Åben navigator for blinde og svagtseende
Sitemap  |   |  Læs op  |  Print
Søg 
6.5 ESRUM OG ESBØNDERUP
Varmeforsyning i Esrum og Esbønderup

Esrum og Esbønderup er to byer, der ligger tæt, øst for Græsted og også hører til Græsted forsyningsområde. Ifølge BBR-data har Esrum og Esbønderup en bygningsfordeling, der kan ses herunder.


Bygningsfordeling i Esrum og Esbønderup

I de to byer er 78 % registreret som husholdninger, 17 % som produktion, 3 % som offentlige bygninger, 2 % som handel og service og 1 % som sommerhuse.

Byerne består hovedsagligt af husholdninger, hvilket er afspejlet i fordelingen af nettovarmebehov (varmebehov efter produktion og levering), der kan ses på figuren herunder, hvor 68 % har oliefyr, 24 % er el-opvarmet, 6 % er opvarmet med brænde og 2 % med andet.


Fordeling af nettovarmebehov i Esrum og Esbønderup

Alle andele vist på figurerne dækker over betegnelsen ”individuel forsyning”.


Det er estimeret, at Esrum og Esbønderup har et årligt varmebehov på ca. 22.000 MWh, hvilket er en del mere end hele Græsted Fjernvarmes årlige varmesalg. I direkte linje er der ca. 3 km til Esbønderup og ca. 6 km til Esrum, hvilket kræver en betydelig anlægsinvestering og medfører varmetab langs flere kilometer rørledning. Hvis store dele af Esrum og Esbønderup forsynes fra Græsted, vil der dog være et stort varmesalg, og derfor er muligheden for en god tilbagebetalingstid til stede.

Det vil kræve et projektforslag og en nærmere undersøgelse at vurdere, hvor stort potentialet for en fjernvarmeudvidelse er. Her er der indledende præsenteret en investeringsundersøgelse, for at vise i hvilken størrelsesorden den bruger- og samfundsøkonomiske konsekvens af fjernvarmeudvidelse til Esrum og Esbønderup forventes at være.

Investeringscase

Esrum og Esbønderup virker umiddelbart til at være et meget interessant område for en fjernvarmeudvidelse, idet der er en stor andel af husstande med et betydelig varmebehov, og 68 % af disse anvender et oliefyr til opvarmning. Yderligere er byerne inden for en rimelig afstand af Græsted Fjernvarmeværk.

Der er i det følgende præsenteret en kort investeringsundersøgelse for at vise, hvilken økonomisk konsekvens en fjernvarmeudvidelse til Esrum og Esbønderup forventes at have. Investeringsundersøgelsen skal ikke opfattes som et facit, men mere som en præsentation af niveauet for investeringerne samt en estimeret samfundsøkonomi ved en investering.

I denne undersøgelse antages det, at det udelukkende er husstande med oliefyr der bliver erstattet af fjernvarme, og at husstande med andre opvarmningsformer forbliver uændrede.

Varmeproduktionen på ca. 15.000 MWh, der lige nu dækkes af oliefyr (8.000 MWh i Esbønderup og 7.000 MWh i Esrum), skal i denne undersøgelse derfor dækkes af fjernvarme.

For at forsyne Esbønderup og Esrum kræver det, at der anlægges 3 km transmissionsledning fra Græsted Fjernvarmeværk til Esbønderup og yderligere 2 km videre til Esrum fra Esbønderup. Se illustration herunder:


Illustration af transmissionsledning fra Græsted Fjernvarmeværk til Esbønderup og Esrum.

Som det ses på figuren, går transmissionsledningen lige igennem Saltrup, der naturligt også vil kunne forsynes med fjernvarme, men det er ikke medregnet i denne undersøgelse.


Ud over transmissionsledningerne er det også nødvendigt at anlægge et distributionsnetværk inde i byerne og derfra stikledninger til husstandene samt interne varmeinstallationer til fjernvarme i bygningerne i stedet for oliefyrene. Disse anlæggelser står for den største investeringspost.

I tabellen herunder kan de estimerede investeringsniveauer ses:

Der er anvendt gennemsnitsværdier for anlæggelsen af transmissionsledningen (kr./m) og for distributionsnet samt interne varmeinstallationer (kr./MWh).

Den nuværende kapacitet på Græsted Fjernvarmeværk (9,5 MW fliskedler og 10 MW oliekedler til spidslast) er vurderet til at være tilstrækkelig til også at dække Esbønderup og Esrum. Der er derfor ikke inkluderet eventuelle udgifter til nye kedler i nærværende investeringsoverslag.

Beregningsoverslaget viser en samlet investering på 107 mio. kr.

Beregningen af samfundsøkonomien er lavet med en 30-årig investeringshorisont og en kalkulationsrente på 5 %. Beregningen viser et samfundsøkonomisk underskud på 6 mio. kr.

Hvis kalkulationsrenten sænkes til 3,5 %, et niveau som har været til debat flere gange, vil der i stedet for kunne opnås et samfundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr.

Det er forventet, at selskabsøkonomien vil være meget mere positiv end samfundsøkonomien, såfremt man vælger en særskilt tarif for Græsted og Esbønderup/Esrum. Dette vurderes på baggrund af, at den reelle oliepris ca. er dobbelt så høj som den samfundsøkonomiske, hvor den reelle pris på træflis mere er i niveau med den samfundsøkonomiske.

I tilfælde af at der skal forsynes fjernvarme til Esbønderup og Esrum, synes det oplagt, at der forsynes fra Græsted, da de har et fjernvarmeværk og allerede har medarbejderne og organisationen. Der findes dog også det alternativ at etablere et nyt fjernvarmeværk i eksempelvis Esbønderup til at forsyne Esbønderup og Esrum. De 19,5 mio. kr., der i eksemplet går til finansiering af transmissionsledningen, kan så i stedet bruges til anlæggelse af en ny fjernvarmecentral.

Det anbefales, at der udarbejdes et konkret projektforslag om at forsyne Esbønderup og Esrum med fjernvarme enten fra Græsted eller en ny central for bedre at kunne vurdere de økonomiske og miljømæssige aspekter ved en fjernvarmeudvidelse.

Varmeforsyningsplan