Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
4.3 SLAMBEHANDLING
Status
På hvert af kommunens renseanlæg produceres spildevandsslam som afvandes på Helsinge Renseanlæg og derefter bortskaffes.

Foruden slam der produceres på renseanlæggene, indsamles der spildevandsslam ved tømning af hustanke i ukloakerede områder. Der blev i 2012 tømt 2.700 bundfældningstanke/hustanke under tømningsordningen. Spildevand fra samletanke udgør ca. 6.000 m3 om året.

Slam fra bundfældningstanke køres til Helsinge Renseanlæg. Spildevand fra samletank køres til Helsinge Renseanlæg og i mindre omfang til Græsted Renseanlæg.

Det er kloakforsyningen der beslutter, hvordan spildevandsslammet skal bortskaffes, under hensyntagen til gældende regler og lovgivning (slambekendtgørelsen). Når spildevandsslam anvendes på landbrugsjord, skal slammet blandt andet overholde grænseværdierne for miljøfremmede stoffer og endvidere overholde regler for oplagring mv. inden udbringningen på landbrugsjord.

Den nuværende behandling af slam i Gribskov Kommune sker på Helsinge Renseanlæg, idet ca. halvdelen af slammet behandles i et slammineraliseringsanlæg og den anden halvdel afvandes i centrifuge. Slamanlægget i Helsinge har en kapacitet på 900 tons tørstof.

Det afvandede slam fra slammineraliseringsanlægget udbringes på landbrugsjord, mens slammet fra centrifugen, afhændes til Spildevandscenter Avedøre.

Plan
Slammængderne opgjort i tons tørstof forventes ikke at ændre sig fremadrettet.

I forbindelse med de planlagte ændringer i spildevandsstrukturen, hvor der nedlægges 8 af de eksisterende 9 renseanlæg, vil slambehandlingen udvides fra at ske på Helsinge Renseanlæg til også at ske på et nyt centralt slammineraliseringsanlæg som forventes i drift fra 2015.

Slammineraliseringsanlægget ved Helsinge Renseanlæg indrettes eventuelt med supplerende afvanding i drivhuse, hvor det er hensigten, at slammet skal opnår et tørstofindhold på over 70%. Drivhuset etableres på renseanlæggets areal nord for de nuværende slamafvandingsbede og indrettes i samråd med naboerne til renseanlægget.

Næringsstoffer og energi
I spildevandsslam findes en række næringsstoffer såsom nitrogen, fosfor og kalium, der kan genanvendes som gødning i landbruget. Der er forskellige metoder som for eksempel i et slammineraliseringsanlæg eller i et biogasanlæg, når spildevandsslam skal behandles for at kunne blive genanvendt. Genanvendelse af fosfor er især vigtigt på længere sigt, da det er en knap ressource. Fosfor er naturligt forekommende i jorden, og det er et grundstof, som er nødvendigt for alle levende organismer. Derfor er det vigtigt, at næringsstofferne i spildevandsslammet i Gribskov Kommune bliver genanvendt på en hensigtsmæssig og bæredygtig måde. Spildevandsslam indeholder også en del organisk stof, som kan omsættes til energiudnyttelse.

Energiudnyttelsen kan ske ved en biogasproduktion, der for eksempel kan levere energi til renseanlægget. Behandling af spildevandsslam er dog også energikrævende, og derfor er der andre slambehandlingsmetoder, der i stedet sætter fokus på at minimere energiforbruget ved behandlingen af spildevandsslammet. Valg af slamhåndteringsstrategi beror på en samlet vurdering af økonomiske og miljømæssige forhold. I Gribskov Kommune lægges vægt på, at de valgte løsninger både er fremsynede og bæredygtige, så spildevandslammet behandles og udnyttes bedst muligt.

Spildevandsplan 2013-17