Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
BEDRE BUS?
Det kan ikke altid lade sig gøre at skabe sikre og trygge løsninger for lette trafikanter langs alle stiruter og på alle tidspunkter af døgnet. I nogle tilfælde kan det sikre og trygge transportvalg derfor være kollektiv transport eller skolebus. I de tilfælde er det til gengæld vigtigt at sørge for gode adgangsforhold og trygge ventefaciliteter.


Adgang og forbindelser til den kollektive trafik er et indsatsområde, som kan understøtte mobiliteten hele året og hele døgnet for borgere der ikke har adgang til egen bil, herunder især børn, unge og ældre.

I forbindelse med kortlægningen af trafikfarlige skoleveje og planlægning af skolebusruter, har der vist sig konkrete behov for at forbedre tilgængeligheden til flere busstoppesteder.

I dialogen med skolerne omkring utryghed viste der sig yderligere behov for at forbedre faciliteterne omkring flere af busstoppestederne, hvor der flere steder er ringe plads til at en gruppe af børn f.eks. kan stå og vente, manglende eller ringe belysning o.l..

På følgegruppemøderne er de unges problemer med at komme hjem fra fester om natten også blevet nævnt som en grund til at mange unge anskaffer bil tidligt i Gribskov Kommune.

Forslag til aktiviteter
Opfølgning på gennemgang og besigtigelse af busstoppesteder
Undersøge muligheder for alternativ hjemtransport for unge
Indsatser indenfor dette område udvikles og iværksættes i samarbejde med det lokale forum for trafiksikkerhed.