Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
8.1.1 FORSYNINGSSIKKERHEDSAFGIFT
Forsyningssikkerhedsafgift

I foråret 2012 blev en ny afgift, kaldet forsyningssikkerhedsafgiften, vedtaget. Forsyningssikkerhedsafgiften pålægges biobrændsler og fossile brændsler til opvarmningsformål. Det vil kort sagt sige, at alle varmeproducerende anlæg, der anvender biobrændsler eller fossile brændsler, hvad end det er et fjernvarmeværk eller et husstandsanlæg, skal betale denne afgift.

Forsyningssikkerhedsafgiften træder i kraft i 2013, hvor fossile brændsler pålægges 4,7 kr./GJ i afgift, mens den for biobrændsler træder i kraft fra 2014, hvor biobrændsler pålægges 11,3 kr./GJ. Afgiften indfases løbende indtil 2020, hvor biobrændsler og fossile brændsler vil være afgiftsbelagt med henholdsvis 27,4 kr./GJ og 19,8 kr./GJ.

Udviklingen i forsyningssikkerhedsafgiftens forventede størrelse kan ses i tabellen herunder.

201304,7Kr./GJ
BiobrændslerFossile brændsler
201411,39,7Kr./GJ
201513,612,1Kr./GJ
201615,714,2Kr./GJ
201718,515,4Kr./GJ
201821,416,8Kr./GJ
201923,817,7Kr./GJ
202027,419,8Kr./GJ
Udviklingen i forsyningssikkerhedsafgiften frem til 2020.

Elvarme går fri af forsyningssikkerhedsafgiften, hvilket kan være en fordel for fjernvarmeselskaber med en elkedel, men det er dog hovedsagligt individuel forsyning med elvarme og i særdeleshed varmepumper, der favoriseres med forsyningssikkerheden.

Langt de fleste fjernvarmeselskaber producerer fjernvarmen på biobrændsler eller fossile brændsler, og disse vil få en forøgelse af brændselsomkostningerne. Som det kan ses i tabellen herover, vil fjernvarmeprisen for varme produceret på biobrændsler stige en smule mere end fjernvarmeprisen for varme produceret på fossile brændsler.

Afgiften bliver pålagt brændslet og ikke per solgt varmeenhed, hvilket yderligere betyder, at de også skal betale den varme, der bliver tabt i nettet. De øgede omkostninger vil medføre en lidt højere varmepris for fjernvarmekunderne.

Varmeforsyningsplan