Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
3.1 OPVARMNING
Opvarmning
Ifølge Energistyrelsen får tre ud af fire danske varmeforbrugere (boliger, service og erhverv) deres varme fra en kollektiv varmeforsyning. Et område er kollektivt varmeforsynet, hvis der er etableret værker og nedlagt ledninger i jorden, der kan føre fjernvarme eller naturgas ud til forbrugeren.Kollektiv varmeforsyning findes primært i byer, hvor boliger og erhverv ligger tæt sammen.
Alternativet til den kollektive varmeforsyning er individuel opvarmning. Denne form for opvarmning omfatter oliefyr, naturgasfyr, solvarme, elvarme, herunder varmepumper, samt diverse biobrændselsovne. Ifølge Energistyrelsen er hver tredje danske bolig opvarmet via en individuel opvarmningsform.

For at fordele varmen inde i bygningerne har hovedparten af varmeforbrugerne et vandbårent centralvarmesystem, det vil sige radiatorer og rør, som fører det varme vand rundt i huset. Uanset om man har fjernvarme eller eget olie-, naturgas- eller biobrændselsfyr, har man et vandbårent varmesystem. Alternativer til vandbårne systemer er elvarme, naturgas-, olie- og brændeovne.
Varmebehovet for en bygning er et udtryk for den energi, det er nødvendigt at tilføre en bygning for at opretholde den ønskede rumtemperatur og levere det varme brugsvand.

Varmebehov i Gribskov Kommune
Varmebehovet i bygningerne i Gribskov Kommune er beregnet på baggrund af udtræk fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR), som indeholder oplysninger om opvarmningsform, opvarmningsmiddel, byggeår, beboet areal mv. Disse oplysninger er sammenholdt med nøgletal for varmeforbrug til rumopvarmning og varmt vand opgjort af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).
Det samlede årlige varmebehov i Gribskov Kommune er ca. 434.000 MWh (2011).
Figuren herunder viser det samlede varmebehov i Gribskov Kommune fordelt på sektorer. Husholdningerne, inklusive de helårsbeboede sommerhuse, udgør 73 % af det samlede varmebehov, sommerhusene og handels- og servicesektoren udgør hver 8 %, mens kommunen som virksomhed og produktionserhvervssektoren udgør henholdsvis 6 % og 5 %. Produktionserhvervene anvender desuden energi til procesformål ud over til varme.



Figuren herunder viser fordelingen af det samlede varmebehov på opvarmningstyper. Opgørelsen viser, at 29 % af varmebehovet dækkes af den kollektive forsyning af fjernvarme og naturgas, mens 71 % dækkes af individuelle opvarmningstyper. Af de individuelle opvarmningstyper dominerer især olie og elektricitet, som står for henholdsvis 35 % og 26 % af det samlede varmebehov.




Husholdningernes varmebehov
Ifølge Statistikbanken er der i Gribskov Kommune 17.213 husstande. I dette tal er inkluderet ca. 2.800 helårsbeboede sommerhuse, idet disse sommerhuse forventes energimæssigt at "opføre" sig som husholdninger. Figuren herunder viser husholdningernes varmebehov fordelt på primær opvarmningstype. Husholdningernes samlede årlige varmebehov er ca. 319.000 MWh (2011), hvilket svarer til 73 % af Gribskov Kommunes samlede varmebehov. 36 % af husholdningernes varmebehov dækkes af oliefyr, 22 % af fjernvarme, mens sammenlagt 16 % af varmebehovet dækkes af biomasse, naturgas eller varmepumpe.




Sommerhusenes varmebehov
I Gribskov Kommune er der 11.730 sommerhuse. Figuren herunder viser sommerhusenes varmebehov fordelt på primær opvarmningstype.
Sommerhusenes samlede årlige varmebehov er ca. 35.000 MWh (2011), hvilket svarer til 8% af Gribskov Kommunes samlede varmebehov. 79 % af sommerhusenes varmebehov dækkes med elektricitet, 12 % af olie, 6% af biomasse, mens henholdsvis 2 % og 1 % dækkes af varmepumpe og andet.



Handel og service
Figuren herunder viser handels- og servicesektorens varmebehov fordelt på primær opvarmningstype.
Handels- og servicesektorens samlede varmebehov er ca. 36.000 MWh (2011), svarende til 8 % af Gribskov Kommunes samlede varmebehov. 44 % af handels- og servicesektorens varmebehov dækkes af olie, 39 % af fjernvarme, 11 % af elektricitet, mens de sidste 6 % er fordelt på naturgas og biomasse.



Produktionserhverv
Figuren herunder viser produktionserhvervenes varmebehov fordelt på primær opvarmningstype.
Erhvervenes varmebehov inkluderer ikke procesvarme. Udtrykket procesvarme dækker over produktionserhvervenes brug af energi til en række forskellige procesformål såsom kogning, tørring, inddampning destillation mv.
Erhvervenes varmebehov er ca. 20.000 MWh per år (2011), svarende til 5 % af Gribskov Kommunes samlede varmebehov. Størstedelen (58 %) dækkes af olie, 15 % af naturgas, 12 % af elektricitet, 8% af fjernvarme og 6% af biomasse.



Kommunen som virksomhed
Gribskov Kommune har opgjort sit varmeforbrug for kommunen som virksomhed fordelt på opvarmningstyper. Det samlede årlige varmeforbrug er ca. 24.000 MWh (2011), svarende til ca. 6 % af det samlede varmebehov og fordeler sig på opvarmningstyper som illustreret i figuren herunder. 65 % af kommunens bygninger er fjernvarmeforsynet og havde i 2011 et fjernvarmeforbrug på ca. 16.000 MWh, svarende til 17 % af det samlede fjernvarmeforbrug for kommunen som geografisk område. Det skyldes, at en stor del af kommunens bygninger er placeret i fjernvarmeforsynede byområder.


Strategisk Energiplan