Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
KYSTOMRÅDET 2.7
BYRÅDETS MÅL - KYSTOMRÅDET
Byrådet ønsker, at bevare kommunens smukke og unikke kystlandskab. Kysterne har store landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier, som skal bevares.

Ved udvikling af bebyggelse og infrastruktur, som nødvendigvis må ligge i kystnærhedszonen, skal kvaliteten fremmes. Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen skal baseres på et solidt og opdateret beslutningsgrundlag.

Byrådet ønsker, at sikre gode rammer for udviklingen af de mindre bysamfund langs kysten, så de fortsat kan fungere som levende bysamfund året rundt.

Turismen og de rekreative områder langs kysterne skal udvikles under hensyntagen til de natur- og landskabsmæssige værdier i kystnærhedszonen.

Byrådet ønsker, at støtte op om sandfordring som blød kystbeskyttelsesmetode, både som middel mod erosion og som en måde at skabe gode og anvendelige badestrande og rekreativ anvendelse af kysten.

Kort 2.7 Kystområdet

Hent kortet som pdf i A3


RETNINGSLINJER - KYSTOMRÅDET
De kystnære byområder
2.58-13
I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal
  • ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
  • der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,
  • der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
  • offentligheden sikres adgang til kysten.

Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

2.59-13
Byggeri og anlæg langs kysten skal søges indrettet og anlagt med henblik på at reducere risikoen for storm- og erosionsskader.


REDEGØRELSE FOR RETNINGSLINJERNE - KYSTOMRÅDET
Kystområdet omfatter kystnærhedszonen og de kystnære byområder. Kystkiler er beskrevet under afsnit 3.3 Friluftsområder.

Kystområderne udgør landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabsressourcer, og har desuden en betydelig regional interesse. Kystlandskaber er imidlertid ikke kun natur. Det er også stedet, hvor mange forskellige aktiviteter finder sted. Der skal være plads til beboelse, friluftsliv, turisme, transport, landbrug og andre erhverv.

Kystnære byområder
Planlægning for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor natur og landskabshensyn har høj prioritet. Byerne langs kysten skal fortsat være velfungerende og levende bysamfund hele året rundt. Dette gælder for kommunecenteret Gilleleje såvel som de mindre lokalcentre hvor der skal være gode forhold for fastboende, virksomheder, handlende såvel som de mange turister.

De fleste af byområderne indenfor kystnærhedszonen er helt eller delvis omgivet af sommerhusområder. Byrådet lægger stor vægt på at byvæksten indenfor kystnærhedszonen skal ske i begrænset form og koncentreres syd for kommunecentret Gilleleje og ved de lokalcentre udenfor sommerhusbæltet, hvor der er behov for at styrke befolkningsgrundlagt til fastholdelse af den eksisterende service i lokalområdet.

Rågeleje blev delt ved den forrige kommunalreform, hvilket blandt andet medførte, at Rågeleje som bysamfund ophørte med at eksistere. Området ligger i dag som sommerhusområde, bygget tæt sammen med det mindre byområde Hesselbjerg. Byrådet ønsker på sigt at genskabe Rågelejes status som by.

Kystnærhedszonen
I den ca. 3 km brede kystnærhedszone målt fra kysten ind i landet for alle landzone- og sommerhusområder er der særlige krav til den planmæssige eller funktionsmæssige nødvendighed af nye anlæg, bebyggelse og arealanvendelse. Bestemmelserne er reguleret af Planloven. Se kystnærhedszonen på Kort 2.7 Kystområdet.

Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Formålet er grundlæggende at sikre det særligt værdifulde danske kystlandskab. Den fremtidige planlægning skal sikre, at der er en beskyttelse af kommunens kystlandskaber og samtidig ikke forhindre en hensigtsmæssig udvikling i kommunen.

Planlægning i kystnærhedszonen skal generelt ske ud fra en samlet vurdering af kystlandskabet og påvirkningen af dette.

De helt nære kystlandskaber er en forbudszone, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §8 og §15 om klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Bredden af de arealer, der er omfattet af bestemmelserne er 300 meter, dog 100 meter i sommerhusområder. I de helt nære kystlandskaber må der ikke ske en ændring af tilstanden, herunder opføres ny bebyggelse, ske udstykning eller på anden måde etableres anlæg, som kan forstyrre kystlandskabet.

Placering af nye byzonearealer i kystnærhedszonen kan kun komme på tale med en planlægningsmæssig begrundelse i ganske særlige tilfælde, hvis en placering af arealerne uden for zonen ikke er geografisk mulig. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystnærhedszonen kan ikke accepteres som planlægningsmæssig begrundelse.

Placering af tekniske anlæg i kystnærhedszonen vil kun kunne accepteres med en funktionel begrundelse, hvis en kystnær placering er påkrævet, eller hvor placering af tekniske anlæg uden for kystnærhedszonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.

I kystnærhedszonen skal eksisterende sommerhusområder bevares, og områderne må ikke overføres til by- eller landzone, med mindre Miljøministeren åbner særlig mulighed herfor via et landsplandirektiv, jævnfør planlovens bestemmelser. Formålet er at undgå, at det øvrige kystområde sættes under pres med henblik på udlæg af nye sommerhusområder.

Ved planlægning af anlæg og bebyggelse i kystzonen bør det vurderes, hvorvidt der ved opførsel af erstatningsbyggeri / nybyggeri er risiko for oversvømmelse eller erosion fra havet. Ved en overvejelse af placering af bebyggelse i kystzonen kan det eksempelvis undgås at etablere bygninger, hvor kystbeskyttelse er en nødvendighed for byggeriets sikkerhed.

Turisme
Planstrategi 2012 slår fast, at turismen fortsat skal udvikles i Gribskov Kommune. Helårsturismen skal fremmes i hele kommunen, og Gilleleje har med sin profil som kommunens turistcenter en særlig betydning, men generelt er hele kyststrækningen en væsentlig faktor for turisme og rekreative aktiviteter. Sæsonen skal forlænges, samtidigt med at der skabes rum for nye overnatningsmuligheder og andre turisme- og oplevelsesmæssige faciliteter. Kommunens engagement i projektet om genfortælling af den klassiske badeferie, samt samarbejdet med Videnscenter for Kystturisme om den fremtidige turismeudvikling i Gilleleje, forventes også at kunne danne behov for arealudlæg og planlægning i kystnærhedszonen. Læs mere om turismeudviklingen her.

Kommuneplanen rummer en række muligheder for at fremme helårsturisme. Kommunen ønsker fortsat at der skal være fokus på at skabe en oplagt udbygning af området omkring kystkilen ved Nakkehoved øst for Gilleleje. Herved understreges velkomsten til kommunens hovedturistby, og muligheder for rekreative aktiviteter i området fremmes. Kommunen ønsker at fastholde udpegningen af området omkring kystkilen ved Nakkehoved øst for Gilleleje for derved at støtte op om de udviklingsmuligheder, der ligger i planerne for etableringen af Gilleleje Spa & Wellness Resort ved Passebækgård sydøst for Gilleleje.

Nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal lokaliseres på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser.

Kyst og strand i et klimaperspektiv
Gribskov Kommunes cirka 30 km kyststrækning, svarende til en stor del af hele Nordkysten, er erosionskyst. I takt med et stigende antal kystsikringsanlæg opført ud for private ejendomme, er tilførslen af sand fra skrænterne blevet mindre. Kysten er mange steder præget af tekniske anlæg og smalle, stenede strande. Hård kystbeskyttelse skaber ofte forringede adgangsforhold til kysten og langs stranden.
Nogle steder er anlæggene nedslidte og har ikke længere nogen funktion. Foran klinterne er strandene stort set væk, og anlæggene er under angreb fra havet. Også på de åbne arealer, det vil sige arealer, hvor der ikke er skrænter, er strandene mere eller mindre forsvundet. Det stigende havspejl og hyppigere og kraftigere storme betyder et yderligere pres på kystlandskabet.

Kystbeskyttelsesmetoderne har ændret sig fra hårde anlæg med betonmure, stenkastninger, høfder og bølgebrydere til en blød kystbeskyttelse, hvor der tilføres sand ud for kysterne i strand- og revlefodringsprojekter. Sandet vil herefter, som følge af vandets strømning og vindens påvirkning, flyttes langs kysterne. Den bløde metode har flere fordele: den beskytter mod erosion lige så godt som nogen anden metode, og skaber samtidigt gode og anvendelige badestrande. Desuden har metoden ingen skadevirkning på nabostrækningerne og sikrer samtidig muligheden for passage langs kysten.

Gribskov Kommune vil arbejde sammen med interessegrupper, lodsejere og kystsikringslag om en øget anvendelse af sandfodring som kystbeskyttelsesmetode. Det vil give os en smuk og brugbar kyst til glæde for borgere, sommerhusejere, turister med videre.

Hvem gør hvad
Kommunen har efter Planloven ansvaret for i kommuneplanen at skrive retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen (Planlovens § 11a stk. 1 nr. 20, jævnfør § 5 a, stk. 1 og § 5 b (LBK nr. 587 af 27/05/2013)).
Desuden skal kommunen gennemføre en planlægning, der sikrer værdierne i kystområdet; herunder den væsentlig natur- og landskabsressource, som de åbne kyster fortsat udgør. I den forbindelse skal der også planlægges for, at offentligheden fortsat kan komme ud til kysterne.

Kommunen står for den detaljerede kommune- og lokalplanlægning af områder i kystnærhedszonen. Kommunen virker endvidere som myndighed efter plan-, bygge-, naturbeskyttelses- og udstykningslovgivning.

Miljøministeren er myndighed i afgørelser om anlæg på og anvendelse af arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet varetager opgaver omkring kystsikring, og Gribskov Kommune er høringspart. Kystdirektoratet varetager interesser i kystzonen, der er omfattet af Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009) , jævnfør § 3 i BEK nr. 580 af 29/05/2013.

Forsvaret har flere etablissementer i kystnærhedszonen i Gribskov Kommune, blandt andet radarer. Søværnets Operative Kommando (SOK) skal derfor høres i forbindelse med planlægning for bebyggelse eller anlæg i kystnærhedszonen.

Fremtidig planlægning
Det er Byrådets ønske, at der i den kommende planperiode igangsættes en helhedsplanlægning for den kystnære zone, der sikrer strandene og de tilstødende kulturlandskaber. Formålet med helhedsplanen er blandt andet at belyse de forskellige strande og kysters potentiale og rekreative værdi, men også at pege på, hvilke områder der er sårbare for udvikling. Helhedsplanen skal være med til at give nye retningslinier for anvendelsen af kysten i Gribskov Kommune.

Klimaforandringer forventes at påvirke strømninger og vandspejl i verdenshavene. Derudover forventes flere storme at give øget hyppighed af situationer med forhøjet vandstand i havet.
Udfordringerne er flere: Kystskrænterne beskytter baglandet mod oversvømmelser fra havet. Men kystskrænterne er udsatte for erosion, og der sker en udhuling af kystprofilet både over og under vandspejlet. Enkelte steder er der gamle fjordarme, hvor havet kan trænge ind i landet ved forhøjet vandstand. Dette gør sig eksempelvis gældende i området ved Søborg Sø, der fra gammel tid har været havbund. Gribskov Kommune vil i den kommende planperiode arbejde på at udvikle en klimatilpasningsstrategi, der også skal rumme udfordringerne på og ved kysten; herunder undersøge hvordan man kan øge anvendelsen af sandfodring som kystbeskyttelsesmetode. Arbejdet vil ske i samarbejde med interessegrupper, lodsejere, kystsikringslag og gerne i tæt samarbejde med nabokommunerne Halsnæs og Helsingør.

Et led i arbejdet med den kommende friluftsstrategi er en analyse af kystlandskabet. Kyststrækningen skal analyseres og beskrives, og der skal peges på, om der er strækninger, som er særlige indsatsområder i relation til beskyttelse af kystlandskabet, hvilke områder der rummer udviklingspotentialer med videre. Resultatet af analysen vil indgå i helhedsplanlægningen for kysten.

I de bynære kystområder omkring Gilleleje og Tisvildeleje er der igangsat et udviklingsarbejde. Kommunens deltagelse i VisitNordsjællands projekt om Den Danske Riviera, samt kommunens samarbejde med Videncenter for Kystturisme, forventes også at give input til det fremtidige arbejde med den rekreative del af kystområdet og arealudlæg i kystnærhedszonen.

Byrådet vil desuden undersøge mulighederne for at omdanne dele af sommerhusområdet i Rågeleje til byzone, samt undersøge mulighederne for at reetablere havnen ved Rågeleje som en lystbådehavn. Det vil også blive undersøgt, om der skal gives mulighed for etablering af yderligere detailhandel, ligesom der vil være overvejelser om tiltag, der kan styrke turismen i området.

Desuden vil Byrådet på baggrund af konkrete projekter vurdere mulighederne for udvidelse af lystbådehavnen og etablering af nye turist- og friluftsaktiviteter ved Gilleleje Havn.

Kommuneplan 2013-25