Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
4.3 FJERNVARME
Fjernvarme

Græsted Fjernvarmeværk er placeret i industriområdet i den sydøstlige del af Græsted by og forsyner derfra en stor del af byen med fjernvarme.

Græsted Fjernvarme producerer varme på to fliskedler med en varmeeffekt på henholdsvis 4 MW og 5,5 MW. Kedlerne fungerer som grundlast og dækker langt det mest af produktionen. Som spidslast har de to oliekedler med en varmeeffekt på 5 MW, som dog sjældent er i drift. Kapacitets- og kedelmæssigt er værket meget lig fjernvarmeværket i Gilleleje.

Værket har en akkumuleringstank til at udjævne spidsbelastningen og dermed også reducere behovet for drift med oliekedlerne.

Græsted Fjernvarme har en meget lav varmepris på 335 kr./MWh (418,75 inkl. moms), hvilket skyldes fyring med flis til varmeproduktion, som endnu ikke er afgiftsbelagt. Varmeprisen forventes at stige en smule, når der fra 2014 bliver pålagt afgift på biobrændsler. Den variable varmepris er også væsentlig lavere end landsgennemsnittet på 503 kr./MWh (629 kr./MWh inkl. moms). For varmepriser på alle landets varmeværker henvises der til Energitilsynets hjemmeside.

Græsted Fjernvarme havde i varmesæsonen 2011/2012 752 forbrugere tilsluttet nettet, hvilket var en stigning på 6 kunder i forhold til 2011. Til de tilsluttede kunder blev der solgt 14.472 MWh.

Græsted Fjernvarme har i 2011/2012 varmesæsonen haft et ledningstab på ca. 33 %, hvilket må betragtes som forholdsvis højt. Den primære årsag skal findes i, at forbrugertætheden er lav, hvilket dels skyldes, at der hovedsagelig er parcelhuse i Græsted, og dels at der ikke er tilslutningspligt, så der er individuel forsyning i fjernvarmeområderne.

Fjernvarmeværket benyttede i 2011/2012 varmesæsonen 6.882. tons flis og 1.000 liter olie til at dække varmebehovet.

Varmeforsyningsplan