Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
ERHVERV 1.3
BYRÅDETS MÅL - ERHVERV
Der skal sikres gode udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder og skabes gode rammer for etablering af nye.

Den primære erhvervsudvikling skal centreres omkring Helsinge, mens der i mindre omfang skal ske udvikling i Gilleleje og Græsted.

Erhvervsområderne skal fremstå ordnede og imødekommende.

Kort 1.3 Erhverv


Hent kort som pdf i A3


RETNINGSLINJER - ERHVERV
Lokalisering af erhverv
1.24-13
Virksomheder skal som hovedregel placeres i erhvervsområder i Helsinge. Sekundært kan erhverv lokaliseres i erhvervsområderne i kommunecentre Gilleleje og Græsted.

Miljøzonering
1.25-13
Ved planlægning af nye større erhvervsområder skal der foretages en miljøzonering. Området skal inddeles i delområder, og inden for hvert delområde skal der være bestemmelser for, hvilke miljøklasser af virksomheder, der kan lokaliseres. Zoneringen skal ske, så de mest miljøbelastende virksomhedstyper lokaliseres så langt væk fra miljøfølsomme områder og anvendelser som muligt.

Blandet bolig og erhverv
1.26-13
Nye erhvervsområder til blandet bolig og erhverv skal lokaliseres i forbindelse med erhvervsområdet Lopholm, se Kort 1.3 Erhverv.

Indretning af erhvervsområder
1.27-13
Erhvervsområderne skal fremstå som ordnede og imødekommende, og der skal sikres hensigtsmæssige overgange til det åbne land og til andre bymæssige anvendelser.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJER - ERHVERV
Retningslinjer for erhverv omfatter områder, der typisk indeholder industri- og fremstillingsvirksomheder samt lager og transportvirksomheder. Der er større områder til erhvervsformål i Helsinge og Gilleleje, samt mindre områder i Græsted og en del af lokalcentrene. Udover erhvervsområder til industri- og fremstillingsvirksomhed er der udlagt en række områder til blandede bolig- og erhvervsformål i Græsted, Ramløse og Skærød ved Helsinge. Disse områder henvender sig særligt til håndværksvirksomheder og andre virksomheder med lav miljøbelastning.

Landbrugserhvervet samt erhverv relateret til landbrugsejendomme er beskrevet i afsnit 3.1 Landbrug.

Lokalisering af erhverv
Det er fastlagt i bymønsteret, at Helsinge er hovedby for erhverv i Gribskov Kommune. Principperne for lokalisering af erhverv bygger på og understøtter beskrivelsen af Gribskov Kommunes bymønster, og er i overensstemmelse med den statslige interesse i, at byudvikling sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.

Lokaliseringen af erhverv i overensstemmelse med bymønsteret skal sikre, at virksomhederne lokaliseres hensigtmæssigt i forhold til infrastruktur samt kunde- og arbejdskraftoplande.

Kommunens opgave er ikke blot at fastlægge rammerne for lokalisering af erhverv, men også at fremme udviklingen generelt i kommunen. Den fysiske planlægning skal derfor integreres med kommunens andre opgaver og visioner. Her spiller bymønsteret en særlig rolle som bestemmende faktor for erhvervslokaliseringen og lokaliseringen af byformål i det hele taget.

Kommuneplanens retningslinjer for erhvervslokalisering er udarbejdet i relation til den erhvervsstrukturelle udvikling og undersøgelser af blandt andet videnserhverv samt vækst i beskæftigelse og antal virksomheder i kommunens større erhvervsområder. Målet er, at den fysiske planlægning understøtter virksomhedernes bestræbelser for at udvikle deres konkurrenceevne.

Der vurderes ikke at være behov for udlæg af areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Gribskov Kommune. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav omfatter virksomheder, der må forventes at kunne påvirke de nære omgivelser i særlig grad med støj, luftforurening, spildevand, trafik, risiko for grundvandsforurening eller risiko for større uheld med farlige stoffer.

Miljøzonering
Zoneinddeling efter miljøklasser af de belastende erhvervsområder skal sikre en effektiv udnyttelse og miljømæssigt forsvarlige forhold for omgivelserne.

Ved planlægningen af nye og eksisterende erhvervsområder skal der tages stilling til hvilke typer (virksomhedsklasser) af erhvervsvirksomheder, der ønskes i området. Er et erhvervsområde beliggende i nærheden af miljøfølsom arealanvendelse som eksempelvis boliger, kan en differentieret anvendelse af erhvervsområdet forhindre miljøkonflikter.

De aktiviteter, som ikke giver anledning til miljøkonflikter, bør lokaliseres nærmest de miljøfølsomme naboer, og de virksomheder, der belaster, længst væk. En inddeling af områderne i afstandszoner vil muliggøre, at forureningen fra de mest belastende virksomheder kan blive dæmpet eller fortyndet ved hjælp af en mellemliggende afstandszone med arealer for mindre belastende virksomheder. Zoneringen vil tage udgangspunkt i de virksomhedsklasser, der fremgår af Miljøstyrelsens Håndbog om Miljø og Planlægning.

Blandet bolig og erhverv
Blanding af anvendelsestyperne bolig og erhverv skaber nogle særlige udfordringer og lægger nogle begrænsninger på virksomhederne hvad angår miljøbelastning. Derfor søges fremtidige udlæg til blandet bolig og erhverv lokaliseret i forbindelse med det eksisterende område ved Mestervangen i Græsted.

Der er imidlertid også klare fordele med blandingen af de to anvendelsestyper, idet det giver den erhvervsdrivende mulighed for etablering af mindre produktions- og håndværksvirksomheder i forbindelse med en bolig.

Det er generelt billigere at etablere virksomhed i forbindelse med egen bolig, og området kan fungere som 'rugekasse' for nye virksomheder og erhvervstyper, der forudsætter billige lokaler.

Byrådet ønsker et stadigt udbud af muligheden for at etablere virksomhed i forbindelse med en bolig og er derfor særligt opmærksom på, at de blandede områder ikke over tid udvikler sig til rene boligområder.

Indretning af erhvervsområder
Ved at fokusere på elementer som udformningen af vejanlæg, bebyggelsens placering i forhold til vejene og udlæg af grønne kiler, kan der skabes elementer, der binder området sammen og giver fleksible arealer, der kan bruges til andre formål end erhverv. Det kan være områder, som anvendes til parkering af lastbiler eller forskellige former for fritidsformål, eksempelvis typer der vanskeligt kan lokaliseres andre steder på grund af genevirkninger. I planlægningen for erhvervsområder skal muligheden for fleksible anvendelser af friarealer undersøges.

De fleste erhvervsområder er lokaliseret i udkanten af byområdet, og derfor er overgangen til det åbne land et særligt tema i forbindelse med indretningen af erhvervsområderne. Det skal i indretningen af det enkelte erhvervsområde vurderes, hvorvidt beplantning mod det åbne land samt mod andre bymæssige anvendelser vil kunne give positiv effekt på den æstetiske oplevelse af området og landskabet.

For at sikre, at erhvervsområderne fremstår ordnede og imødekommende, kan der i planlægningen af det enkelte område formuleres bestemmelser vedrørende eksempelvis beplantning, udendørs oplag, bebyggelsens placering og arkitektur.

Erhvervsområder har ofte tung trafik, og det skal sikres, at vejene anlægges i tilstrækkelig bredde, primært for at sikre lastbilers adgang og sekundært for at sikre en åbenhed imellem bygningerne. Det skal ved planlægningen af det enkelte erhvervsområde desuden undersøges, om der er basis for, at arealet kan udnyttes mere effektivt for eksempel ved højere bebyggelsesprocenter eller underjordisk parkering.

Hvem gør hvad
Kommunen har efter planloven ansvaret for at fastlægge, hvilke arealer der ud fra en vurdering af udviklingen i Hovedstadsregionen som helhed kan inddrages til erhvervsformål i den kommende 12-årige planperiode. På dette grundlag kan kommuneplanen fastlægge de nødvendige rammer for arealernes inddragelse til erhvervsformål og derefter overføre de konkrete arealer fra landzone til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. Kommuneplanen skal på baggrund af en vurdering af udviklingen i området som helhed fastsætte retningslinjer for fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor.

Fremtidig planlægning
Byrådets planlægningsmæssige erhvervs-strategiske fokus den kommende planperiode vil særligt koncentrere sig omkring styrkelse af erhvervsområderne i og omkring Helsinge og udmøntningen af Erhvervsplan Helsinge.

Kommuneplan 2013-25