BILAG 6 SELVBUDGETTERING VS. STATSGARANTI, REV.


Bilag 6: Selvbudgettering vs. statsgaranti



Kommunerne skal senest ved budgetvedtagelsen vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter og tilskud/udligning.

Valget indebærer, at kommunerne enten kan acceptere det statsgaranterede indkomstgrundlag eller vælge at modtage skatter og udligning i forhold til borgernes faktiske skattebetalinger, den faktiske udvikling i befolkningstal og udviklingen i en række socio-økonomiske parametre.

Der er ikke statsgaranti på grundskylden, men grundværdierne indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og højere grundværdier betyder derfor en højere udligning. Hvis kommunen vælger statsgarantien, vil kommunen stadigvæk modtage den faktiske grundskyld – til forskel fra indkomstskatterne, hvor kommunen får statsgarantien.


Beregning af nettoprovenu ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering

Der er foretaget følgende beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL (på baggrund af Finansministeriets økonomiskøn) mens befolkningstallet er fra kommunens befolkningsprognose.



Prognosen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 12,7 mio. kr. i forhold til statsgarantien. Merindtægten fordeles med en merindtægt i 2017 på 5,0 mio. kr. og en merindtægt med efterreguleringen i 2021 på 7,6 mio. kr.

Befolkningsudviklingen i Gribskov Kommune

Selvbudgetteringen er som sagt beregnet på baggrund af befolkningsprognosen, der blev vedtaget i foråret 2017. I sidste års prognose var vi usikre på befolkningsprognosen pga. flygtningetallet, men det virker nu til at tilgangen af flygtninge er stabiliseret på væsentlig lavere niveau end i perioden 2014-2016. Det er i befolkningsprognosen forudsat, at det lave niveau fastholdes i 2018.

Ny økonomisk redegørelse

Når selvbudgettering kan overvejes i 2018, skyldes det, at der er kommet nye oplysninger, siden staten udmeldte statsgarantien. De er:
  • Selvbudgetteringen er beregnet ud fra endelige skattedata for 2015, mens de nye tal er beregnet på baggrund af data for indkomståret 2016, hvor 99% af skatteyderne er lignet.
  • Regeringen har i august udsendt en ny Økonomisk Redegørelse (ØR) med et højere skøn over det kommunale udskrivningsgrundlag. Heri hæver regeringen sit vækstskøn for både 2017 og 2018

Samlet set giver de nye skøn fra ØR kommunerne en merindtægt på 600 mio. kr.

Derudover viser slutligningsstatistikkerne for 2016, at skattegrundlaget er vokset mere i hovedstadsområdet end i det øvrige land.

Den skattelettelse som regeringen har foreslået vil yderligere forbedre kommunernes beskatningsgrundlag med op til 1 mia. kr. på landsplan i 2018. Denne effekt er IKKE medtaget i beregningerne af provenuet ved selvbudgettering.

Sikkerheden i valget

I valget mellem selvbudgettering og statsgaranti, vil der være et element af risiko - lige meget hvilken model man vælger.

Der er en tendens til, at man ikke tror, man tager en risiko, hvis man vælger det "sikre" alternativ (her statsgarantien). Men det er ikke korrekt.

Der er tale om et valg mellem to alternativer, og hvis vi vælger forkert, så får vi et tab.

Der argumenteres ofte for statsgarantien ud fra, at det er det sikre valg, og det er også rigtigt, at kommunen her kender indtægterne og ikke risikerer en negativ efterregulering tre år efter skatteåret. Men det har samtidig den konsekvens, at kommunen så definitivt vælger at se bort fra en gevinst fra eventuelt forbedrede konjunkturer.

Med valg af statsgarantien satser vi på, at de nyeste økonomiske nøgletal er for optimistiske, dvs. at det kommer til at gå dårligere fremover.

Hvis det går som Finansministeriet forventer, hvis det går bedre, eller hvis det kun går lidt dårligere, så er selvbudgettering det bedste valg.

Statsgarantien beregnes med udgangspunkt i det faktiske udskrivningsgrundlag i 2015 (opgjort 15 måneder efter udløbet af indkomståret). Dette udskrivningsgrundlag tillægges de forventede stigninger i 2016, 2017 og 2018.

De nye nøgletal har den fordel, at slutligningsstatistikkerne vedr. 2016 er blevet væsentligt mere valide. Derudover er der lidt flere økonomiske nøgletal til rådighed vedr. 2017 - disse to forhold giver samlet en bedre basis for prognoserne om udskrivningsgrundlaget. Specielt med hensyn til den første tredjedel af udviklingen, stigningen fra 2015 til 2016, men også vedrørende udviklingen i 2017 og i mindre grad også 2018.

Hvis kommunen vælger statsgarantien, vælger vi samtidig at se bort fra denne viden.

Når det er sagt, er der ikke nogen garanti for resultatet.

Der er specielt to forhold, der kan føre til et tab på selvbudgettering.

Det første forhold er at konjunkturudviklingen bliver dårligere end forudsat. Der er nogle økonomer der taler om mulige bobler på aktiemarkedet og boligmarkedet. Hvis de brister kan vi risikere en ny finansiel krise og derved faldende indtægter og tab på selvbudgetteringen.

Det andet forhold er kommunens befolkningsprognose, hvor en afvigelse på 50 personer vil påvirke indtægterne med ca. 2,5 mio. kr. Det er stadigvæk administrationens vurdering, at den vedtagne prognose er valid.

Opgørelse af de historiske resultater i Gribskov Kommune



Rækken "Budget" viser de indtægtsskøn, der blev fremlagt til Økonomiudvalg og Byråd i forbindelse med 2. behandling af budget.

Rækken "Regnskab" viser, hvad resultatet ville have været, hvis kommunen havde selvbudgetteret i de givne år. I 2013 ville kommunen have haft et tab på 41 mio. kr., mens kommunen i 2015 ville have haft en gevinst på 8 mio. kr.

Rækken "Forskel" viser afvigelsen mellem forventningerne på budgettidspunktet og det endelige resultat. Det fremgår, at i årene 2013 og 2014 var der meget store forskelle mellem forventningerne til selvbudgettering og de faktiske resultater. I de øvrige år har der været væsentlig mindre afvigelser.

Regnskaberne for årene 2012-2015 er endelige, mens 2016 og 2017 viser de aktuelle forventninger til de to år.

Den beregnede gevinst ved selvbudgettering på 13 mio. kr. giver ikke sikkerhed for en endelig gevinst. Som det fremgår af tabellen herover, har der i perioden 2012-2017 været en gennemsnitlig (numerisk) afvigelse mellem budget og resultat på 18 mio. kr.

Administrationens anbefaling

De historiske afvigelser og den konkrete usikkerhed om den fremtidige udvikling i konjunkturerne gør, at administrationen ikke kan komme med en anbefaling.

Administrationens anbefaling bliver derfor, at Byrådet træffer beslutning om kommunen skal vælge selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Usikkerheden af den fremtidige konjunkturudvikling (eventuelle aktie- og boligbobler) taler for valg af statsgarantien, mens beregningerne givet de gældende prognoser for befolkningsudvikling og udviklingen i udskrivningsgrundlaget giver et overskud til selvbudgetteringen.

Med statsgarantien ved man, hvad man får, og derudover er indtægtsniveauet her tilpasset kommunernes forventede udgiftsniveau. Men der er større usikkerheder forbundet med statsgarantien i år, end der har været tilfældet de senere år. Dette beskrives herunder.

Kommunernes tab/gevinst på selvbudgettering indgår via en efterregulering tre år efter budgetåret. Kommunernes samlede resultat modregnes i balancetilskuddet, der fordeles til alle kommuner efter deres andel af befolkningen.

Gribskov Kommune har én gang tabt på et forkert valg af selvbudgettering, dengang fik kommunen efterfølgende finansieret en stor del af tabet via balancetilskuddet.

I perioden 2012-2016 valgte så godt som ingen kommuner selvbudgettering. Det har betydet at balancetilskuddet kun har finansieret en meget begrænset del af et eventuelt tab på selvbudgettering i disse år. Hvis der omvendt havde været en situation, hvor stort set alle kommuner havde valg selvbudgettering, så ville kommunernes efterreguleringer stort set modsvares af en modsat korrektion af balancetilskuddet.

I 2017 har en større andel af landets kommuner valgt selvbudgettering, og med de aktuelle skøn for kommunernes skatteindtægter i år, forventes efterreguleringer til disse kommuner i 2020 på ca. 1 mia. kr., og omvendt en nedskrivning af balancetilskuddet med samme beløb.

Pt. har 7 kommuner meldt ud, at de vil vælge selvbudgettering i 2018. Med de seneste års overskud på selvbudgettering samt de aktuelle konjunkturskøn fra ØR må man forvente, at flere kommuner vil vælge at selvbudgettere i 2018.

De andre kommuners valg får stor betydning for Gribskov Kommune. Hvis fx. halvdelen af landets kommuner vælger selvbudgettering i 2018, og skønnene i den økonomiske redegørelse holder, så vil selvbudgetteringskommunerne få store gevinster, som vil blive udbetalt med efterreguleringerne i 2021. Disse udbetalinger vil blive modsvaret af en tilsvarende reduktion i balancetilskuddet som fordeles til kommunerne efter deres befolkningstal.

Det vil sige, at en kommune, der vælger statsgarantien i denne situation, vil tabe dobbelt. Dels vil kommunen miste den gevinst, der følger med selvbudgettering, og dels vil kommunen blive trukket i bloktilskuddet som følge af gevinsterne i andre kommuner.

Hvis skønnene i den økonomiske redegørelse ikke holder, og kommunerne taber på selvbudgetteringen, vil en kommune der vælger statsgarantien omvendt vinde dobbelt. Dels vil kommunen modtage statsgarantien, der ligger over de faktiske indtægter, og dels vil kommunen modtage et stort balancetilskud.