Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
6.2 RAMLØSE
Varmeforsyning i Ramløse

Vest for Helsinge ligger Ramløse, hvor der er registreret 838 bygninger. I Ramløse er der primært parcelhuse, 80 %, og de resterende 20 % af bygningerne er registreret som sommerhuse og diverse erhvervsbygninger. Området er kollektivt forsynet med naturgas, men har også mange individuelt forsynede bygninger. Nettovarmebehovet (varmebehov efter produktion og levering) fordelt på de forskellige opvarmningstyper kan ses på figuren herunder.


Fordeling af nettovarmebehov i Ramløse.

Størstedelen af varmeproduktionen kommer fra naturgas, 43 %, mens oliefyr og elvarme udgør henholdsvis 28 % og 25 %. Resten af bygningerne opvarmes med træpillefyr, brænde eller andet. På figuren dækker alle farverne på nær den orange del (naturgas) betegnelsen individuelt forsynede.

Med den nuværende brændselssammensætning til fjernvarmeproduktionen i Helsinge og store investeringsomkostninger forbundet med etablering af fjernvarmenet vil det være svært for fjernvarmen at konkurrere mod et allerede afskrevet naturgasnet.

Der er ikke umiddelbart hverken en brugerøkonomisk eller samfundsøkonomisk gevinst ved at forsyne Ramløse med fjernvarme, så en fjernvarmeudvidelse synes på nuværende tidspunkt at være usandsynlig.

Varmeforsyningsplan