Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
LANDSBYER 1.6
BYRÅDETS MÅL - LANDSBYER
Landsbyer skal eksistere i et tæt og bæredygtigt samspil med den omgivende natur, herunder hvad angår belysning, støjniveau og tilgængelighed, som skal tilpasses landsbyens omgivelser.

Kulturhistoriske og arkitektoniske værdier skal bevares i og omkring landsbyerne for at understøtte det pågældende områdes særlige identitet og kvaliteter.

Der skal være mulighed for at bygge enkelte nye boliger eller udnytte eksisterende boliger til andet formål i de landsbyer, der egner sig særligt til dette.

Fællesarealer som for eksempel gadekær skal bevares.

Kort 1.6 Landsbyer


Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - LANDSBYER
1.37-13
I definerede landsbyer, se Kort 1.6 Landsbyer, skal byggeri og anlæg, som ikke har tilknytning til det åbne land, være af begrænset omfang og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land skal tilstræbes fastholdt. Som hovedregel må der ikke ske nyudlæg af byzone. Landsbyer i landzone skal bevare landzonestatus. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov.

1.38-13
Bygge- og anlægsprojekter i landsbyerne skal vurderes ud fra Gribskov Kommunes FOKUS-model, således at områdernes identitet understøttes.

1.39-13
I landsbyerne kan der kun opføres nye boliger som huludfyldning eller som ændret anvendelse af eksisterende bygninger.

1.40-13
I landsbyerne kan der etableres nye erhverv og aktiviteter, som ikke er til gene for landsbyernes beboere eller forringer de kulturhistoriske værdier.

1.41-13
De bevaringsværdige huse og gårde i landsbyerne skal bevares.

1.42-13
Landsbyernes gadekær, grønning og stier skal bevares.

1.43-13
I landsbyerne skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen eller bebyggelsen og tage hensyn til arkitektoniske, kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med de kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - LANDSBYER
Der er defineret 38 landsbyer i kommunen. Nogle landsbyer ligger frit i det åbne land, andre landsbyer er vokset sammen med enten et villakvarter eller et sommerhusområde. I kommunens landsbyer er det ikke muligt at give den samme offentlige og private service som i byerne. Til gengæld fortæller landsbyerne deres egen historie i kraft af den måde, som husene ligger på, den måde vejen snor sig på, fællesarealers udformning og den ældre beplantning. Disse forhold gør hver landsby til noget særligt - hver med deres unikke identitet. Dette er kvaliteter, som skal bevares for at sikre, at landsbyernes historie og identitet ikke går tabt.

Retningslinjerne for landsbyer gælder alle landsbyer, herunder fiskerlejer, husmandsrækker og lignende i såvel landzone som sommerhusområde og byzone, der indgår i eller grænser op til det åbne land, se Kort 1.6 Landsbyer.

Begrænset nybyggeri ved landsbyer vil sige, at der er tale om få boliger, om enkelttilladelser og som hovedregel om byggeri, der kan indpasses i eksisterende bebyggelse.

Kort om Gribskov Kommunes FOKUS-model: Byrådet ønsker så vidt muligt at inddrage landsbyernes beboere i lokale udviklingsprocesser, der kan sikre, at bevaring og udvikling i landsbyerne sker i overensstemmelse med landsbyernes lokale særpræg. Byrådet har udviklet en arbejdsmetode - FOKUS-modellen - som kan bruges i lokale udviklingsprocesser i landsbyerne. FOKUS-modellen indeholder fem temaer, som er vigtige at belyse, for at få et helhedsindtryk af en landsbys identitet: Fysiske forhold, Omgivelser, Kulturværdier, Udviklingspotentialer, og Social kapital.
Belysningen af de fem temaer sker i tæt dialog mellem de lokale kræfter og kommunen. FOKUS-modellen anvendes som arbejdsmetode i landsbyer, der har særlig interesse i at igangsætte et lokalt udviklingsarbejde, der kan resultere i både lokale og politiske initiativer.

Et af landsbyernes typiske kendetegn er den langsomme udvikling i antallet af huse. Tidligere blev der bygget boliger efter behov, som for eksempel når en smed flyttede til landsbyen, ved behov for ekstra arbejdskraft på gårdene, eller for at sikre et generationsskifte. Det vil sige, at landsbyernes sociale liv og funktionerne i landsbyen har været tilpasset hinanden. I nogle af landsbyerne har der ikke været bygget nye huse i de sidste 50 år, og i andre landsbyer er der kommet et hus hver 20-30 år. Derfor er det vigtigt at bevare den oprindelige langsomme udvikling og dermed fortsætte den vækst, som boligudbygningen i den enkelte landsby har tradition for, beskrevet som huludfyldning.

Det er vigtigt at sætte fokus på den langsomme udbygningstakt. Der er en udvikling hen imod, at stadig flere landbrug i og omkring landsbyerne ikke længere er rentable, og dermed frigøres både store bygningsvolumener og landsbynære arealer, som gennem tiden har haft en tilknytning til landsbyen. Landsbyen kan som udgangspunkt ikke optage disse arealer som villakvarterer, idet disse nye boligområder let kan udgøre en fordobling af landsbyens oprindelige huse, hvorved den enkelte landsbys særegne identitet og kvalitet går tabt. Det er sjældent, at landbyens egne beboere kan opsuge denne ledige boligkapacitet. Derfor er det vigtigt, at disse tiloversblevne bygninger og tidligere landsbrugsarealer kan anvendes til andre funktioner end boliger. Det skal dog så være aktiviteter, som ikke er til gene for landsbyens beboere, eksempelvis lager, produktion, liberale erhverv eller foreningsaktiviteter, - funktioner som er med til at skabe liv i dagtimerne og fastholde det sociale liv i landsbyen.

Landsbyens fællesarealer, herunder gadekær, grønning og stier, er med til at fortælle landsbyens historie. Oprindeligt var gadekærene vaskeplads, branddam med mere. Grønningen var et fælles græsningsareal for dyrene på gårdene. Stierne gjorde det muligt at færdes på tværs i landsbyen og mellem landsby og kirke. I mange landsbyer er gadekæret og grønningen efterhånden blevet et rekreativt fællesareal, og stierne fungerer som genveje i landsbyen.

Kommunens landsbyer har generelt kulturhistorisk bevaringsværdi og de karakteristiske, oprindelige træk skal tilstræbes bevaret. Læs mere i afsnit 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier. Der er dog udpeget en række landsbyer, som i særlig grad er velbevarede og vidner om den kulturhistoriske arv, se Kort 1.6 Landsbyer. Eventuel lokalplanlægning for landsbyer skal generelt have til formål at bevare landsbyen eller bebyggelsen og tage hensyn til arkitektoniske, kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med de kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Dette gælder i særlig grad for de særligt udpegede landsbyer.

Hvem gør hvad
Byrådet fastlægger som myndighed, hvilke landsbyer der er bevaringsværdige. Kommuneplanen indeholder derfor retningslinier for landsbyerne, som grundlag for kommunens lokalplanlægning og byggesagbehandling for disse landsbyer. Byrådet varetager efter planloven opgaver, som sikrer, at landsbyernes særlige miljøer bevares fremover.

Fremtidig planlægning
I den kommende planperioder vil der blive udarbejdet overordnede rammer for planlægning og administration af kommunens landsbyer. Arbejdet vil omfatte alle kommunens landsbyer, i landzone såvel som i byzone. Resultatet forventes indarbejdet i planlægningen som et tema-tillæg til kommuneplanen. I forlængelse heraf vil det blive det synliggjort, hvad det vil sige at bo i en af kommunens landsbyer både i forhold til det sociale fællesskab og til forholdet mellem landbrug og boliger.
Kommuneplantillægget kan så efterfølgende danne grundlag for en bredere helhedsbetragtning med et mere udvidet brug af FOKUS-modellen for de konkrete landsbyer i de kommende planperioder efterhånden som der opstår konkrete behov for at igangsætte et sådan arbejde for den enkelte landsby.

Kommuneplan 2013-25