Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
6.7 MUNKERUP OG DRONNINGMØLLE
Varmeforsyning i Munkerup og Dronningmølle

Munkerup og Dronningmølle ligger øst for Gilleleje by og er et muligt udvidelsesområde for Gilleleje Fjernvarme.

Ifølge BBR-data er bygningsfordelingen således, at sommerhuse udgør 78 % af antallet af bygninger, husholdninger 17 %, produktion 4 %, handel og service 1 % og offentlige bygninger også 1 %.

På figuren herunder kan fordelingen af nettovarmebehov (varmebehov efter produktion og distribution) ses, hvor alle andele dækker over betegnelsen ”individuel forsyning”.


Fordeling af nettovarmebehov i Munkerup og Dronningmølle

Husstandene med elvarme vil have en betydelig højere årlig varmeregning end tilsvarende husstande med fjernvarme, men det er umiddelbart svært at få elvarmekunder tilsluttet fjernvarme, primært grundet høje engangsinvesteringer til tilslutning og interne varmeinstallationer. Det gør det vanskeligt at lave fjernvarmeudvidelse, fordi størstedelen af husstandene skal tilkendegive, at de ønsker at foretage investeringerne og skifte til fjernvarme. Med lempelsen i elvarmeafgiften fra 2013 bliver det sandsynligvis endnu sværere at få husstande med elvarme tilsluttet fjernvarme.

Hustande med oliefyr er derimod mere oplagte at få tilsluttet fjernvarme, da oliefyr skal udfases inden for den kommende årrække, idet det er blevet besluttet, at der fra 2013 ikke kan installeres oliefyr i nye bygninger og fra 2017 i eksisterende bygninger. Samtidig er engangsinvesteringerne ved skift til fjernvarme mindre end ved elopvarmede husstande

Munkerup og Dronningmølles beliggenhed i forhold til Gilleleje Fjernvarmeværk kombineret med en overvægt af elvarmekunder og lav forbrugertæthed gør, at det må forventes, at der vil blive et højt ledningstab ved en fjernvarmeudvidelse.

En fjernvarmeudvidelse til Munkerup og Dronningmølle er ikke umiddelbart oplagt på baggrund af beliggenhed, nettovarmebehov og fordelingen af brændsler til varmeproduktionen.

Varmeforsyningsplan