Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
5. ENERGIBALANCE

Energibalance for Gribskov Kommune
En energibalance viser sammenhængen mellem energiforsyning, konvertering og forbrug af energi fordelt på brændsler og sektorer.
Tabellen herunder viser energibalancen for Gribskov Kommune. Tabellen kan læses således, at primærenergi (produktion i kommunen plus import) fratrukket tab i konverteringen giver det samlede forbrug for hver energiform og totalt.




Det totale energiforbrug i Gribskov Kommune er på 646.000 MWh (2011), hvoraf husholdningerne står for 64 %, sommerhusene for 9 %, handels- og servicesektoren for 12 %, produktionserhverv for 9 % og kommunen som virksomhed for de resterende 6 %.
I alt produceres og importeres der 706.000 MWh (2011) (primærenergi), hvoraf 8 %, svarende til 60.000 MWh, tabes i konverteringsfasen. 3,5 % af primærenergien produceres i Gribskov Kommune - resten importeres.
Fremskrivning af energiforbrug
Figurerne herunder viser, hvordan energiforbruget forventes at udvikle sig frem mod år 2035 fordelt på henholdsvis sektorer og brændsler. Fremskrivningen af Gribskov Kommunes energiforbrug følger de nationale udviklingstendenser, som Energistyrelsen forudsiger i publikationen "Danmarks energifremskrivning 2012" (september 2012). Fremskrivningen af energiforbruget baserer sig på et "business-as-usual" scenarie, dvs. udviklingen, som den vil se ud, hvis vi fortsætter, som vi plejer.
Husholdningernes andel af det samlede energiforbrug i 2011 er 64 %, sommerhusene står for 9 %, handels- og servicesektoren står for 12 %, produktionserhverv står for 9 %, og kommunen som virksomhed står for 6 %. Denne fordeling forventes at være tæt på konstant frem mod år 2035.
Det samlede årlige energiforbrug forventes at falde svagt frem mod år 2020 på grund af årlige varmebesparelser. Herefter forventes det samlede årlige energiforbrug at stige svagt igen.


Fremskrivning af husholdningernes energiforbrug
Energiforbruget i en husholdning til opvarmning bestemmes af varmebehovet, dvs. den energi, det er nødvendigt at tilføre bygningen for at opretholde den ønskede rumtemperatur og levere det varme brugsvand, og effektiviteten af den teknologi, der leverer energien.
Udviklingen i varmebehovet bestemmes af udviklingen i det opvarmede areal og varmetabet fra dette areal. Hertil kan komme et mindre bidrag fra ændrede forbrugsmønstre. Historisk er varmebehovet vokset mindre end boligarealet fordi varmebehovet i nye bygninger er væsentligt lavere end eksisterende byggeri pga. øgede krav i bygningsreglementet.
Planlagte stramninger af bygningsreglementet kombineret med besparelsesindsatsen målrettet eksisterende boliger betyder, at fremskrivningen af varmebehovet falder med 9 % fra 2011 til 2020 på trods af en fortsat stigning i boligarealet. Fra 2020 til 2035 forventes varmebehovet at stige svagt. Forbruget af olie til opvarmning forventes reduceret med 40 % frem mod 2020, og både olie og naturgas brugt til opvarmning i husholdningerne forventes helt udfaset i 2035. De nuværende olie- og naturgasforbrugere forventes at gå over til fjernvarme, biomasse og varmepumper.
Elforbruget til apparater i husholdningerne forventes at falde frem til 2015 på grund af effekten af udfasningen af glødepærer. Fra 2015 forventes elforbruget i husholdningerne igen at stige.

Strategisk Energiplan