befolkning og turister. Områderne bruges i dagligdagen til løbeturen eller en mundfuld frisk luft og i weekender til udflugter med børnene i grønne områder, der har forbindelse videre ud i det åbne land med landskab og naturoplevelser.

Kystkilerne har hver deres særpræg som spænder fra hedelandskabet ved Rusland og Heatherhill og overdrev ved Gilbjerghoved til istidens smeltevandsløb ved Svanemosen og sandflugtsplantagen Tisvilde Hegn. Ind imellem de bebyggede områder er der små åbne arealer, som også karakteriseres som kystkiler. Det er enkeltparceller, som er bevaret uden bebyggelse og henligger som naturområder. De store kystkiler er fredede områder og som sådan beskyttet mod bebyggelse og tekniske anlæg.

Det er vigtigt, at kystkilerne plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Landbrugsarealer søges opretholdt, blandt andet for at opfylde et alment rekreativt behov for at opleve et varieret landskab med aktiv landbrugsdrift.

Kommunens kyststrækning domineres af tæt bebyggelse med boliger og sommerhuse. Kystkilerne har stor betydning som pauser af stor rekreativ og landskabelig værdi i by– og sommerhusbebyggelsen. Her forbindes baglandet med kysten og vandet. De resterende ubebyggede kiler langs kommunens kyster, der til stadighed er udsat for et stort pres, kan ikke tåle flere rekreative anlæg eller byvækst.

Kystkilerne ønskes fastholdt og sikret som åbne, ikke bebyggede grønne træk. Kystkilerne fastlægges til overvejende almen, ikke-bygningskrævende rekreativ anvendelse.

Almen vil sige, at mulighed for offentlig adgang og ophold er højt prioriteret. Offentlig adgang og ophold ved nyanlæg bør sikres uden krav om for eksempel klubmedlemskab og ved friholdelse for hegning. Nye rekreative anlæg til organiserede fritidsformål såsom sport, der placeres i landområdet, skal således som udgangspunkt være offentligt tilgængelige og uhegnet.
Ikke-bymæssig vil sige, at der skal være tale om rekreative arealer og anlæg, som er naturligt knyttet til en placering i landområdet, og som ikke hører hjemme i eller betjener byområdet. Større bygningskrævende haller og lignende, som ikke er afhængige af placering i landområdet, betragtes principielt som byfunktioner, der bør placeres i byområdet i byzone.

Byrådet ønsker at bevare kilerne og de skal fortsat friholdes for bebyggelse. Desuden bør der ske en forlængelse af kystkilen omkring Søborg Kanal ved Gilleleje i takt med byudviklingen i Gilleleje, således at kilen forlænges ind i landet.

Bynær rekreativ zone
Regionplan 2005 åbnede op for, at der i udpegede kommunecentre uden for Fingerbyen kunne planlægges med en bynær rekreativ zone. For Gribskov Kommune er det Gilleleje, Græsted og Helsinge. Det betyder, at kommunen kan planlægge for lokale, overvejende almene, ikke-bymæssige friluftsformål inden for en bynær rekreativ zone på ca. 1 km fra byranden.

I den bynære rekreative zone kan der planlægges for åbne arealer og begrænsede anlæg, der kan indpasses i landområdet som en del af landskabet, men ikke for større bymæssige bygningsanlæg eller bebyggelser, som hører hjemme i byområdet. Planlægningen i den bynære zone skal tage hensyn til beskyttelsesinteresserne og lokale landskabstræk.

De bynære rekreative zone kan øge adgangen til oplevelser i det åbne land. Den bynære zone fastlægges kun principielt i kommuneplanen. En samlet konkret planlægning af det bynære landskab og af de nødvendige konkrete lokale friluftsanlæg skal indgå i kommuneplanen som en forudsætning for, at der kan indpasses større lokale arealer og anlæg til friluftsformål.
De bynære friluftszoner skal ikke betragtes som en reservation til fremtidige byformål, og landzonestatus fastholdes derfor.

Enkelte konkrete arealer uden for 1 km-zonen kan medtages i en nærmere afgrænsning, hvis det er planlægningsmæssigt velbegrundet, blandt andet rekreativt og landskabeligt, og således at arealerne indgår i en naturlig helhed med den øvrige bynære zone. Arealerne skal dog ligge inden for en let overkommelig daglig gang- og cykelafstand for at sikre tilknytningen til byområdet.

Kravet om en samlet planlægning for bynære friluftsområder betyder, at der i tilfælde af ønsker om placering af enkelte friluftsanlæg skal ske en stillingtagen til hele landskabet langs hele den del af byranden, som anlægget ligger ved og som påvirkes. Den samlede planlægning skal sikre, at landskabets værdier bevares, og at anlægget indpasses i en landskabelig og bymæssig helhed efter en samlet strategi og ikke kun som enkeltvis anlæg.

Som udgangspunkt er kommuneplanens retningslinjer for de bynære rekreative zoner ikke mindre restriktive end retningslinjerne for det øvrige åbne land. Hensigten er at fastholde en klar grænse mellem by og land og samtidig planlægge en grøn overgang med skovplantning, friluftsanlæg og stier, der tager behørigt hensyn til områdets beskyttelsesinteresser. Intentionen er således ikke en udbygning med friluftsanlæg, der hører hjemme i byen, og som reelt flytter byranden længere ud i det åbne land.

Hvem gør hvad
Miljøministeren fastlægger fritidsområder, som har særlig regional betydning for større dele af regionens befolkning. Dette sker via landsplandirektiv som for eksempel Fingerplan 2013.

Kommunen står for den detaljerede kommune- og lokalplanlægning af områder til fritidsformål efter planloven og i høj grad for realiseringen af de rekreative områder og anlæg.

Kommunen varetager efter naturbeskyttelsesloven opgaver vedrørende friluftslivet og udarbejder sektorplaner for naturpleje, naturgenopretning og naturformidling, som blandt andet skal forbedre de rekreative muligheder i kommunen. Kommunen står også for planlægning og realisering af rekreative støttepunkter og stier i samarbejde med andre kommuner.

Fremtidig planlægning
Med vedtagelsen af Planstrategi 2012 har byrådet besluttet, at der skal udarbejdes en kommunal friluftsstrategi. Arbejdet med friluftsstrategien skal blandt andet være med til at kortlægge eksisterende brug af det åbne land og kystkilerne som rekreativt område. Kortlægningen skal være med til at pege på hvor kommunens styrker er - og hvor den fremtidige udvikling af området kan forbedres.

Der planlægges desuden også at igangsætte en planlægning for den rekreative del af kystområdet - gerne i samarbejde med nabokommunerne på Nordkysten og den lokale enhed af Naturstyrelsen. Planlægningen skal blandt andet biddrage til en formidling af kyst og strand og en differentieret anvendelse af områderne under hensyn til blandt andet de naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier.

Kommunens deltagelse i VisitNordsjællands projekt om Den Danske Riviera, hvor Tisvildeleje og Gilleleje er udpeget som badebyer, samt kommunens samarbejde med Videncenter for Kystturisme, der har fokus på Gilleleje, forventes også at komme med input til den fremtidige friluftsstrategi og arbejdet med den rekreative del af kystområdet og arealudlæg i kystnærhedszonen.

Miljøministeriet er i gang med at udarbejde den første nationale friluftspolitik.

Kommuneplan 2013-25