Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
8.1.2 ELVARMEAFGIFT
Elvarmeafgift

Elvarmeafgiften er i 2013 blevet reduceret markant.

Lempelsen i elvarmeafgiften berører alle private kunder med en helårsbolig, der anvender elopvarmning som deres opvarmningstype. Boligen skal være registreret som elopvarmet i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) for at få lempelsen.

Afgiften (inkl. moms) var i 2012 87,5 øre/kWh el, der benyttes til opvarmning, men er fra 2013 reduceret med 42 %, svarende til 36,8 øre/kWh, så afgiften kun bliver 50,8 øre/kWh. Afgiftslempelsen gælder kun på det elforbrug, der bruges over de første 4.000 kWh. De 4.000 kWh er estimeret til at være årsforbruget i et parcelhus, der anvendes til alt andet end opvarmning.

I aftalen lægges der dog ikke op til at lempe forbuddet på installering af elvarmepaneler i kollektive varmeforsyningsområder.

Lempelsen i elvarmeafgiften er lavet for at få afgiften ned på niveau med afgifterne på olie og naturgas til opvarmning og skal afspejle, at der er en stigende andel af vedvarende energi i elforsyningen.

Det må forventes, at fælles for alle fjernvarmeselskaberne bliver, at det bliver endnu sværere at få forbrugere med elvarme til at skifte til fjernvarme, da det økonomiske incitament bliver mindre.

Det vurderes, at et standard parcelhus med opvarmning med en varmepumpe som eneste varmeforsyning vil spare 2.500 kr./år alene med reduktionen af elvarmeafgiften. Et standard elopvarmet parcelhus vil spare ca. 6-7.000 kr./år

Varmeforsyningsplan