Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER 2.3
BYRÅDETS MÅL - KULTURHISTORIE
Det er Byrådets mål at bevare, styrke og pleje kulturspor og kulturmiljøer, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår. Områdernes beskyttelse skal bidrage til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens borgere i relation til oplevelsesmuligheder og til gavn for forskning og undervisning.

Den værdifulde kulturarv skal sikres således, at eftertiden ikke berøves muligheden for at opleve gravhøjene, digerne og den øvrige kulturarv, der fremstår tydeligt i det nordsjællandske kulturlandskab. Kulturhistoriske og arkitektoniske værdier bevares i og omkring landsbyerne, hvor dette er nødvendigt for at understøtte den pågældende landsbys særlige identitet og kvaliteter.

Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier


Hent kortet som pdf i A3


RETNINGSLINJER - KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER
Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier
2.29-13
Inden for de udpegede områder med kulturhistoriske værdier, se Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

2.30-13
Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

2.31-13
Inden for beskyttelsesområder, der samtidigt er udlagt som graveområder til råstofindvinding, kan der gives tilladelse til indvinding af råstoffer på særlige vilkår, som sikrer, at der tages afgørende hensyn til konkrete kulturhistoriske værdier i området.

2.32-13
For at sikre borgerne oplevelsen og forståelsen af de kulturhistoriske værdier inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang til disse. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

2.33-13
I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal kulturhistoriske helheder og enkeltelementer i videst muligt omfang bevares.

Værdifulde kulturmiljøer
2.34-13
Inden for arealer udpeget som værdifulde kulturmiljøer, se Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, gælder yderligere, at byudvikling, nybyggeri og placering af trafik- og tekniske anlæg samt skovrejsning ikke bør planlægges eller gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet. Bygninger og anlæg inden for de udpegede kulturmiljøer skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af de kulturhistoriske værdier.

2.35-13
Ved byudvikling, opførelse af bygninger samt placering af trafik- og tekniske anlæg i visuel kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises hensyn over for områdets oplevelsesværdi og autenticitet.

Kirkeomgivelser
2.36-13
Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser, se Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, gælder yderligere, at nybyggeri, nye anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.

2.37-13
Ved væsentlige om- og tilbygninger af eksisterende bygninger og tekniske anlæg i kirkeomgivelserne skal det sikres, at kirkens betydning for landskabet fastholdes.

Særlige kulturhistoriske byområder
2.38-13
I de særlige kulturhistoriske byområder, se Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, der er udpeget på grund af kulturhistoriske interesser, skal der være særlig opmærksomhed på de kulturhistoriske værdier og sammenhænge. Byer med særlige kulturhistoriske byområder er kommunecentret Gilleleje samt lokalcentrene Blistrup, Esrum, Esbønderup, Smidstrup og Vejby.

2.39-13
Bygge- og anlægsprojekter i de særlige kulturhistoriske byområder skal vurderes ud fra FOKUS-modellen, således at områdernes identitet understøttes. Se under afsnit 1.6 Landsbyer.

2.40-13
I de særlige kulturhistoriske byområder må der kun opføres nye boliger som huludfyldning eller som ændret anvendelse af eksisterende bygninger. Der må kun ske begrænset nybyggeri til lokalt behov. Hvor de særlige kulturhistoriske byområder grænser op til det åbne land, skal afgrænsningen tilstræbes fastholdt , og byggeri og anlæg, som ikke har tilknytning til det tilgrænsende åbne land, skal være af begrænset omfang og respektere stedets landskabs-, natur- og kulturværdier.

2.41-13
I de særlige kulturhistoriske byområder kan der etableres nye erhverv og aktiviteter, som ikke er til gene for byområdets beboere eller forringer de kulturhistoriske værdier.

2.42-13
De bevaringsværdige huse og gårde i de særlige kulturhistoriske byområder skal bevares.

2.43-13
De særlige kulturhistoriske byområders gadekær, grønning og stier skal bevares.

2.44-13
I de særlige kulturhistoriske byområder skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare byområdet og tage hensyn til arkitektoniske, kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med de kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - KULTURHISTORISKE BEVARINGSVÆRDIER
Kommunen er den største forvalter af kulturarven, og det er en kommunal forpligtigelse at sikre kulturarven og beskytte den. Forvaltningen af kulturarven i den fysiske planlægning gælder sporene efter menneskers liv og færden i alle perioder, fra forhistorisk tid, middelalder og frem til i dag. Kulturarven er samtidig en ressource, der positivt påvirker valg af bosætning, erhvervsudviklingen og turismen. De kulturhistoriske værdier er således en aktiv medspiller i den fysiske planlægning.

Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier
Områderne omfatter Værdifulde kulturmiljøer, Kirkeomgivelser og Særlige kulturhistoriske byområder, se Kort 2.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier. På kortet fremgår Værdifulde kulturmiljøer med en særskilt signatur. Retningslinjerne for Kulturhistoriske bevaringsværdier gælder også for Værdifulde kulturmiljøer. Kirkeomgivelser og Særlige kulturhistoriske byområder fremgår med den samlede signatur 'Kulturhistoriske bevaringsværdier'.

Også i det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske interesseområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose og overdrev, som tillige har stor landskabelig værdi.

Værdifulde kulturmiljøer
Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

I kulturmiljøerne kan der indgå få elementer af samme type, eller der kan være tale om meget komplekse helheder bestående af mange forskellige elementer som for eksempel. bebyggelse, gade-, vej- eller hegnsstrukturer, grønninger og gadekær. Bevaringstilstand, oplevelses- og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed eller egnstypiske træk spiller forskelligt ind i de enkelte udpegninger, men der er altid tale om en kombination af flere af disse udpegningskriterier.

En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og de tilknyttede retningslinjer. Den bedste beskyttelse ligger derfor i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og kommunen omfatter kulturmiljøerne med til daglig. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling.

Gribskov Kommune har 28 kulturmiljøer, som oprindelig blev udpeget af Frederiksborg Amt.

Kirkeomgivelser
Det tidligere Frederiksborg Amt foretog en konkret afgrænsning af kommunens kirkeomgivelser. Afgræsningen har særlig betydning for oplevelsen af kirkernes landskabelige og kulturhistoriske værdi. Der foreligger således en beskrivelse for hver landsbykirkes nær- og fjernpåvirkning af omgivelserne.

Udpegningen er foretaget for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet. De fleste af kommunens kirker er traditionelt placeret markant i landskabet. Retningslinjerne og udpegningen er baseret på at skabe forståelse for deres kulturhistoriske og landskabelige betydning.

Særlige kulturhistoriske byområder
De særlige kulturhistoriske byområder har kulturhistoriske værdier i lighed med de særligt udpegede landsbyer. De er dog ikke så veldefinerede, idet de i modsætning til landsbyerne ofte er en del af en større bymæssig bebyggelse. Der er ofte tale om gamle bykerner, fiskerlejer eller lignende, der er med til at skabe byens identitet og som har fortælleværdi i forhold til byens udvikling. De større byer skal ikke sidestilles med landsbyer i planlægningen, men der skal være opmærksomhed på særlige værdier i eksempelvis de gamle bykerner.

Kulturarvsarealer
Kulturarvsarealer er de særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, hvor der sandsynligvis gemmer sig værdifulde fund. En slags arkæologisk følsomme områder. Inden for disse områder bør bygge-, jord- og anlægsarbejder ikke foretages. Hvis arbejder af denne art finder sted, skal arbejdet udføres så de ikke generer det arkæologisk følsomme område. Kortlægning af disse områder er foretaget af Kulturarvsstyrelsen og de kulturhistoriske museer og er en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk betydning eller ej. Det kan være forbundet med store økonomiske omkostninger til arkæologiske udgravninger at foretage bygge-, jord- og anlægsarbejder i de udpegede områder.

Et eksempel på et kulturarvsareal i Gribskov Kommune af national betydning er det store kulturarvsareal ved Esrum Kloster, som omfatter klostertomt, kirketomt, kirkegård, vandmølletomt m.v.

Landsbyerne
Landsbyerne udgør en omfattende og vigtig del af kommunens kulturarv og bosætning. I afsnit 1.6 Landsbyer gives retningslinjer, som gælder generelt for alle landsbyer, der ligger i eller grænser op til det åbne land. Alle kommunens landsbyer er af generel kulturhistorisk interesse, som der så vidt muligt bør tages hensyn til i planlægningen. Derfor er samtlige landsbyer som en vejledning til kommunernes planlægning angivet på Kort 1.6 Landsbyer, både landsbyer, som er sammenvokset med boligområder/sommerhusområder, og landsbyer, som ligger inden for og uden for det åbne land.

Fredede og bevaringsværdige bygninger
Gribskov Kommune har 13 fredede bygninger, som er udpeget på baggrund af deres særlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske kvalitet af national betydning. En fredning kan gælde hele bygningen, såvel det ydre som det indre. Det er staten, det vil sige Kulturstyrelsen, der administrerer fredningerne. Se eventuelt mere i Kulturstyrelsens database FBB, som rummer Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. http://www.kulturarv.dk/fbb

Gribskov Kommune har ikke udarbejdet et kommuneatlas. Udpegning og registrering af bevaringsværdige bygninger sker primært gennem Byrådets udarbejdelse af bevarende lokalplaner i en række af kommunens landsbyer.

Fredede fortidsminder
Gribskov Kommune har 233 fredede fortidsminder fordelt over hele kommunen. De kan ses på http://www.dkconline.dk/. Kulturstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering med videre. Kommunen varetager administration i henhold til naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt pleje af og information om fortidsminderne, og kan indgå aftaler om pleje af privat ejede fortidsminder.

Fredede monumenter
Det fredede sandflugtsmonument ved Tisvilde administreres af Kulturstyrelsen. Se mere på styrelsens hjemmeside i databasen Monument, ideologi og landskab, som er en landsdækkende kortlægning og klassifikation af danske mindesmærker og mødesteder af national betydning.

Hvordan tages hensyn til værdierne?
Inden for de udpegede områder med kulturhistoriske værdier må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer men derimod harmonerer med de særlige kulturhistoriske værdier. En analyse ud fra de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk, for eksempel bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster og byggetradition, ejendomsstruktur og egnstypisk beplantning, bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af eventuelt nye bygninger, anlæg med videre, der ikke må virke dominerende og bryde helheden af kulturhistoriske elementer. Der er pligt til at inddrage Gilleleje Museum - Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre, når der udarbejdes kommune- eller lokalplaner, der berører bevaringsværdier.

Hvem gør hvad
Kommunen har efter Planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege og sikre områder, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder kulturmiljøer i byerne og i landområdet samt kirkeomgivelser. (Planlovens §11a, stk.1, nr 15 (LBK nr. 587 af 27/05/2013)).

Kommunen skal i kommuneplanen udpege bevaringsværdige bygninger, jævnfør Miljøministeriets 'Statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013'.

Kulturstyrelsen administrerer fredede bygninger og monumenter. Der findes 13 fredede bygninger og 1 fredet monument i kommunen.

Naturstyrelsen har ansvaret for varige ændringer af fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, mens Kulturministeren (Kulturstyrelsen) har ansvaret for dispensationssager om ændringer af fortidsminder, tilsyn med sten- og jorddiger, tilsyn med fortidsmindets 2 meter beskyttelseszone (den dyrkningsfri bræmme) samt håndhævelse i forhold til sløjfning af diger. Staten har ansvaret for plejen af de statsejede fortidsminder.

Kommunen har ansvaret for dispensationssager om sten- og jorddiger (mindre gennembrud), dispensationssager om fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, tilsyn med fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, håndhævelse af pleje af privatejede fortidsminder samt pleje af de fortidsminder og sten- og jorddiger, som ejes af kommunen. Ikke alle diger i Gribskov Kommune er registreret. De skal dog beskyttes, selvom de ikke er registreret.

Fremtidig planlægning
I den kommende planperiode igangsættes et arbejde, der har til formål at sikre det nødvendige vidensgrundlag om kulturhistoriske værdier til at opfylde kravene i Planloven, særligt med fokus på kulturmiljøer i byerne samt bevaringsværdige bygninger. Resultatet forventes indarbejdet i planlægningen som et tema-tillæg til kommuneplanen. I dette arbejde ønskes der udarbejdet retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer og af områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder med henblik på at sikre bygningernes og fortidsmindernes omgivelser mod forringelse, jævnfør planloven § 11.

Yderligere ønsker Byrådet at arbejde for udarbejdelsen af en fotografisk dokumentering af alle kommunens kirkeomgivelser og en redegørelse for de bymæssige kirkers fjern- og næromgivelser.

Byrådet ønsker endvidere, at der udarbejdes en samlet helhedsplan for Esrum by, Kloster og Møllegård i samarbejde med Esrum Kloster og Møllegård. Ved udarbejdelsen vil der være fokus på at integrere Esrums unikke kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige værdier i den fremtidige fysiske planlægning. Planen kan dels understøtte Esrum Kloster og Møllegård som en attraktion af national og international betydning - herunder i nationalparksammenhæng, og dels understøtte Gribskov Kommunes turistprofil.

Kommuneplan 2013-25